Af Peter Nicolaisen
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2017.KonklusionDette speciale kan som tidligere nævnt bruges til at drage inferenser til flere grene af det teoretiske univers. Undersøgelsens resultater kan bidrage til diskussionen af, hvorvidt det politiske system er åbent eller lukket for eksterne påvirkninger. Her peger mine resultater på, at det i vid udstrækning afhænger af, hvilken del af den politiske proces man betragter. Fokuserer man på definitionen af problemer virker systemet således modtageligt for udefrakommende påvirkninger. Begge partier accepterer klimaforskningens opfattelse af den globale opvarmning på et tidspunkt, hvor dens gennemslagskraft er relativt lav. Socialdemokratiets velvilje over for at lytte til forskerne er ikke et tungtvejende bevis for det politiske systems tilgængelighed, fordi deres ideologi i forvejen er venligt stemt over for regulering. Derimod vidner Venstres accept om en vis åbenhed, idet partiet ikke er ideologisk disponeret for at anerkende reguleringsbehæftede problemer som klimaforandringerne. Vendes blikket derimod i retning af instrumentvalget, lader systemet i stedet til at være præget af inerti. Socialdemokratiet foretrækker gennemgående regulerende policy-løsninger, mens Venstre trækker i den modsatte retning. Undersøgelsen viser dermed, at politikere på et område præget af stor kompleksitet er villige til at lytte til videnskaben i forståelsen af problemet, men at grænsen for påvirkningen går ved instrumentvalget.
I forhold til ideologis betydning peger mine resultater på, at de ideologiske overbevisninger ikke er afgørende for de grundlæggende elementer i partiernes problemdefinitioner. Igennem hele perioden er der en høj grad af enighed mellem partierne om, at klimaforandringerne er menneskeskabte og kræver politisk handling. Dog er der alligevel en konstant forskel i opfattelsen af, om Danmark skal være foregangsland. Det er altså i dette aspekt af problemdefinitionen, at ideologis påvirkning viser sig. Den ideologiske forskel manifesterer sig tydeligst i forhold til policy-løsningerne, hvor partierne adskiller sig i brugen af regulering i tråd med, hvad man kunne forvente på baggrund af deres ideologier. I forlængelse af vurderingen af det politiske system som åbent eller lukket kan det konkluderes, at ideologi som en af systemets interne logikker viser sig stærkere på policy-delen end i definitionen af problemer.
For de to partier viser sammenhængen mellem de tre niveauer af idéer sig forskelligt. For Socialdemokratiet er der en klar forbindelse mellem ideologi, problemdefinitionen og policy-løsningerne. Partiet har en reguleringsvenlig ideologi, anerkender et reguleringsforbundet problem og imødegår det med regulerende løsninger. For Venstre er relationen mere kompleks. Her er problemdefinitionen ikke i lige så tydelig forlængelse af ideologien, mens der er en klar forbindelse mellem den højreorienterede ideologi og fravalget af regulerende løsninger. På grund af partiets forbeholdne indstilling til Danmark som forløber på klimaområdet, er de tre niveauer dog ikke decideret modstridende. Partiet abonnerer på en reguleringskritisk ideologi, anerkender et reguleringskrævende problem, men frasiger samtidig værdien af en øget, dansk indsats, hvorfor det på denne baggrund er forsvarligt at fravælge regulerende policy-løsninger i Danmark. Mit speciale viser dermed, at det øverst rangerende idéniveau i nogen grad dikterer indholdet af de underordnede idétyper.
AbstractThis thesis examines how ideology affects the response of established and electorally successful parties to climate change. There is a reason to believe that ideology is a significant factor in determining parties’ attitude towards climate change since the decarbonization of the economy most likely entails increased regulation of companies and citizens. With regulation being an important ideological theme, parties with different ideologies are expected to deviate in their way of perceiving climate change and especially in their legislative actions in this policy area. By examining the influence of science on politics this thesis will contribute to the theoretical discussion of whether the political system is open or closed to external input.
Consequently, it is predicted that right-wing parties will be less inclined to accept the conclusions on climate change presented by the community of climate scientists than left-wing parties. However, this circumstance is not thought of as immutable. The scientific insights are expected to be able to moderate the effect of ideology when the scientific community appears sufficiently consensual and the results get ample media coverage. By then even right-wing parties are expected to accommodate the scientific description of the situation, although they will still prefer other policy-solutions than left-wing parties.
The theoretical expectations are tested on two ideologically different Danish parties, the left-wing Socialdemokratiet and the right-wing Venstre. To examine whether the two parties differ in their respective perceptions of climate change and in their accordance with the scientific consensus on the field, climate statements from the parties are compared to selected reports from The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC). Further, this will be combined with a comparison of the policy solutions chosen by the two parties concerning climate issues.
The expectation that a right-wing party will be less responsive to the climate science than a left-wing party is only partly fulfilled since the parties agree on most aspects in their problem definitions. The policy solutions differed more than the problem definitions, supporting the hypothesis that ideology has a stronger influence on parties’ actions than their words. Thus, the study provides evidence that the level of openness in the climate area depends on, which part of the political process is examined.