Klimaforskning og klimamodeller

Klimaforskning

I over hundrede år har forskerne beskæftiget sig med klimaet. Klimaforskningen er baseret på målinger fra hele verden over tid. Disse målinger er en nødvendighed for at kunne opstille præcise og holdbare klimamodeller for klodens fremtidige klima. Målingerne fra forskellige perioder i jordens levetid kan eksempelvis være indsamlet fra iskerner, træernes årer, skrevne medier, direkte målinger osv.

Det var i starten af 1900-tallet, at forskerne for første gang fandt frem til, at menneskets udledning af CO2 ville føre til en øget temperatur i atmosfæren. Det var svenskeren Svante Arrhenius, der som den første fremlagde denne ide, som han i øvrigt ikke forudså noget problematisk ved. Men det er dog først i de seneste år, at det har været muligt for forskerne at underbygge disse teorier.

Klimaforskningen peger stadig i utrolig mange retninger, og der er ingen entydige svar på spørgsmålet om, hvorledes klimaet vil udarte sig i fremtiden. Mens mange forskere er enige om, at de menneskeskabte klimaændringer eksisterer, er der stadig dem der mener, at dette ikke er tilfældet. Eksempelvis har Henrik Svenskmark og Danmarks Rumcenter en anden forklaring på klodens klimaforandringer. De mener, at det er døende stjerner i vores galakse og solens magnetfelt, og altså ikke CO2, som er afgørende for skydannelsen og dermed klodens klima.

Klimamodel

En klimamodel er et værktøj, som anvendes til at beskrive tendenser, variationer og ændringer i klimaet. Klimamodellerne indebærer en matematisk beskrivelse af klimaets dele: atmosfæren, oceaner, biosfæren, is, sne og den faste jord. Modelberegningerne er yderst komplekse og krævende.

Klimamodellerne er generelt opbygget som vejrprognosemodellerne. Den primære forskel mellem de to ligger i tidshorisonten, hvor klimamodellerne regner mange år frem i tiden.

Det er svært at teste klimamodellerne. En mulighed er dog at anvende kendt data fra før i tiden og beregne klimaet frem til i dag, hvorefter dette kan sammenlignes med den faktiske klimaudvikling.

Nutidens bedste klimamodeller kan simulere de væsentligste egenskaber ved klimaet. Modellerne kan også beregne størrelsen af den globale opvarmning, når koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren øges. Der er dog flere usikkerhedsmomenter forbundet med dette, da ikke alle faktorer er inkluderet i modellerne.

Den internationale klimaforskning forsøger, trods disse usikkerheder, at vurdere de fremtidige menneskeskabte klimaændringer, ud fra antagelser omkring eksempelvis befolkningstilvækst, økonomisk vækst, teknologisk udvikling, energieffektivitet m.m.

Eksterne links/kilder:
Greenpeace: Klimaforskning
Rumcenter.dk: Dansk klimaforskning på TV2
DMI: Klimamodeller
NOAH's klimasider: De store klimamodeller
500 svar om klima: Klimamodeller

Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.