Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Kulkraftværker skal skifte til biomasse
De store, danske kraftværker skal skifte fra kul til biomasse, mener regeringen, der ifølge Jp.dk er på vej med den største revolution på energiområdet siden oliekrisen og de bilfrie søndage i 1973.
Formentlig allerede fra næste år vil regeringen begynde at fjerne kullene fra kraftværkerne, bebuder klima- og energiminister Lykke Friis.
De fem største byer samt Trekantsområdet skal være kulfrie, hvilket vil fjerne omkring en fjerdedel af alle de kul, der anvendes i Danmark, og reducere vores CO2-udledning med 3-5 procent.
”Dette bliver omdrejningspunktet for, hvordan vi hiver kul ud af kraftværkerne og erstatter det med biomasse,” forklarer klima- og energiministeren til Jp.dk.
Den voldsomme omstilling ventes ikke at komme til at koste forbrugerne noget. Til gengæld vil staten miste ca. 900 mio. kr. om året i tabte energiafgifter, når projektet er gennemført.
Kilde: Publikum Kommunikation
22. oktober 2010, 14:02 0 Kommentarer · 2806 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Kulkraftværker skal skifte til biomasse:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.