Hvis den globale temperaturstigning fortsætter, vil alle verdens
koralrev være væk i 2060, vurderer forskere fra naturbeskyttelsesunionen
IUCN, International Union for Conservation of Nature.
Korallernes største problem er den globale opvarmning, som får dem til at give slip på de mikroskopiske alger, der lever inden i dem. Fænomenet kaldes blegning. Der går lang tid, før korallerne kommer sig igen, og mange af dem dør, skriver Dagens Nyheter i sin omtale af IUCN's nye forskningsrapport.
Problemet forstærkes af atmosfærens øgede indhold af kultveilte, der gør havene mere sure og hæmmer korallernes opbygning af kalkskelet.
"Nogle koraller ser ud til at kunne tilpasse sig højere temperaturer, men ingen kan tilpasse sig et mere surt hav," siger Kent Carpenter, der er hovedforfatter til rapporten.
De seneste årtier er korallernes udbredelse ifølge rapporten reduceret med en tredjedel, og ud over tabet er uvurderlige naturværdier indebærer forandringerne, at kyster bag revene trues af erosion.
Kilde: DN.se