Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
København forbereder sig mod varmere klima
Fremtidens kraftigere stormfloder gør det nødvendigt at forstærke beskyttelsen af København, skriver Politiken Søndag. Eksperter drøfter mulige løsninger, så kulturarv og andre milliardværdier i hovedstaden ikke går tabt i oversvømmelser og efterfølgende angreb af svamp, som det skete i Prag i 2002.
”Det er oplagt, at især Københavns Havns nordlige ende med tiden bør sikres bedre,” siger Kystdirektoratets klimaekspert, ingeniør og kystteknisk chef Per Sørensen til avisen.
Han understreger, at der kan gå mange år, før det bliver nødvendigt. Men problemet er fremrykket, fordi nye resultater i klimaforskningen peger på, at man hidtil har undervurderet tempoet i vandstandsstigningerne. I stedet for stigninger på 18-59 cm frem mod år 2100, som FN's Klimapanel anslog i 2007, regner mange nu med op mod en meter, især fordi tempoet i afsmeltningen af indlandsisen er eskaleret.
Kilde: Publikum Kommunikation
8. november 2010, 07:38 0 Kommentarer · 2056 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden København forbereder sig mod varmere klima:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.