Af Niels Fuglsang
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.5.0 Konklusion
Min problemformulering, som jeg redegjorde i indledningen, og som jeg nu vil give et samlet svar på, var følgende:
Hvad er baggrunden for Danmarks førende position med hensyn til produktionen af vedvarende energi og graden af energieffektivitet?
5.1 De traditionelle tilgange og min egen tilgang
For at besvare min problemstilling gennemgik jeg (afsnit 2) en række traditionelle analyser af dansk energipolitik. Jeg identificerede tre tilgange til energipolitikken. Den første tilgang er en rational choice-inspireret tilgang med fokus på aktørerne og deres rationelle interesser. Den anden tilgang er en institutionalistisk tilgang med fokus på, hvordan institutioner skaber forskellige incitamenter for rationelle aktører, og hvordan disse incitamenter har været afgørende for udviklingen i energipolitikken. Den sidste tilgang er ligeledes institutionalistisk, men opfatter aktørerne, ikke som rationelle, men i højere grad som sociale og altså påvirket af den sociale kontekst, de befinder sig i. Jeg konkluderede, at disse tre tilgange alle var positivistiske i den forstand, at de forstod enten aktører eller strukturer som den forklarende variabel, og at ingen af tilgangene inddrog ”idéers” påvirkning af energipolitikken i deres analyser.
Derfor opstillede jeg i afsnit 3 min egen konstruktivistiske analysemodel, ifølge hvilken idéers indflydelse er centrale for forståelsen af den energipolitiske udvikling. Idéerne formidles dog altid af strategiske aktører, der promoverer dem for at skabe den institutionelle forandring. Afhængigt af om de eksisterende institutioner er i krise eller ej, kan idéerne via de strategiske aktører skabe en revolutionær eller en evolutionær institutionel forandring. Min analysemodel opfatter således aktørernes interesser som endogene, men fokuserer på både strukturer (institutioner og idéer) og aktører. Aktørerne kan ændre strukturerne, men de er samtidig afhængige af tidens idéer samt af, hvorvidt der er mulighed for at indpasse disse i samfundets institutioner.
5.2 Besvarelse af problemformuleringen
Jeg har analyseret udviklingen frem mod det danske eksempel og demonstreret, hvordan via fire idéer: keynesianismen, klimaidéerne, neoliberalismen og grøn vækst-idéerne har påvirket aktørerne, og samtidig er blevet anvendt af strategiske aktører fra 1973 og til i dag.
Jeg har demonstreret, at keynesianismen kunne skabe en revolutionær institutionel forandring fra 1973 og de næste to årtier, fordi de eksisterende institutioner kom i alvorlig krise.
Keynesianismen blev i begyndelsen promoveret af Handelsministeriet og samlede derefter en bred alliance i Folketinget – det grønne flertal – omkring sig. Keynesianismen fik desuden mulighed for at vinde stor indflydelse, fordi keynesianismen var institutionaliseret i stort set alle andre dele af samfundet og derfor allerede lå som en norm og en viden hos aktørerne. Resultatet blev en stærkt øget planlægning og regulering af energisektoren, som på grund af de gamle traditioner for en decentral energisektor gik i retning af et flerstrenget energisystem med prioritet over for vedvarende energi og energieffektivitet frem for atomkraft. Da
klimaidéerne begyndte at påvirke Danmark fra 1990, eksisterede der således allerede institutioner for planlægning og regulering af vedvarende energi. Dermed fik det grønne flertal og Svend Auken god mulighed for at institutionalisere klimaidéerne ved at fortsætte ad den ”sti”, Danmark i forvejen befandt sig på.
Den neoliberale idé, der senere i 1990’erne via EU begyndte at påvirke den danske energipolitik, passede umiddelbart rigtig dårligt ind i de institutioner, der var opbygget i den danske energisektor. Svend Auken løste dette problem ved at samle en bred alliance om to elreformer i 1996 og 1999, der institutionaliserede de neoliberale idéer på en måde, som holdt den vedvarende energi uden for markedet, og dermed bibeholdt klimapolitikken. Da Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i 2001, forsøgte han at tilbagerulle klimainstitutionerne, idet han for det første ikke var overbevist af klimaidéerne og for det andet var tilhænger af den neoliberale idé, der for ham betød, at staten ikke burde støtte dyr vedvarende energi. Anders Fogh Rasmussen fik dog ikke held til via neoliberalismen at tilbagerulle klimainstitutionerne, da disse nu var blevet så robuste, at de grundlæggende ikke lod sig ændre. Endelig begyndte
grøn vækst-idéen for alvor at påvirke energipolitikken fra midt-00’erne. Idéen om grøn vækst, der blandt andet promoveredes af EU-Kommissionen, passede godt ind i de danske energiinstitutioner, fordi idéen kombinerede klimahensyn med den neoliberale idé, som var institutionaliseret i Danmark. Idéen – der på det seneste inden for de seneste år er blevet promoveret af EU-Kommissionen – skaber en alliance mellem de grønne NGO’er og industrien, og dette afspejler sig politisk i den seneste tids beslutninger om at øge klimamålsætninger og bygge nye kæmpevindmøller.
Mens keynesianismen revolutionerede de eksisterende institutioner totalt, udviklede de tre efterfølgende idéer alle de eksisterende institutioner evolutionært, idet strategiske aktører formåede at tilpasse idéerne til institutionerne. Udviklingen kan opsummeres i nedenstående tabel 5.1.
TABEL 5.1: Opsummering af de fire idéparadigmers indflydelse på dansk energipolitik| | Keynesianismen | Klimaidéerne | Neoliberalismen | Grøn vækst |
| Institutionel ramme før idéens indflydelse | Ureguleret energisektor.
Men keynesianske institutioner er generelt udbredte i Danmark | Keynesiansk reguleret energisektor med forsyningssikkerhed som formål | Keynesiansk reguleret energisektor med bæredygtighed som formål | Neoliberal reguleret energisektor med bæredygtighed som formål |
| Strategiske aktører, der promoverer idéen | Handelsministeriet | Det grønne flertal
Svend Auken
Anders Fogh Rasmussen | Svend Auken
Anders Fogh Rasmussen | EU-Kommissionen |
| Institutionel forandring | Keynesianismen skaber en revolutionær forandring
Fra at være næsten totalt ureguleret bliver energisektoren reguleret for at sikre forsyningssikkerhed | Klimaidéerne skaber en evolutionær forandring.
Fra at være keynesianske reguleret for at sikre forsyningssikkerhed bliver energisektoren keynesianistisk reguleret for at sikre bæredygtighed. | Neoliberalismen skaber evolutionær forandring.
Neoliberalismen erstatter keynesiansk regulering med markedet, men bibeholder klimahensyn som mål for politikken | Grøn vækst idéerne skaber evolutionær forandring
Grøn vækst forener neoliberalismen med klimahensynene og forstærker dermed klimainstitutionerne i den danske energipolitik |
| Periode for institutionalisering | 1970’erne og 1980’erne | 1990 - | 1996 - | 2005 - |
5.3 Hvad bidrager jeg med?
Ved at fokusere på samspillet mellem idéer, aktører og institutioner har min analysemodel kunnet bidrage til forståelsen af baggrunden for det danske eksempel, og samtidig har jeg bidraget til forståelsen af, hvordan idéer kan anvendes til at skabe revolutionær og evolutionær institutionel forandring.
De eksisterende, positivistiske analyser af det danske eksempel havde en række forklaringsproblemer, som jeg behandlede i afsnit 2. De analyser, der anvender aktører som forklarende variabel, kan ikke forklare baggrunden for aktørernes handlinger. Og de analyser, der anvender institutioner som forklarende variabel, kan forklare udviklingens gang og retningsskift undervejs i processen (fx: hvorfor finder udvidelsen af vindkraftkapaciteten sted i 1990’erne?). Jeg har suppleret begge typer af analyser. Ved at indføre idéer i min analysemodel har jeg opbygget en forståelse af den idémæssige baggrund for aktørernes handlinger. Og ved at lægge vægt på, hvordan aktører (Auken, EU-Kommissionen osv.) kan sætte gang i processen ved at anvende idéer strategisk, har jeg udvidet forståelsen af, hvordan udviklingen midlertidigt kan ændre hastighed og retning.
Samtidig bidrager min forklaringsmodel til forståelsen af, hvordan idéer kan anvendes til at skabe både revolutionær og evolutionær institutionel forandring. De eksisterende teorier om idéers indflydelse på institutioner fokuserer primært på, hvordan idéer kan skabe revolutionær forandring (fx hos Blyth (2002) og Campbell (2004)). Jeg har med min analysemodel påvist, at idéer også kan skabe evolutionær forandring, hvis de institutionaliseres inden for rammerne af de institutioner, der eksisterer i forvejen. Forskellige idéer kan således – hvis de kan passes ind i de eksisterende institutioner – fungere som motor bag en lang og gradvis institutionel udvikling, sådan som det har været tilfældet med det danske eksempel.