Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Klima-klaps til kommunerne fra Hedegaard
Kun en tredjedel af kommunerne har udarbejdet de lovpligtige energiplaner. Dansk Energi vurderer, at der ligger uafhentede energibesparelser og driftsbesparelser i kommunerne for mellem 1,5 til 2 milliarder kroner.
På Dansk Energis hjemmeside skriver Rasmus Tengvad, konsulent i organisationen, at energibesparelser vil gøre kommunerne i stand til at slå to fluer med et smæk. De vil kunne realisere de energibesparelser, der er økonomisk fornuftige, hvilket giver bedre samfundsøkonomi og bedre forsyningssikkerhed. Desuden er biler og olie- og gasfyrene i de kommunale bygninger ikke omfattet af EU’s CO2-kvotesystem. Det betyder, at kommunerne vil kunne effektuere energibesparelser på områder, hvor EU’s klimapolitik ikke lægger loft over udledningen af CO2.
”Der er ikke langt til 2020, hvor hammeren falder, hvis vi ikke får styr på CO2-udledningen. Kommunerne og staten bør gribe chancen nu, så den kommunale indsats ikke bare hjælper den kommunale økonomi, men også bidrager til, at vi kommer i mål med den klimapolitiske opgave," skriver Rasmus Tengvad.
Kilde: Publikum Kommunikation
12. juni 2008, 16:49 0 Kommentarer · 2074 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Klima-klaps til kommunerne fra Hedegaard:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.