Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Klimatopmøde sikrer kæmpe interesse for universitet
Der er enorm interesse fra udlandet for at lære mere om energi og miljø på Aalborg Universitet. Antallet af ansøgere til de såkaldte klimastipendier overstiger alle forventninger. Årsagen er, at København i december er vært for FN’s klimatopmøde.
Til sommer kommer også en række udenlandske studerende, der får glæde af de stipendier, som finansierer uddannelser inden for klima, miljø og energi, oplyser universitetet.
I planlægningen af topmøder afsættes normalt store beløb til forskellige former for gaver til deltagerne, men ved COP15 anvendes disse midler i stedet til stipendier på uddannelser med en klimavenlig profil. Blandt de uddannelser, som internationale studerende har kunnet søge plads på i denne sammenhæng, er Aalborg Universitets By-, Energi- & Miljøplanlægning, som udbydes på universitetets afdelinger i både Aalborg og Ballerup. Folkene bag uddannelsen er op til deadline forleden blevet nærmest bombarderet med ansøgninger fra hele verden, og interessen overstiger både forventningen og antallet af pladser.
”Vi har set en kraftigt forøget interesse fra udlandet, og vi har været glædeligt overraskede over den opmærksomhed, som COP15-stipendierne har skabt,” fortæller Poul Alberg Østergaard, der er koordinator for energiplanlægningsuddannelsen.
Antallet af stipendier står dog ikke mål med interessen. Kun to kan forvente at få lov til at slippe gennem nåleøjet, og i bunken med ansøgninger ligger der 116 henvendelser.
Kilde: Publikum Kommunikation
31. marts 2009, 00:10 0 Kommentarer · 2282 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Klimatopmøde sikrer kæmpe interesse for universitet:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.