Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
København bliver vært for Europas største vindkongres
Den europæiske vindorganisation, EWEA, valgt København som værtsby for foreningens kongres i 2012. Det cementerer ifølge brancheorganisationen Vindmølleindustrien Danmarks position som vindnation nummer 1.
10.000 forskere, videnskabsmænd, virksomhedsledere, studerende og andre ventes at besgøge København for at deltage i konferencen med navnet EWEA Wind Power.
Wonderful Copenhagen og Vindmølleindustrien, der i samarbejde har vundet kongressen til København, vurderer, at de mange gæster vil generere en omsætning til byen på omkring 134 millioner kroner. Men effekten for den danske vindindustri forventes at blive endnu mere markant.
”For industrien betyder valget af København som værtsby i 2012, at der i branchen er en stor anerkendelse af Danmarks position som verdens førende vindnation. Ikke blot i forhold til at integrere store mængder vindkraft i energisystemet, men også i forhold til, at vi hele tiden udvikler nye teknologiske løsninger og dermed fastholder vores position i toppen af vindindustrien,” siger Jan Hylleberg, administrerende direktør i Vindmølleindustrien.
Kilde: Windpower.org
Kilde: Publikum Kommunikation
25. marts 2010, 06:11 0 Kommentarer · 2455 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden København bliver vært for Europas største vindkongres:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.