Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Konference om skove under klimatopmødet
Under klimakonferencen i København til december vil der også blive afholdt en international konference om verdens skove. Konferencen Forest Day 3 vil fokusere på skovenes betydning for det globale klima.
”Det vil være et kæmpe skridt til bevarelse af biodiversitet og modvirkning af den globale opvarmning, hvis rydningen af skov især i troperne begrænses. Men samtidig skal vi sikre, at beskyttelsen ikke får en utilsigtet social slagside for de millioner af fattige oprindelige folk, der lever af og i skovene,” siger miljøminister Troels Lund Poulsen.
Det anslås, at mellem 17 og 20 procent af verdens samlede udslip af drivhusgasser stammer fra afskovning og skovødelæggelse i troperne - mere end det samlede bidrag fra transport.
”Vi ved endnu ikke, hvordan skovene bliver omfattet af klimaaftalen, og det er ikke forventeligt, at alle problemer kan blive løst i et snuptag. Det afgørende for mig er, at der både før og efter klimakonferencen er fokus på hele spektret af bæredygtighedshensyn, og at vi kender både udfordringer og muligheder. At så mange nøglespillere er samlet i København er en unik mulighed, som vi skal udnytte,” siger Troels Lund Poulsen.
Forest Day 3 vil blive afholdt af Miljøministeriet i samarbejde med Center for International Forestry Research (CIFOR) og en række andre internationale organisationer samt Udenrigsministeriet, Klima- og Energiministeriet og Videnskabsministeriet.
Kilde: Publikum Kommunikation
24. april 2009, 07:00 0 Kommentarer · 2297 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Konference om skove under klimatopmødet:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.