Klimapolitik

KATEGORI: KLIMAPOLITIK
Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.

Vil USA ændre holdning til klimaændringerne?

Den nye præsident i USA efter George W. Bush vil, hvad enten den nye præsident i 2007 bliver demokraterne Hillary Clinton eller Barack Obama eller republikaneren John Mc.Cain føre en energipolitik, som mindsker tilskyndelsen til at føre ressourcekrige rundt i verden, som f.eks. Irakkrigen (det er almindeligt anerkendt blandt amerikanere, at Irakkrigen handlede om olieforsyning). USA vil forsøge at opnå mindre sårbarhed og energiafhængighed ved i højere grad at satse på vedvarende energi, energibesparelser og (uheldigvis) formentlig også atomkraft. En bivirkning vil så imidlertid samtidig være, at USA vil indgå mindst muligt forpligtende samarbejde med andre lande. (Politiken 17/1-2008 II s.8 af lars.trier.mogensen@pol.dk).

Irakkrigen slog fejl, og det er olieprisernes himmelflugt, som blev resultatet af Irakkrigen, samt frygten for islamisk terrorisme, som vil fremkalde USA's omlægning af energifornyningen. Det var dikke de videnskabelige rapporter om forestående klimaændringer, som ændrede USA's holdning.

USA udgør 4% af verdens befolkning, men udleder en fjerdedel af klodens drivhusgasser. Dette forhold har ingen betydning for USA, men det har det, at USA dagligt sender 6 milliarder dollar (årligt over 2000 milliarder kr) ud af landet til udenlandsk olie, primært til det ustabile Mellemøsten. Dels må USA låne penge i Kina hertil, dels flyder pengene måske videre til al-Qaeda via pengemænd i Saudi Arabien.

Heller ikke under en ny præsident vil USA ikke tilslutte sig Kyotoprotokollen eller dens afløser. Selv demokraterne, der tager forskernes advarsler alvorligt, vil kun gå med til et nationalt loft for CO2-udledningen, altså et lukket kvotemarked, som kun gælder for USA.
De sparede milliardudgifter til olie, samt det, som man derved vil spare på kostbare militæraktioner, kan sagtens finansiere en grønnere energiforsyning i USA. (Politiken 17/1-2008 II s.8 af lars.trier.mogensen@pol.dk).

Hvordan kan man modvirke ophobningen af CO2 i atmosfæren?

For at modvirke CO2-ophobningen i atmosfæren kan man indføre besparelser af energiforbruget. Andre forholdsregler vil tage længere tid for at virke, f.eks. at indføre solkraft, vindenergi, bioenergi, vandenergi, bølgeenergi, tidevandsenergi m.v.

Kan klimaændringerne begrænses politisk?

Video

Jo længere tid man venter med løsninger, jo større bliver klimaproblemerne, og jo sværere at løse (3654 s.201). Skaderne ved at gå fra fordoblet CO2-koncentration til firedobbelt CO2-koncentration forstørres ikke nødvendigvis blot 2 gange, men ifølge nogle beregninger måske op til 4 gange (3654 s.232). Ved store klimaændringer vil muligheden øges for effektfremkaldende tærskeloverskridelser, irreversible ændringer og uventede overraskelser. Ozonhullet var en sådan overraskelse (3654 s.233). Ændrede havstrømme eller isdække ved polerne kan også overraske. Hvis mennesket valgte at afbrænde alt fossilt brændsel, ville overraskelser undervejs være en stor risiko (3654 s.140).

Hvad gør man politisk for at begrænse klimaændringerne?

I 1988 etableredes FN's klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC). Dets første initiativ var at bede om en videnskabelig rapport om global opvarmning af Jorden. En sådan kom i maj 1990, og fik stor betydning for miljøkonferencen, som FN afholdt i 1992 i Rio de Janeiro, med over 25.000 deltagere, en rekord dengang. 160 lande skrev under på, at klimaændringerne skulle håndteres. FN's klimapanel lavede en ajourført rapport i 1995, med flere detaljer men uændrede hovedkonklusioner. Endnu en rapport kom i 2001, med de samme, men nu mere styrkede konklusioner om forventede klimavirkninger. De ændringer, som 2001-rapporten når frem til, er dog væsentlig større end dem, man imødeså i rapporten fra 1995 (3654 s.123).

Hvad er Kyotoaftalen?

Verdens klimakonvention, FN's Kyoto-protokol, kræver, at 35 industrialiserede lande reducerer udledningen af kuldioxid og 5 andre drivhusgasser til gennemsnitligt 5,2% under 1990-niveauet, beregnet som et gennemsnit for perioden 2008-2012, som er første "commitment"-periode. Hvert land kan selv vælge, hvilke af gasserne, det vil reducere. EU satser på 8% nedskæring, men således at f.eks. Danmark og Tyskland har forpligtet sig til 21% nedskæring, og England 12,5%, hvorimod Grækenland tillades 25% øget drivhusgasudligning, og Spanien tillades 15% øget udledning. På visse områder går det den forkerte vej i Danmark, bl.a. er der kommet flere biler, ikke færre.

Hvornår trådte Kyotoaftalen i kraft?

Kyoto-protokollen trådte i kraft, da industrilande, der samlet repræsenterede 55% af 1990-totaltallet for drivhusgasser, havde ratificeret den. USA og Australien nægtede af økonomiske grunde, men Rusland reddede Kyoto-protokollen. Den trådte i kraft 16. februar 2005. Kyoto-protokollens 5,2% reduktion er uden større virkning på klimaet, men det er politisk et afgørende første skridt, som verdens største energifrådser, USA, altså forsøger at spænde ben for. Benzin koster i USA 1/4 af, hvad det koster i Danmark. I Australien er prisen det halve af prisen i Danmark.

Hvorfor skal vi modvirke klimaændringerne?

Drivhusgasser har lang levetid. Klimasystemet har lang hukommelse. Økosystemer er længe om at indstille sig på nye forhold. Mennesker bruger lang tid til at indstille sig på - og blive enige om - ændringer. Hvis man ikke når at ændre udviklingen kan det vise sig, at nogle virkninger er blevet irreversible (3654 s.190). Det betyder, at man ikke kan vende tilbage til en situation, som det var før.

Hvordan kan man modvirke klimaændringerne?

Der er mange måder, hvorpå virkningerne af klimaændringer kan imødegås. Ud over at nedsætte udledningen af drivhusgasser og plante mere skov kan man lave risikospredning ved hjælp af forsikringsordninger, indføre sundhedsmæssige og hygiejnemæssige forholdsregler, undgå at bygge i kystområder, beskytte kyster, indføre varslingsystemer, beskytte vådområder, gøre fiskeri og landbrug mere fleksibelt, forhindre jorderosion, bruge mere tørketålende afgrøder, indføre genvækst af høstet skov, lette spredning af planter og dyr, beskytte vandressourcer osv. Problemet er, at der vil gå lang tid før virkningerne af sådanne forholdsregler bliver synlige.

Kan skove modvirke klimaændringerne?

Nyplantning af skov nedsætter CO2-indholdet i atmosfæren. Derimod har gamle skove ingen betydning, fordi de er i balance, dvs. at der ved henfald af døde plantedele frigives lige så meget CO2, som der bindes. (HVis de fældes frigiver de deres CO2, men som levende opsuger de ikke mere, end de udsender).

I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet fældede og afbrændte nybyggerne i Amerika skovene i den østlige del af landet, og afbrændte eller afgræssede de store vestlige prærier. Senere er disse områder enten blevet opdyrket eller er igen blevet til skov. De fleste skove i Amerika er derfor mindre end 60 år gamle. Da disse skove stadig er i vital vækst, binder de årligt ca. en halv million ton af atmosfærens CO2. Nyplantet skov i Kina og Europa binder muligvis en tilsvarende mængde CO2.

På længere sigt betyder skovene derimod ikke noget, kun havet betyder noget for CO2-opsugningen fra atmosfæren (5734 s.48). Havet har absorberet 48% af alt det kulstof, som mennesket har udledt fra 1800 til 1994, og i denne 195-årige periode har landjordens liv derimod bidraget til at forøge atmosfærens kulstofindhold (5734 s.48)/ (5738).

Hvordan vil klimaændringerne påvirke forskellige lande?

Figuren viser en af flere mulige ændringer i klimaet om vinteren i fremtiden. Man har skønnet den gennemsnitlige globale temperatur i 2071-2100 (30 år) og har fratrukket gennemsnitstemperaturen i 1961-1990 (30 år). (Climate Change Research. Danish contributions 2001. fig.4 s.141. B2-scenariet. dec.-feb ).