Husk mig
▼ Indhold

Kul

Kul er en hård kerne, som er dannet af døde dyr og planterester. Kullets dannelsesproces starter ved, at rester fra planter og døde dyr havner på bunden af et gammelt havområde. Fordi sten, ler og sand med tiden har lagt sig oven over resterne og lukket for tilførslen af ilt, så har resterne ikke kunne rådne. Det er en længere proces at danne kul. Først bliver resterne til tørv, dernæst brunkul og til sidste rent kul. Kul ligger i lag i jorden, der kan være helt op til tre meter tykke, og det kan ligge ned til en kilometer under jordens overflade. Man får kullet ved at bryde det eller grave det op af jorden.

I Danmark får seks ud af ti danskere deres varme vand fra et kræftvarmeværk, som oftest fyrer med kul. Danmarks undergrund indeholder ikke kul og derfor importeres alt det kul, danskerne forbruger. I gennemsnit bruger hver dansker 1,3 ton kul om året.

Energi udvundet fra kul står får 20-25 pct. af det totale energiforbrug i Danmark.

Kul udleder meget CO2, så det kan ikke kategoriseres som miljøvenligt brændsel.

Eksterne links/kilder:
DONG: Hvad er kul?

Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.

Fra SKOLEduel:
Mindre kul på energien?
Seks ud af ti danskere får deres varme vand i huset fra et kraftvarmeværk.
Her bliver der især fyret med kul. Vi har ikke selv kul i undergrunden, så vi må importere, alt det kul vi bruger. Hver dansker bruger i gennemsnit 1,3 ton kul om året. Siden år 2000 har kulenergien stået for omkring 20-25 procent af vores totale energiforbrug.

Der er 16 store centrale kraftvarmeværker i Danmark. De ligger alle ved havet, så det er let for skibe at levere kul, som er et vigtigt brændsel for kraftværkerne. Vi har også omkring 600 decentrale kraftvarmeværker, som ligger spredt rundt om i landet.

For 15 år siden fyrede kraftvarmeværkerne næsten kun med kul. Omkring 90 procent af deres brændsel var kul. I dag er det kun omkring halvdelen. Men det er stadig meget.

Kul er et billigt brændsel, og der findes stadig meget kul rundt om i verden. Man regner med, at der er kul nok til 200-300 års forbrug. Men kul bidrager meget til at øge drivhuseffekten fordi, der dannes CO2 ved forbrændingen.

Måske er nogle af problemerne til at løse ad teknisk vej. På Esbjergværket indviede man den 15. marts 2006 et nyt forsøgsanlæg til at rense CO2 ud af røgen. Det kan være løsningen på den del af problemet, der handler om CO2 og drivhuseffekten. Ideen er, at man fanger og lagrer den CO2, som kraftværket danner, mens det producerer energi. Man kalder teknikken for CCS, som står for ”Carbon Capture and Storage” – det vil sige ”opsamling og lagring af CO2”.

Man regner med, at verdens forbrug af kul vil stige med 50 procent frem til år 2030. Det hænger blandt andet sammen med, at kineserne øger deres velstand i øjeblikket. Og det koster kul og forurening.

Vi ved ikke, hvor meget forurening jorden kan tåle. Ville du være med til at sænke din levestandard for at gøre plads til, at befolkningen i Kina, Afrika og Indien fik en bedre levestandard? Kunne vi ikke rense røgen fra kraftværkerne noget mere, så den ikke forurener så meget? Kunne vi i Danmark ikke lægge store afgifter på kul, så den ikke var så billig i sammenligning med renere energi?

Tankeeksperiment: Hvad sker der med kullet i fremtiden?
Vores forbrug af kul til elproduktion vil sikkert stadig stige kraftigt helt frem mod år 2030. Eksperter regner med, at kulforbruget i hele verden vil stige med 50 procent. Det hænger blandt andet sammen med, at der mange steder i verden er kullagre, som udgør store værdier.

I udviklingslandene vil kulforbruget sandsynligvis stige ekstra meget, fordi kul er en forholdsvis billig energiform. Men også her i Danmark vil vi sikkert bruge mere kul i fremtiden.

Derfor er det vigtigt, at man udvikler kulkraftværkerne, så de forbrænder kullet mere rent og mere effektivt. På et gennemsnitligt kraftværk får man ”oversat” 35 procent af kullets energi til elektricitet. Men på de nyeste danske kraftværker er man helt oppe på 45-47 procent. Det betyder altså, at vi i Danmark kan producere mere elektricitet for den samme mængde kul. Ambitionen er, at vi i fremtiden kommer helt op på 55 procent i udnyttelsesgrad. Det kan nedsætte udslippet af CO2 kraftigt. Samtidig arbejdes der også med at blive bedre til at rense kraftværkernes røg mere effektivt for stoffer som SO2 (svovldioxid) NOx (kvælstofilter) og partikler.

EU-landene har forpligtet sig til at reducere deres samlede CO2 -emissioner med 8 procent frem til 2008-2012, men uden en kursændring vil EU udlede over 20 procent mere CO2 i 2030 end i 1990. EU Kommissionen har blandt andet lagt op til, at EU senest i år 2020 skal have nedsat CO2-udslippet med 20 procent. En af metoderne er blandt andet, at alle nye kraftværker – både kul- og gasfyrede – senest i 2020 skal opsamle og lagre de CO2-mængder, som de skaber. Man kalder teknikken CCS, og det står for ”Carbon Capture and Storage” – det vil sige ”opsamling og lagring af CO2”. CCS-teknikken er godt nok ikke færdigudviklet, men mange lande i og uden for Europa arbejder hårdt på at få teknologien på plads – ikke mindst Kina, som indvier en nyt kulfyret kraftværk hver femte dag!

I Danmark har vi fået ny energipolitik. I “En visionær dansk energipolitik” har vi sat os det mål, at vi her i Danmark på lang sigt skal frigøre os helt fra at bruge fossile brændstoffer som kul, olie og naturgas. Det skal blandt andet ske ved gradvist at satse mere på vedvarende energi. Frem til år 2025 skal vi for eksempel nedbringe vores forbrug af fossile brændstoffer med mindst 15 procent i forhold til i dag. Samtidig skal vi øge vores brug af vedvarende energi til mindst 30 procent af energiforbruget frem til år 2025.

Forurening fra kul
Der er kul i mange lande. På den måde adskiller kul sig fra for eksempel olie, som kun findes i få lande, hvor der ofte er en del politisk uro.

Kul giver desværre mange miljøproblemer. Alligevel mener de fleste, at verdens lande vil blive ved med at bruge kul i mange år endnu. Det hænger blandt andet sammen med, at kul er let at få fat i, og at det findes mange steder. I lande som Kina og Indien sker der i øjeblikket en stor stigning i velfærd, og den bliver blandt andet sikret ved hjælp af kulenergi.

Derfor er det vigtigt at forske i, hvordan man kan gøre forbrændingen af kul renere end i dag. Her gælder det om at rense røgen for CO2, SO2 , NOx samt støv og flyveaske, der svæver rundt i luften. Denne forurening er især et problem i udviklingslandene, hvor kul stadig spiller en helt central rolle som brændsel. Samtidig er disse lande ikke så langt fremme med at nedsætte forureningen fra forbrænding af kul.

Hvor længe tør vi acceptere, at kul er en vigtig energikilde? Kunne Vesten være bedre til at hjælpe U-landene med at udvikle og bruge renere energi?

Kulkraft kan gøres renere
Måske vil kulfyrede kraftværker give renere energi i fremtiden. På Esbjerg Værket indviede man i marts 2006 verdens største forsøgsanlæg til rensning af CO2 fra kraftværkets røggasser. Teknikken kaldes CCS som står for ”Carbon Capture and Storage” – det vil sige ”opsamling og lagring af CO2”.

Det kan blive en meget vigtig teknik for fremtiden. For selv om mange lande arbejder på at nedsætte deres forbrug af fossile brændstoffer – som blandt andet kul, olie og gas – så er det nok urealistisk, at man i nær fremtid kan slippe helt uden om de fossile brændstoffer. Derfor kan CCS-teknik være en løsning på kort sigt, hvor man fortsat bruger kul på kraftværkerne samtidig med, at man renser røgen for CO2.

CCS-teknikken er endnu ikke færdigudviklet, men mange lande i og uden for Europa arbejder hårdt på at få teknologien på plads – ikke mindst Kina, som i øjeblikket indvier et nyt kulfyret kraftværk hver femte dag.

Det nye anlæg i Esbjerg skal i første omgang kun rense 0,5 procent af røgen. Det lyder jo ikke af meget, men alligevel kan man fjerne 1 ton CO2 i timen, og det er jo bare en start. For planen er at udbygge anlægget, hvis det viser sig at fungere effektivt. Den CO2 man fjerner, bliver lagret i den danske undergrund.

I Danmark har vi i forvejen nogle af de mest effektive kulkraftværker. Samtidig er den danske undergrund velegnet til at lagre den CO2, som man fjerner fra kraftværkets røg. Måske kan man ligefrem bruge CO2 til at forbedre indvindingen af olie. Her pumper man CO2 ned i oliefelterne. På den måde skaber man et overtryk, så det er lettere at pumpe olien op.

I Danmark kan vi sandsynligvis udvinde 10-20 millioner tons CO2 per år. Det kan sælges videre til Nordsøens oliefelter.

Kulminer er farlige
Kul findes i miner dybt nede i jorden. Det skal graves og hentes op ad – ofte – snævre tunneller og skakte. Det er farligt at arbejde i en kulmine. Der siver nemlig hele tiden naturligt metangas ud fra kullagene under jorden. Gassen kan eksplodere og få minegangene til at styrte sammen. I en af de værste mineulykker i Kinas historie døde 1.549 minearbejdere.

Ordbog
Kul
Det meste af det kul vi bruger til kraftværker er stenkul, der stammer fra tørv, som er dannet af planterester for 300 millioner år siden.

CO2
Den kemiske betegnelse for kuldioxid. CO2 er ikke i sig selv farlig. Problemet med CO2 er, at den er med til at øge drivhuseffekten. Drivhuseffekten er et globalt problem – det vil sige, det rammer alle verdens lande.

SO2
Kemisk betegnelse for svovldioxid, som danner svovlsyre (H2SO4), når den kommer i forbindelse med vand, som for eksempel regn. Det giver syreregn. Det er ikke længere det store problem i de vestlige lande. Men i lande som Kina og Indien, hvor man bruger meget kul, er det stadig et stort problem.

NOx
Kemisk betegnelse for kvælstofilter – eller nitrøse gasser – luftarter som giver salpetersyre (HNO3), når de kommer i forbindelse med vand, som for eksempel regn. Det giver syreregn. Det er ikke det store problem i Danmark. Se forklaring under ”SO2”.

Syreregn
Er sur nedbør, der blandt andet indeholder svovldioxid som medfører forurening af søer og ødelæggelse af skove. Det er ikke længere det store problem i de vestlige lande. Men i lande som Kina og Indien, hvor man bruger meget kul, er det stadig et stort problem.

Kilde: SEAS-NVE






 1 kommentar(er) · 47075 fremvisninger

Kommentarer
nikoline123 13. oktober 2015, 21:49
Super godt indlæg, og rigtig fedt med alt den bonus info. Så hjælpende
Deltag aktivt i debatten om artiklen Kul:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Hvad mener du om en hurtig udfasning af kul, baseret på øget brug af biobrændsler?
Arealanvendelse og kulstof-puljer i u-lande (Geoviden nr. 2, 2006)
Kulstof i dansk jord (Geoviden nr. 2, 2006)
NyhederDato
Verdensbanken stopper finansiering af kulkraft05-04-2011 10:11
Regeringen vil udfase kul til fjernvarme23-02-2011 12:19
Kulkraftværker skal skifte til biomasse22-10-2010 14:02
Vi bruger mindre olie og kul30-09-2009 08:15
Kina vokser hurtigst på "rent" kul12-05-2009 06:45
DebatterSvarSeneste indlæg
Hvor meget CO2 udleder kul?721-03-2020 14:32
1 kg CO2. Svare til X kg naturgas eller kul?203-07-2017 19:39
Kul bekæmper fattigdom1221-05-2016 16:12
Klimadebat: "Hvordan kan vindenergi gøre Danmark uafhængig af kul, olie og gas i 2050 ?"002-06-2015 00:25
Salper deponerer kulstof015-10-2012 19:21
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik