Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Kina måske på vej mod COP15-aftale
Et nyt lys tændtes onsdag for COP15-mødet næste år i København. Under statsministerens rejse i Kina udtrykte præsident Hu Jintao – uden at være specifik – håb om en klimaaftale i forlængelse af den tidligere Bali-konferences "road map".
Oversat betyder dette, at Kina måske for første gang nogensinde vil indgå en international, forpligtende klimaaftale – hvilket vil være en milepæl, der i sig selv kan kaste en succesglans over FN-konferencen.
Hu anførte på et møde med pressen, at Kina har taget initiativ til at løse klimaproblemet, og at landet vil fortsætte med "på en ansvarsfuld måde" at fremme en bæredygtighed og forholde sig til klimasagen, refererer Xinhua og andre kinesiske medier. Der kom altså ingen konkrete løfter ud til pressen, hvor Anders Fogh Rasmussen dog ikke undlod at udtrykke sin tilfredshed med Kinas "positive bidrag til løsning af problemet".
Kilde: news.xinhuanet.com
Kilde: Publikum Kommunikation
23. oktober 2008, 08:37 0 Kommentarer · 2056 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Kina måske på vej mod COP15-aftale:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.