Lærebog anvendt i gymnasiet er ekstremt ensidig og tendentiøs

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker (ph.d.), Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA

Tilbage i 2008 og senest i Politiken, i sektionen Viden (s. 1 og 5), d. 3. april 2011 har der været rejst yderst skarp kritik af fagligheden i en hyppigt anvendt geografibog i de danske gynmasier. Der er tale om Geografihåndbogen fra forlaget Systime, af gymnasielærerne Arne Sestoft og Ole Schou Pedersen. Bogen har en markedsandel på omkring 30 procent. Klimaafsnittet ’Den kunstige drivhuseffekt’ (s. 231–238) er så fejlbehæftet, misvisende og ensidigt, at man som fagmand må anføre, at afsnittet enten bør radikalt omskrives eller helt fjernes fra bogen.

Det er absolut ikke første gang, at forlaget Systime kritiseres for bogen. Allerede tilbage i 2008 gjorde klimaeksperter med fingeren på pulsen opmærksom på, at klimaafsnittet indeholder flere deciderede fejl, usaglige spekulationer og en subjektiv fremlægning af klimaproblematikken, at det faktisk er ubrugeligt til undervisning, men alligevel valgte forlaget meget overraskende at ignorere anbefalingerne fra fageksperterne. Hvorfor? Klimaeksperterne mente dengang, at store dele af klimaafsnittet var ’humbug’ og ’ekstremt tendentiøst’. Ydermere tilbød klimaeksperter fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) at bidrage til, at klimaafsnittet i Geografihåndbogen blev korrekt og mindre subjektivt, noget forlaget afslog. Hvorfor? Et rettelsesark blev dog udarbejdet og vedlagt bogen, men også dette rettelsesark indeholder banale faktuelle fejl. DMI foreslog, at der på rettelsesarket blev anført ’at klimadelen af kapitlet er fejlbehæftet og ikke bør bruges i undervisningen’. Men alligevel anvendes bogen den dag i dag til undervisning i de danske gymnasier. Hvorfor? Man undres! Foragelsen over forlaget Systime og deres håndtering af sagen samt deres manglende velvilje til at forbedre og opdatere Geografihåndbogen til klimaundervisning i gymnasiet er ikke til at tage fejl af. Man kan yderligere undre sig over, at forlaget Systime ikke fra starten valgte fagmænd (klimaforskere) som forfattere til afsnittet.

Spørgsmålet er nu blot, hvor længe danske gynmasieelever skal blive ved med at undervises fra en lærebog, som er fejlbehæftet, ekstremt tendentiøs i sin viden om klimaforandringer, og som på misvisende måde informerer om hovedårsagerne til de igangværende klimaændringerne. Det svarer til, at matematikbøger er fyldte med regnefejl, og franskbøgerne fyldte med grammatiske fejl: hvem kan leve med det? Det synes, at forfatterne har en manglende forståelse for og subjektiv tilgang til klimaproblematikken, og at de med bogen vil holdningspåvirke eleverne til klimaskepsis, i stedet for på en reel objektiv måde at oplyse eleverne om hovedårsagen til de forandringer i klimaet, der er set gennem de seneste godt 40–50 år. Klima- og energiminister Lykke Friis har sågar udtalt følgende i sagen: ’Men jeg synes, at klimaafsnittet i denne bog kraftigt inviterer til, at eleverne undervises i kildekritik og informationssøgning i alternative kilder. Så vil de givet finde, at der blandt forskere er bred opbakning bag konklusionen om, at hovedparten af klimaforandringerne med meget stor sandsynlighed skyldes menneskelig udledning af drivhusgasser’.

Til sidst er der blot at minde om på objektiv vis, at den globale opvarmning er stærkt knyttet til menneskers stadigt voksende forbrug af fossile brændsler og det medfølgende stadigt stigende udslip af drivhusgasser til atmosfæren. Klimaeffekten af de drivhusgasser, vi udleder i dag, vil kunne ses fremover i århundreder, og behovet for meget omfattende og hurtige begrænsninger af de globale drivhusgasudledninger er på ingen måde aftaget.