Kan en druknet nation fortsætte?

Hvis et land forsvinder i havet, hvad sker der så med dets suverænitet? Har borgerne stadig et statsborgerskab? Hvem ejer fiskerettighederne? Hvem har ansvar for borgerne?
Disse spørgsmål blev i denne uge diskuteret på en international konference på Columbia University Law School i New York.

Det var de små, lavtliggende østater, som var i fokus. I forbindelse med den globale opvarmning stiger havet. I øjeblikket måles den årlige stigning i millimeter, men den accelererer, og i år 2100 kan havet være steget en meter. Herefter fortsætter stigningen, hvis ikke der gribes drastisk ind over for den menneskelige udledning af drivhusgasser.

I sidste ende betyder det, at østater som Marshall Island for eksempel vil forsvinde i havet. Det er ikke et tænkt skrækscenarie, men en reel trussel, som ikke kun vil være en katastrofe for de mennesker, som bor i østaterne. En stats fysiske forsvinden vil have store juridiske konsekvenser. Der findes i dag ingen love, der forklarer, hvad man så skal gøre, skriver Voanews.org.

På konferencen opfordrede flere af deltagerne til, at verden står sammen for at bekæmpe den globale opvarmning og ikke blot lader stå til og overlader de sårbare nationer til deres egen skæbne. Og der var kritik af blandt andet USA og Kina, fordi disse to afgørende lande ikke hidtil har vist vilje til at indgå i en juridisk bindende, international aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser.