Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Koldeste år siden 1996 – i Danmark
2010 er indtil videre det koldeste år i Danmark siden 1996, skriver DMI. Her i slutningen af oktober ligger gennemsnitstemperaturen på 8,5 grader. I 1996 var temperaturen for perioden 7,8 grader. Alle mellemliggende år har været varmere.
”I 2010 har vi oplevet et antal måneder, som har været køligere, end de senere år har vænnet os til. Det gælder i særdeleshed januar og februar, men også maj, juni og september stak af i kold retning,” fortæller klimatolog Mikael Scharling.
”De senere år har vi oplevet varmerekorder hvert år. Særligt i anden halvdel af 2006 og første halvdel 2007 gik det hedt for sig,” tilføjer han.
Hvis DMI’s sæsonprognose holder, ender hele året formentlig omkring 7,7 grader. Det vil også være den laveste temperatur siden 1996, hvor vi endte på 6,8 grader.
På globalt plan går det helt anderledes. 2010 kan gå hen og blive det varmeste år, der nogensinde er målt på kloden.
Kilde: Publikum Kommunikation
28. oktober 2010, 13:00 0 Kommentarer · 3631 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Koldeste år siden 1996 – i Danmark:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.