Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Klimakøreplan i Bonn
Forhandlingerne om en begrænsning af det globale udslip af drivhusgasser er tilsyneladende kommet tilbage på skinnerne efter et FN-klimamøde i Bonn søndag. Verdens lande er enige om at holde to ekstra forhandlingsmøder.
Det siger klimaminister Lykke Friis efter søndagens møde i den tidligere tyske regeringsby Bonn ifølge Dr.dk.
Det næste klimatopmøde finder sted i Mexico til december, men de to ekstra møder skal holdes før dette. I forvejen har Tysklands kansler, Angela Merkel, tilbudt et uformelt møde i juni i Bonn. Desuden deltager Lykke Friis 18.-19. april i et møde i Washington med verdens 16 største økonomier samt EU.
Lykke Friis vil ikke spå, om der kan indgås en klimaaftale i december i Cancún. FN's afgående klimachef, Yvo de Boer, frygter, at beslutningen udskydes til næste års møde i Sydafrika, siger han ifølge dr.dk til det franske nyhedsbureau AFP.
Kilde: Dr.dk
Kilde: Publikum Kommunikation
12. april 2010, 00:13 0 Kommentarer · 2052 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Klimakøreplan i Bonn:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.