Klaus Illum: I drivhuset
I DRIVHUSET - Fortællinger om naturens energi og samfundets energikrise er skrevet af Klaus Illum og udgivet første gang af 3F i 2006.Med tilladelse fra Klaus Illum er bogens indhold gjort tilgængeligt på Klimadebat.dk. Klik på en af overskrifterne i inholdsfortegnelsen nedenfor for at gå direkte til det pågældende afsnit.
> Indledning
3F's forord
Forfatternes forord
Baggrund, formål og indhold
DEL 1. NÅR VI TÆNKER OVER DET
> 1. Vækst og velfærd
1.1 De nye hestekræfter
1.2 Det næste kapitel i historien
1.3 Vækstens matematik
1.4 Vækstens globalisering
1.5 Et nyt ressourcegrundlag for velfærdssamfundet
> 2. Energi i politisk og økonomisk tænkning
2.1 Da "energi" blev et politisk ord
2.2 Energiregnskaberne
2.3 Hvad er meningen?
2.4 Hvad er forklaringen?
2.5 Forskellige "energikvaliteter"
2.6 Hvad er problemet?
> 3. Energi på Jorden
3.1 Livet, atmosfæren og de fossile brændsler
3.2 I drivhuset
3.3 Termodynamik
3.4 Industrisamfundets energi
3.5 Maskinerne frembringer deres fossile brændstoffer
3.6 Olieproduktion fra sollyset
> 4. Energi til arbejde
4.1 Arbejde
4.2 Energeia
4.3 Energien bevares. Energeia går tabt
4.4 Joule's forsøg - energiens bevarelse
4.5 Grænser for det opnåelige
4.6 Et nyt ord: Exergi
4.7 Effektivitet og tab
4.8 Udviklingen skrider frem - der er ingen vej tilbage
DEL 2. OLIETIDEN
> 5. Det sorte guld
5.1 Olieudvinding
5.2 Oliereserver
5.3 Forbrug og produktion i de kommende år
5.4 Uheldssvanger optimisme
> 6. Transport
6.1 Fra hestehove til stempler til ... ?
6.2 De elektriske transportmidler
6.3 Bilsamfundet
6.4 Fart, kilometertal og økonomi
6.5 Det olie-industrielle kompleks
6.6 Op ad bakke
DEL 3. ENERGITEKNIK
> 7. Om at spilde mindre hen ad vejen
7.1 Bygninger og el-apparater
7.2 Varmepumper
7.3 Naturgas og varme
7.4 Vindkraft og varme
7.5 Vindmøller i det samlede energisystem
> 8. Kraft- og kraftvarmeværker
8.1 Dampturbine-kraftværker
8.2 Dampturbine-kraftvarmeværker
8.3 Decentrale stempelmotor-kraftvarmeværker
8.4 Brændselsceller
8.5 Mini-kraftvarmeværker til naturgasforsynede huse
> 9. Drivkraft til transportmidler
9.1 Mere energiøkonomiske transportmidler
9.2 Overførsel af elektrisk kraft til transportmidler
DEL 4. TEKNISKE OG SAMFUNDSØKONOMISKE UDVIKLINGSMULIGHEDER
> 10. Energisystemets sammensætning
10.1 Bestanddele og sammenhænge
10.2 Lokale energisystemer
> 11. Scenarier for den fremtidige udvikling
11.1 Energipolitisk planlægning efterlyses - af de store virksomheder
11.2 Konstruktiv planlægning forudsætter viden om det mulige
11.3 Scenarieberegninger for det danske energisystem
11.4 Passivitet er ikke en valgmulighed
11.5 A-, B-, C-scenarierne
11.6 Samfundsøkonomi
11.7 Vækster
11.8 Olieprisen
11.9 Investeringer i faste anlæg
11.10 Forandringer på transportområdet
DEL 5. ENERGIPOLITIK I EL- OG CO2-KVOTEMARKEDET
> 12. El-markedet
12.1 National, regional og lokal forsyningssikkerhed før markedet
12.2 Fra monopol til marked
12.3 El-markedskonstruktionen
12.4 Ulige konkurrencevilkår for el-markedets forskellige producenter
12.5 El-markedet og frihedsrettighederne
12.6 Opfattelsen af elektrisk kraft som en vare
12.7 Forestillingen om en el-sektor
12.8 Markedet, den professionelle kompetence og personalenedskæringer
> 13. El-markedet, forsyningssikkerheden og klimaet
13.1 El-markedet og forsyningssikkerheden - nye el-værker
13.2 El-markedet og forsyningssikkerheden - mindre el-forbrug
13.3 El-markedet og CO2-markederne
13.4 Et alternativt el- og CO2-kvotemarked
> 14. Samtale med politikere
14.1 Den energipolitiske problemstilling
14.2 De fremlagte scenarieberegninger
14.3 Energipolitiske handlemuligheder
> 15. I virkeligheden
15.1 Vækster
15.2 Olieprisen
15.3 Investeringer
15.4 Forandringer på transportområdet
15.5 Der kan fås meget mere for meget mindre
15.6 Banen er kridtet op
> Scenarie-eksempler. Beregningsresultater
Beregningsresultater
Energipolitisk strategi
Energienheder
> Noter
BAGSIDETEKST:
JORDENS LIV
Det nøje samspil mellem livets og atmosfærens udvikling er en fantastisk kemisk proces. Når man tænker over den, forstår man, at livet her på Jorden består i et forunderligt samspil mellem alt det, der sker i atmosfæren, i havene og på landjorden.
DEN ØKONOMISKE VÆKST
Det er svært at forestille sig, hvordan en økonomisk vækst af den art, vi har oplevet siden 1950erne, kunne være blevet til noget, hvis der ikke i 1950erne og 1960erne var blevet fundet store oliefelter i USA, Mellemøsten og Sydamerika. Det er en geologisk tilfældighed i Jordens historie, at de overhovedet fandtes.
VELFÆRDSSAMFUNDET
Vores velfærdssamfund er nu så afhængigt af en meget skæv global produktions- og forbrugsfordeling og tilsvarende voldsomme skævfordelinger af forbruget af begrænsede ressourcer, at dets grundlag er spinkelt og hurtigt kan blive undermineret.
ENERGIREGNSKABER
Det er rigtigt, at 60 PetaJoule vindkraft + 35 PetaJoule varmt vand + 150 PetaJoule i form af forskellige brændsler giver 245 PetaJoule ialt. Det er også rigtigt, at 60 liter benzin + 35 liter varmt vand + 150 liter fløde giver 245 liter ialt. Men værdimæssigt er det åbenbart meningsløse regnestykker.
OLIEFORSYNING
Som vi skal se, viser det sig ved nærmere eftertanke, at den optimistiske vurdering af væksten i olieproduktionen i de kommende år må gøre os meget pessimistiske og bekymrede for samfundsøkonomiens grundlag på bare lidt længere sigt.
ENERGIPOLITIK
En energipolitisk strategi er en plan, der udstikker hovedretningslinier for en ønsket udvikling af energisystemet i de næste årtier. I praksis er den et investeringsprogram, der viser hvilke investeringer, man vil foretage for at opfylde de energipolitiske målsætninger.
ENERGIMARKEDERNE
At dele systemet op i en el-sektor og en varmesektor, svarer til at se på funktionen af den ene og den anden side af en lynlås hver for sig. I den almindelige familie- og virksomhedsøkonomi skal man lægge tallene på el-regningen, varmeregningen og transportudgifterne sammen. Det er summen, der er interessant.