Kommuners forventninger og erfaringer

Af Rose Maria Laden Holdt
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2009.

< Udviklernes forventninger og erfaringer

Indholdsfortegnelse

CO2-beregnerens virkemidler >

4 Kommuners forventninger og erfaringer
CO2-beregneren blev offentliggjort i januar 2009 og der må derfor formodes endnu at være begrænsede erfaringer med værktøjet. Alligevel findes der en række oplysninger, der kan indikere nogle af erfaringerne og forventningerne til CO2-beregneren:

• Grontmij Carl Bros kommunebarrierekatalog
• Egne interviews med udvalgte kommuner
• Efterspørgsel på download af CO2-beregneren fra Danmarks Miljøportal
• Efterspørgsel på kursus for kommuner i CO2-beregneren afholdt af COWI

Disse oplysninger vil ligge til grund for en analyse af kommunernes forventninger til og erfaringer med værktøjet.

4.1 Kommuners forventninger

Kommunebarrierekataloget (Grontmij Carl Bro 2009) er baseret på kvalitative interviews med kommuner, og kataloget bærer præg af at være en sammenfattende vurdering af kommunernes opfattelser af barrierer for handling på klimaområdet i kommunalt regi. Kataloget indikerer øjeblikstilstanden på området (februar 2009). I barrierekataloget fremhæves, at CO2-beregneren endnu ikke er tilstrækkeligt kendt, men bliver taget godt imod:

”Om Klima- og Energiministeriets CO2-beregner er tilstrækkelig dækkende for kommunernes behov er uklart, da beregneren ikke var tilstrækkelig kendt i kommunerne på tidspunktet for interviewene, men vurderingen er dog, at CO2-beregneren er et godt værktøj.” (Grontmij Carl Bro 2009 s. 12)

I kataloget fremhæves flere steder, som et positivt træk og en forventning, at værktøjet giver kommunerne mulighed for at benchmarke sig mod hinanden. Det tyder på, at der er sket en misinformation om værktøjets egenskaber, da der på nuværende stadie ikke er udarbejdet retningslinjer for benchmark. Som nævnt i 3.2 Formål med værktøjet, var dette et ønske på et tidligt stadie af udviklingen af værktøjet. Om CO2-beregneren nævnes desuden, at den vil gøre det lettere for kommunerne at sætte mål og at den vil betyde et øget fokus på tiltag, kommuner kan tage inden for boligbyggeri og carbon sinks.

Kataloget peger endvidere på, at kun få kommuner har en langsigtet kommunikationsstrategi på klimaområdet. Kommunernes efterlyser retningslinjer, inspiration, vejledninger, erfaringer, viden, midler og metoder. Herunder påpeges blandt andet adfærdsaspektet:

”I kommunerne erkender man, at der ikke findes en tilstrækkelig viden om de komplicerede klimaudfordringer og -løsninger med relation til adfærdsændringer.” (Grontmij Carl Bro 2009 s. 45)

Kommunerne ser sig selv som centrale aktører for reduktion af drivhusgasemissioner, men forventer flere retningslinjer for, hvad der forventes af dem, og hvad der konkret skal gøres.

Kommunernes efterspørgsel på værktøjet kan endvidere indikeres ved to begivenheder. Denne ene er Danmarks Miljøportals tal for antal kommuner, der har downloadet beregneren, hvilket pr. 9. marts 2009 var 42 kommuner (pers. komm. Jensen 23.04.09). Den anden er antal kommuner, der tilmeldte sig COWI og KL’s kursus i værktøjet i oktober 2008, allerede inden værktøjet blev frigivet, hvilket var 27 kommuner (COWI 2009).

4.2 Erfaringer med værktøjets rolle i planlægningen

Kommunerne Frederikshavn, Thisted og København er interviewet med henblik på at forstå hvilken rolle CO2-beregneren spiller i disse kommuners klimaplanlægningsproces og fremdrage konkrete erfaringer med CO2-beregneren. For at kunne vurdere dette, er der spurgt ind til følgende emner:

• målsætninger
• konkrete erfaringer med CO2-beregneren
• drivkræfter, intern organisering og samspil med anden planlægning
• inddragelse af eksterne aktører
• lokale udfordringer

Som supplement til disse interviews er Sønderborg, Frederiksberg og Århus adspurgt med et mere snævert fokus, nemlig på deres konkrete erfaringer med CO2-beregneren.

4.2.1 Målsætninger

Thisted Kommune har ingen overordnede reduktionsmål, men tænker energiplaner i stort set alt, hvad den gør, og har arbejdet med lokal energiplanlægning siden 1972. For kommunen som virksomhed er Thisted DN Klimakommune med aftale om 3 % CO2-reduktion om året fra 2008-2025. Thisted arbejder bl.a. fokuseret med varmeplanlægning, vindmølleinvesteringer og skolebuskørsel (pers. komm. Degn 17.04.09).

Frederikshavn Kommune har et mål om at være 100 % forsynet med VE i år 2015 for Frederikshavn by og forstæderne Elling og Strandby. Fokus er derfor på el og varme, men i høj grad også transport, offentlig som privat. For kommunen som virksomhed er Frederikshavn DN Klimakommune med en aftale om 3 % CO2-reduktion om året fra 2007-2025 (pers. komm. Deghan 17.04.09).

Københavns Kommune har et mål om at reducere CO2-udledningen med 20 % fra 2005-2015 for kommunen som geografisk enhed, og en vision om at blive CO2-neutral i 2025. Der er fokus på energi, transport, byggeri, byudvikling og borgerinddragelse (Københavns Kommune 2009). København er endvidere i en proces, på vej til at blive DN klimakommune (pers. komm. LaCour 26.02.09).

4.2.2 Drivkræfter, intern organisering og samspil med anden planlægning

I Thisted er der et stort politisk fokus på og opbakning til klimaindsatsen, men motivationen kommer hovedsageligt fra embedsmænd og lokalbefolkning. En kommunikationsgruppe varetager den overordnede koordinering og er repræsenteret af erhvervs- og udviklingsafdelingen, planafdelingen og ejendomsafdelingen. Gruppen på 8 personer arbejder tæt sammen med Folkecenter for Vedvarende Energi via projektet Klimaløsninger Thy-Mors. Klimatiltagene sikres i kommune-planlægningen ved, at det er de samme mennesker, der arbejder med begge dele, så den viden, der er opnået forbliver i organisationen. Af samme årsag er arbejdet ikke udbudt til konsulenter (pers. komm. Degn 17.04.09).

CO2-beregneren er ikke en egentlig drivkræft i Frederikshavn Kommune. Det er derimod konklusionen fra Energicamp 2006, som udpegede Frederikshavn til at være egnet til praktisk gennemførelse af 100 % VE. En arbejdsgruppe på ca. fem personer definerer indsatsområder, og foregår primært i regi af Teknisk Forvaltning. Indsatsen sikres ved, at der i de enkelte handlinger og projekter i kommuneplanen skal gøres rede for klima- og miljøpåvirkninger og via en bred kommunikationsindsats (pers. komm. Deghan 17.04.09).

I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus, store forventninger fra borgerne, og et stort engagement på embedsmandsniveau. Arbejdet koordineres af en styregruppe med repræsentanter fra fem af syv forvaltninger, og projektejeren er den administrerende direktør for Teknik- og Miljøforvaltningen. Forankringen i topledelsen giver gode chancer for implementering af den ambitiøse plan. Alle syv forvaltninger har været repræsenteret i forskellige arbejdsgrupper, og arbejdsgrupperne skal fortsat mødes til workshops for at arbejde videre med planens forslag. I processen med udarbejdelse af Københavns Kommunes klimaplan har der været et stort fokus på sideeffekter af klimatiltag, og indsatsområderne er ikke valgt udelukkende på baggrund af CO2- reduktion. Arbejdet med den nye kommuneplan afspejler arbejdet med klimaplanen, og det har skabt stor synergi, at de to planprocesser har kørt samtidigt. En egentlig systematisk samkøring af forslagene er dog ikke foretaget (pers. komm. Drejer Nielsen 13.03.09).

4.2.3 Inddragelse af eksterne aktører

Kommunikationsgruppen i Thisted Kommune har været ude ved alle kommunens institutioner og forvaltninger, skoler, børnehaver og gymnasier for at fortælle om kommunens klimarolle og gøre alle opmærksom på hvad der arbejdes med. Kommunen har oprettet et site med information og film, som alle ansatte i kommunen er blevet forevist. Der er stor opbakning fra lokalbefolkningen, og mange møder op til borgermøder med nye ideer. Der har været afholdt tre borgermøder, og tre arbejdsgrupper er nedsat til at arbejde videre med ideerne. Thisted Kommune har fået et samarbejde i gang med landmændene via Nordjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, og arbejder fortrinsvist med biogasanlæg. På uddannelsessiden er kommunen i samarbejde med rektorer ved at etablere en ny studieretning på Thisted Gymnasium, der hedder Samfund og Miljø samt en anden uddannelse på HTX, der hedder Natur og Miljø (pers. komm. Degn 17.04.09).

I Frederikshavn Kommune arbejdes der på at bearbejde aktørers opfattelser og få tankegangen om energi til at gennemsyre alt. Reduktion af emissioner er ikke en opgave for én mand eller én gruppe eller én organisation. Kommunen sætter ind over for børn allerede i skolefritidsordningen, der nedsættes borgergrupper, udgives informationsmateriale, afholdes temamøder og workshops hvor tanker omsættes til nogle synlige handlinger (pers. komm. Deghan 17.04.09).

I Københavns Kommune har offentlig høring af klimaplanen spillet en stor rolle. Københavnerne har signaleret til kommunen, at kommunen har ansvar for at planlægge for CO2-reduktion, og klimaplanen lægger op til en lang række initiativer i samarbejde med erhvervsliv, institutioner, forsyning og borgere. Klimaplanen har et selvstændigt kapitel om aktiv inddragelse af borgere og virksomheder. Et borgerrettede tiltag er for eksempel lancering af kampagnen KlimaKBH med tilhørende internetsite, som giver råd om CO2-nedbringelse inden for transport, varme, belysning, standby, fødevarer og tøjvask, heriblandt rene adfærdsmæssige råd, for eksempel om tøjet virkelig skal til vask, eller om det bare skal ryddes op. Københavns Kommune har også etableret såkaldte byttecentre, som gør det nemmere for borgerne at genbruge ting i stedet for at købe nyt (Københavns Kommune 2009).

4.2.4 Lokale udfordringer

I Thisted Kommunes varmeplanlægning undersøges muligheder for bl.a. jordvarme og geotermiske anlæg. Men Thisted Kommune er bekymret for, at de vedvarende energikilder ikke udnyttes. Ved eksempelvis geotermiske anlæg har DONG Energy bl.a. eneret til undergrunden og til boring i undergrunden. Kommunen efterlyser regeringsinitiativer der giver frit valg mellem leverandører af borearbejdet (pers. komm. Degn 17.04.09).

Frederikshavn Kommune arbejder særligt med biogas, både til opvarmning og til transportbrændsel. Begge steder møder kommunen dog barrierer. Biogas kan opgraderes og transporteres via naturgasledningsnettet, og kommunen har indgået et samarbejde med naturgasselskabet, men ved brug af naturgasnettet beskattes biogas som var det fossilt brændsel, og bliver derved ukonkurrencedygtigt. Ved ombygning af en almindelig forbrændingsmotor til biogasmotor beskattes denne meromkostning på samme måde som bilens registreringsafgift (pers. komm. Deghan 17.04.09)

Københavns Kommune har valgt at have CO2-neutralitet i 2025 som politisk vision. Balanceringen af de emissioner, der stadig måtte være til den tid, kan sikres ved investering i vindenergi, skovrejsning eller opkøb af CO2-kreditter. Kommunen erkender, at der ikke nødvendigvis opnås en reel balancering herved. På trods af, at dette medfører en risiko for mistillid blandt borgere, er det besluttet, at CO2-neutralitet er et mål. Baggrunden herfor er, at målet vurderes at have potentiale til at motivere aktører, for eksempel forsyningsselskaberne og denne faktor vejer tungere en risikoen for mistillid blandt borgerne (pers. komm. Drejer Nielsen 13.03.09).

4.2.5 Konkrete erfaringer med CO2-beregneren

Thisted Kommune har gennemført mange tiltag uden at have en opgørelse over drivhusgasemissioner, og gik ind i udviklingen af beregneren for at få overblik over udledningen. For kommunen har værktøjet tydeliggjort hvilke sektorer, der har stort indsatspotentiale. Opgørelsen har vist, at landbrug står for hele 40 % af udledningen, og det var ny viden for kommunen. Angående selve beregneren frygter Thisted Kommune, at det vil være for svært for mange kommuner at finde de tal, der kræves for transport- og landbrugssektoren, og at mange kommuner derfor vil vælge en Tier 1-beregning og ikke vil få lavet eksempelvis en trafikmodel. Kommunen ser gerne udarbejdelse af et benchmark, men ville skulle have økonomisk støtte, hvis den selv skulle gå ind i arbejdet (pers. komm. Degn 17.04.09).

Frederikshavn Kommune bruger DN’s opgørelsesværktøj i sin klimakommune-indsats, da den er mere overskuelig end CO2-beregneren. På samme måde som Thisted er Frederikshavn allerede godt i gang med konkrete projekter og fremhæver, at CO2-beregneren først og fremmest er et kortlægningsredskab. På sigt skulle det gerne synliggøre indsatsområder, men bliver på nuværende tidspunkt ikke brugt som indsatsværktøj, da der er en del løse ender i det: Selvom de tre detaljeringsniveauer gør det let for kommuner at komme i gang, er Tier 1-beregningen utilstrækkelig, og desuden er det problematisk, at kommuner ikke kan sammenlignes direkte. Frederikshavn Kommune ville ønske, at Danmarks CO2-belastning kunne vises, fordelt på de 98 kommuner. Kommunen går ikke aktivt ind i udarbejdelse af benchmark, men så gerne værktøjet videreudviklet til at kunne vise benchmark. Dertil kommer udfordringen med indsamling af data på et omfangsrigt niveau, og kommunen tror, at dataindsamlingen generelt set er en barriere for kommuner. Selvom dataindsamlingen er en krævende proces, ønsker kommunen en præcis CO2- opgørelse. Denne udfordring kunne ifølge Frederikshavn Kommune løses ved at koble værktøjet til centrale dataregistre, for eksempel Danmarks Statistik og landbrugsorganisationernes oplysninger, Miljøministeriet eller Skov- og Naturstyrelsen. Der burde ifølge kommunen ske en sammenkørsel af data, så det blev håndgribeligt for den enkelte kommune at beskæftige sig med beregningen og holde sin kortlægning opdateret uden at skulle ud og købe data forskellige steder. Frederikshavn Kommune oplever problemer med at få udleveret data af forsyningsselskaberne (pers. komm. Deghan 17.04.09).

Københavns Kommuner har måttet tilpasse CO2-beregnerens beregningsmodel, for eksempel inden for bygge- og anlægsarbejde og godskrivning af vindenergi (pers. komm. Benzon 27.02.09; COWI 2008c). Kommunen har endvidere beregnet reduktionseffekter inden for byplanmæssige virkemidler som fortætning og lokalisering (Københavns Kommune 2009), hvilket ikke kan beregnes via CO2-beregneren.

Sønderborg Kommune bruger sin egen opgørelsesmodel for kommunen som geografisk enhed. Kommunen overvejede at skifte til CO2-beregneren, men kommunens egen model har højere datadetaljeringsgrad og blev investeret i før CO2-beregneren kom (pers. komm. Vestergaard 23.04.09).

Frederiksberg Kommune bruger CO2-beregneren for kommunen som geografisk enhed, men har set sig nødt til at supplere med egne beregninger angående genbrug og dagligvareindkøb. Frederiksberg fremhæver manglen på de livscyklusorienterede aktiviteter som vareforbrug og undgået ny produktion ved genbrug. Derudover påpeger kommunen, at det er umuligt at gennemskue beregningsgrundlaget, for eksempel hvilke emissionsfaktorer, der er benyttet. Kommunen har heller ikke brugt virkemiddelkataloget, da virkemidlerne er meget overordnede i forhold til et tiltag, kommunen kan tage. Et eksempel herpå er reduktion af trafikarbejdet som virkemiddel, hvilket der findes et hav af forskelligartede muligheder for (pers. komm. Müller 23.04.09).

I Århus Kommune ligger opgørelsen af CO2 som en grundsten for klimaindsatsen, og byrådet har vedtaget at kortlægge CO2 hvert andet år for at følge op på målet om at blive CO2-neutral i 2030. Århus Kommune erkender dog en usikkerhed ved hensigtsmæssigheden heri, da resultater hvert andet år måske ikke kan måle performance i lyset af de signifikante usikkerheder ved beregningsresultaterne og dermed vil så jævne kontinuerlige opgørelser ikke umagen værd. Hertil kommer, at emissionsfaktoren for el og varme ved to på hinanden følgende år kan variere så betydeligt, at indsatsen ikke kan skelnes i resultatet. På virkemiddeldelen har byrådet besluttet at købe grøn el (pers. komm. Elsborg 30.04.09). CO2- beregneren accepterer som bekendt ikke grøn el som virkemiddel, og det tyder på, at der er uklarhed i Århus Kommune om, hvorvidt dette virkemiddel vil indgå som middel til at nå CO2- neutralitetsmålet.

En oversigt over de kontaktede kommuners brug af CO2-beregneren kan ses i Tabel 4.


Tabel 4: Kommuners brug af CO2-beregneren. Bemærk: svar indhentet fra 27. februar – 30. april 2009 (pers. komm. Benzon 27.02.09; pers. komm. Deghan 17.04.09; pers. komm. Degn 17.04.09; Københavns Kommune 2009; pers. komm. Elsborg 30.04.09; pers. komm. Müller 23.04.09; pers. komm. Vestergaard 23.04.09)

Af oversigten ses det, at selvom der er kendskab til CO2-beregneren, bliver den af forskellige årsager ikke nødvendigvis benyttet. Samtidig ses, at brugen af den foregår på forskellige måder, idet nogle kommuner har valgt at tilpasse beregningsmetoden. CO2-beregneren ser ud til at være foretrukket som hjælpemiddel til indsatsprioritering, muligvis senere hen som reference for egen performance mod et reduktionsmål.

Inden en samlet vurdering af værktøjet foretages, analyseres værktøjets virkemidler i det følgende kapitel.

< Udviklernes forventninger og erfaringer

Indholdsfortegnelse

CO2-beregnerens virkemidler >