Husk mig
▼ Indhold

Med sanserne skal klimaindsatsen stimuleres

Af Rasmus Vincentz

Det er et evigt spørgsmål, hvordan vi sikrer motivation til indsatsen for klimaet.

I forbindelse med COP15-topmødet i København 2009 var der virkelig en bred og mangfoldig interesse i klimaspørgsmålene, både herhjemme og ude omkring, men den er desværre ikke nem at genfinde på en forårsdag i 2012.

Det er et enormt problem, at vi har tabt den store folkelige og forretningsmæssige entusiasme på gulvet, og spørgsmålet er derfor, hvad der skal til for at stimulere indsatsen for klimaet?

Efter i mange år at have beskæftiget mig med netop spørgsmålet om at motivere til klimaarbejde, og have prøvet ikke så lidt af hvert for at motivere og oplyse folk, er jeg efterhånden slået ind på en ny vej. En vej, der, som overskriften antyder, i meget højere grad end hidtil spiller på vores sanser.

Men hvorfor er det nu, at vi skal have motiveret og mobiliseret folk til at deltage i kampen for løsninger på de menneskeskabte klimaproblemer? Jo, det skal vi, fordi klimaet, som behandlet i en tidligere klumme, ikke alene er et spørgsmål om at banke tilstrækkelig mange vedvarende energiteknologier op. Da klimaproblemerne i høj grad også udspringer af, og hænger sammen med, vores grundlæggende forhold til naturen, må vi altså tage fat på mere end bare teknologiske løsninger, og også opbyde vores samlede skaberkraft i tilvejebringelsen af en helt ny måde at være menneske i verden på.

Så enkelt, og så enormt omfattende, er problemet med klimaet.

Det kræver en bred folkelig mobilisering for at lykkes, og for at blive forankret bredt, således at vi er mange nok til at gøre en positiv forskel. Målet må være at være i verden på en måde, som ikke resulterer i uerstattelige naturødelæggelser og irreversible forandringer af klimaet m.m., og som vi kan være bekendt og stolte af. Til det har vi brug for ikke bare teknologisk, men menneskelig udvikling. Hvordan denne udvikling skal se ud, ved vi endnu ikke. Der er dog håb og inspiration at hente flere forskellige steder.

Et af de steder, hvor jeg mener, at vi finder noget af det mest progressive og inspirerende i forhold til at motivere til at udvikle gode konkrete bud på, hvordan vi kan være i verden uden at fortsætte naturødelæggelserne, er bevægelsen inden for nordisk mad, mest udtalt med manifestet for Nyt Nordisk Køkken.

Med bølgen omkring Nyt Nordisk Køkken skete der noget, som jeg også vil mene betyder noget for klimasagen. Der skete simpelthen det, at det ikke længere bare var den intellektuelle erkendelse, bedrevidenheden eller den politiske korrekthed, som var drivkraften i at skabe en verden, som kan overkomme klimaproblemerne. Jeg har virkelig deltaget i mange konferencer, møder og demonstrationer, der alle har drejet sig om, hvad man intellektuelt har bekymret sig om ved klimaet, eller hvilke politikker, man har været uenig i osv. Men aldrig har jeg oplevet at blive motiveret af lyst, lækkerhed og velsmag.

Med bevægelsen inden for nordisk mad er den gode smag og de gastronomiske oplevelser blevet en kilde til at insistere på hjemmedyrkede, årstidsbestemte og vilde råvarer. Det er blevet en vigtig platform for at formulere, hvordan vi spiser og lever i overensstemmelse med omgivelserne, og ikke i trods mod dem.

Med Nyt Nordisk Køkken, og hele tanken om et mindre intensivt landbrug og årstidsbestemte råvarer, er der åbnet op for, at mad, der ikke kræver en industriel udpining af jorden, bliver hyldet og brugt.

Men det kæmpe spring, som jeg virkelig synes, det nordiske køkken er, også for klimasagen, er jo mest en åbning for smagssansen (indrømmet at både lugt og synssansen også er dejligt stimuleret). Men hvad, hvis vi klimaforkæmpere satte os for at promovere sagen ved hjælp af alle sanserne? Hvis vi for en gangs skyld lod grafer, tal og kolonner blive hjemme, og i stedet henvendte os direkte til folk og direkte til sanserne. Så er det min overbevisning, at man kan åbne for, at det bliver lysten, nydelsen og glæden, der bliver drivkraft i klimaarbejdet, i stedet for skyld og skam.

Landskabskunstneren Camilla Berner tog, i min tolkning, i et lille og måske lidt overset værk, fat på nogle af disse temaer. Under nordisk mad-festivalen Mad Foodcamp i august 2011 arrangerede hun på en helt afsondret og undseelig plet, bag alt hurlumhejet fra boder og krejlere, værket Moss Garden. Værket bestod i nogle afgrænsede områder i den naturlige beplantning, hvor de længere vækster var fjernet, således at mosset var frilagt og tilgængeligt. Med dette fulgte en opfordring til at tage fodtøjet af og vandre med bare tæer rundt i mosset og mærke, hvordan det oprindelige landskab føles. Landskabet, som det i sig selv har stået og udviklet sig, og som nær var blevet trampet ned, da forretningsfolkene rykkede ind på pladsen.

Moss Garden. Foto: Camilla Berner
Værket 'Moss Garden' af den danske landskabskunstner Camilla Berner. Billedet er venligst stillet til rådighed af Camilla Berner.
Værket var ganske lille, ja faktisk lidt undseeligt i al virakken omkring selve festivalen, men alligevel vil jeg hævde, at det rummer noget af det, som kan bringe os videre i arbejdet med at sikre en solid folkelig deltagelse i klimakampen, nemlig sanselighed.

Værket har sin styrke ved at være så lokalt, at det grundlæggende bryder med den tanke om universelle, altså ikke-stedsspecifikke, produkter, som er en af grundstenene i industrialiseringen, og som har været en af de store drivkræfter i miljøproblemerne.

I værket tages der udgangspunkt i, hvad der allerede er, hvad som er kommet uden vores aktive vilje og målrettede indsats. Desuden fremhæver værket en skønhed og sanselighed, som bringer os i kontakt med noget uendeligt stort i noget meget småt. Det giver os helt bogstavelig talt jordforbindelse, men mere end det, for det viser os, at jordforbindelse ikke bare er et snavset fravær af plæne eller fliser, men i sig selv rummer dybder, nuancer og foranderlighed, som er værd at værdsætte.

Hvad, hvis vi i klimaarbejdet, som led i at skabe opbakning, også for folk som ikke er politisk engagerede og har helt styr på de seneste klimaberegninger, satsede på at stimulere sanserne?

Jeg ved godt, at arbejdet med at begrænse udledningerne af drivhusgasser kræver ufattelig meget ingeniørarbejde, juridiske tovtrækkerier og cool business. Men jeg ved også, at det kræver en ufattelig folkelig opbakning, nyskabelse og glæde, og til det er det vigtigt at bruge sanserne og skabe en før-intellektuel forbindelse til verden, og en glæde ved at høre til.

Ud fra denne overbevisning vil de næste spørgsmål lyde; hvordan lugter en verden, som ikke ændrer klimaet? Og hvordan lyder den verden, vi så ønsker at leve i? Store og vigtige spørgsmål, som enhver af os er lige så kvalificeret til at svare på som politikere og professorer, og som det er en fornøjelse at undersøge.





4. april 2012, 18:50 8 kommentar(er) · 6334 fremvisninger

Kommentarer
Boe Carslund-Sørensen 6. april 2012, 18:21
Så håber jeg på, at det er den logiske sans, der bliver stimuleret mest.

Men jeg frygter, at det bliver nogle andre og meget mere egoistiske sanser, som skribenten mener, der skal stimuleres og helst sådan, at de letpåvirkelige kan gå ud på gader og stræder, hvor de skal banke alle de "vantro" på plads.
Jørgen Petersen 8. april 2012, 20:40
@ Rasmus Vincentz

Du skriver:

"Det er et evigt spørgsmål, hvordan vi sikrer motivation til indsatsen for klimaet.

I forbindelse med COP15-topmødet i København 2009 var der virkelig en bred og mangfoldig interesse i klimaspørgsmålene, både herhjemme og ude omkring, men den er desværre ikke nem at genfinde på en forårsdag i 2012.

Det er et enormt problem, at vi har tabt den store folkelige og forretningsmæssige entusiasme på gulvet, og spørgsmålet er derfor, hvad der skal til for at stimulere indsatsen for klimaet?"

Hertil kan man kun sige, at AGW-problemet er et bagatel problem, når man sammenligner dette problem med de store globale problemer. Her tænkes der på de problemer, som på verdens plan virkelig koster menneskeliv, eller truer med at gøre det. Det er problemer som befolkningstilvæksten, sult, underernæring, fattigdom, diverse sygdomme, den atomare trussel med mere. Man må derfor fraråde, at man bruger penge og ressourcer på et lille bagatel problem som AGW-problemet. Man skal derimod reserverer disse ressourcer til de store og alvorlige problemer.
Rasmus Vincentz 13. april 2012, 23:17
Kære Boe CS.
Jeg kan simpelthen ikke følge hvad der får dig til at skrive, at noget som helst i min klumme peger i retning af at nogle egoistiske sanser skal stimuleres, og endnu mindre at nogle skal banke nogle andre på plads.

Din frygt må stå for egen regning.

Jeg synes din kommentar er underlødig, insinuerende og helt blottet for meningsfuldt bidrag til den klimadebat, som siden her er helliget til.
Jeg har derfor ikke flere kommentarer.
Rasmus Vincentz 13. april 2012, 23:27
Kære Jørgen P.

Det ligner et mønster at, når jeg skriver en klumme om klimaspørgsmål, iler du med at påpege at der også findes andre problemer.
Jeg er fuldt ud bekendt med at der findes mange andre problemer end klimaspørgsmålet, lige fra personlige til globale, og jeg arbejder og har arbejdet med flere af dem.
Jeg er derimod meget uenig med dig i at AGW er et bagatel problem, som vi ikke skal bruge tid og penge på at løse.
Det er imidlertid en diskussion som trives udemærket i andre tråde her på siden, så jeg vil foreslå at du fortsætter debatten der.
Jeg har tænkt mig at fortsætte med at skrive klummer ud fra den overbevisning at AGW er en realitet, og at det haster med at gøre noget ved det, indtil overvældende empirisk og teoretisk funderet videnskabelig resultater af højeste kvalitet overbeviser mig om noget andet. (Eller vi har løst problemerne)
Så du kan lige så godt spare dine forsøg på at afspore de debatter som klummerne lægger op til.

Tak,

VH RV
Jørgen Petersen 14. april 2012, 23:25
Kære Rasmus Vincentz

Jeg har endnu ikke stødt på argumenter eller anden form for dokumentation, som viser, at AGW-problemet er af en størrelse, som kan sammenlignes med de store globale problemer. Her tænkes der på problemer som sult, fattigdom, underernæring, diverse sygdomme, befolkningstilvæksten, den atomare trudsel med mere.

Hvis der er nogle, som sidder inde med sådanne argumenter eller dokumentation, så hører jeg gerne fra vedkommende.

Indtil da vedbliver jeg med at sige, at AGW-problemet er et bagatel problem.
Frank Lansner 17. april 2012, 08:55
Kære Vincentz,

Jeg har utroligt meget sympati med hele dit grundsyn, at vi skal passe på vores natur, kæmpe for tingene, engagere os.
Jeg har selv modtaget øko mad i kasse i mange år og er så stærk tilhænger af alternatic energi at mange (nok med rette) vil klassificere mig som irrationel.

Mit motiv i denne debat er, at vi stille og roligt skal have lirket ordet "klima" ud af disse ting, og stille og roligt have reddet videnskaben tilbage på sporet.

Jeg bliver stærkt bekymret når jeg igen og igen og igen og... kan konstatere at videnskab ikke længere er videnskab. Når stort set alle former for grunliggende klimadata skal justeres/ændres voldsomt for at godtgøre "klima-"argumentet.

Jeg bliver stærkt bekymret når alt og alle partout skal gå og være nervøse for frentidens klima og derved faktisk få noget af deres livskvalitet reduceret. Specielt når man så tydeligt kan konstatere at fundamentet for dette er ikke-eksisterende.

Jeg bliver stærkt bekymret når vi i "forsigtighedsprincippets" navn helt uden tøven har fortalt alle verdens befolkninger, at alle deres ulykker uanset om det regner for meget eller for lidt osv. skyldes os i vesten. Og at de skam alle har ret til at kræve at vi betaler vores "klimagæd" tilbage.
Specielt når nu dette ikke er sandt. Det er ekstremt risikabelt og kortsynet som vi kører frem uden at ænse at data er overvejende fabrikeret.

Jeg synes det er stærkt bekymrende at politikerne på ingen måde får en chance for at forberedde sig på afkølingen endskønt dette er mere sandsynligt end opvarmning pt. Vi ved ikke hvor kraftig denne afkøling bliver.

Vincentz, I dine øjne er jeg "benægter". Men hvad er en "benægter" som du kaldte os skeptikere i dit seneste indlæg? En benægter er vel én der trods entydige data konkluderer helt sit eget - ikke?

Hvis DU tør objektivt se hvorfor vi er flere og flere der (med rette!) anser mage klimadata for enten fabrikerede eller (som ofte er tilfældet
baseret på tidligere fabrikerede data og derfor ubrugelige, ja så åbner jeg gerne en tråd til at vise dig dette bid for bid.

Jeg skal gerne vise dig hvordan det står til med klimavidenskaben. Men så må du love mig at læse med.

Det er for mig utroligt vigtigt at du bare ved at vi er 100,0000 % enige om at vi skal bevare naturen, kæmpe for den. Vi skal bare ikke kæmpe for at ødelægge videnskaben. det er SÅ vigtigt at bevare ærlig og åben videnskab der en dag atter må blive upolitisk.

Bedste hilsner, Frank
Rasmus Vincentz 5. maj 2012, 10:40
Hej Frank,

Tak for din kommentar.

Jeg beklager jeg ikke har fået svaret før.

Jeg er selvfølgelig helt enig med dig i at videnskab skal være omdrejningspunktet og grundlaget for en god og saglig indsats, og at vi ikke skal sætte himmel og jord i bevægelse blot på en lille mistanke om problemer, som måske ikke er reelle. Men i tilfældet med spørgsmålet om klimaforandringer køber jeg simpelthen ikke din sondring mellem politik og videnskab. Du ligger op til at vi skal vente, og vente og vente til vi med lidt mere sikkerhed ved præcis hvad klimaforandringerne skyldes, og hvilke virkninger det får. For mig at se er dette hamrende politisk! og det er lige netop den strategi som folk der ikke ønsker forandringer lægger op til. (Motiverne til at nogle er bange for forandringer kan vi altid snakke om ved en anden lejlighed). Kort sagt virker holdningen til at være, at hvis vi bare længe nok kan holde den videnskabelige debat i gang, kommer der ikke til at ske noget.

Det er hvad jeg kalder skeptikere – da den i videnskaben grundlæggende og vigtige skepsis bliver brugt politik. For mig at se er det at hævde at vi skal have fuld vished før vi kan handle er nonsens. Politik er at handle på forhånd uden fuld vished. Hvorfor tror du ellers lande har et forsvar? Det er hvis der skulle ske noget, så kan det bruges. Men der er ikke fuld vished for at noget vil ske. Hvorfor har du selv en forsikring?

Jeg mener således den skeptiske position, hvor der kræves fuld sikkerhed er dybt problematisk! Skulle det, modsat hvad en virkelig stor del af verdens forskere og deres resultater viser, være tilfældet at de klimaforandringer vi kan observere skyldes noget andet end menneskelige udledninger, så har vi stadig kæmpe problemer med peak oil, fældning af skov, udpining af landbrugsjord og sammenbrud af økosystemer, fattigdom, sult osv. Derfor mener jeg vi uden at tøve sagtens kan gå i gang med at afvikle vores brug af fossile brændstoffer, opstille vedvarende energi og genopfinde en måde at frembringe fødevarer på, som ikke medfører massive udledninger af drivhusgasser og tab af biodiversitet. Det behøves vi ikke vente en eneste dag mere på, uanset hvad videnskaben måtte sysle med at store eller små spørgsmål.
Jørgen Petersen 8. maj 2012, 17:57
Kære Rasmus Vincentz

Du skriver som om, at det er uden omkostninger at bekæmpe CO2-udledningen. Hvis du ikke er klar over det, så kan jeg oplyse, at det er ekstremt bekosteligt, at lave en markant reduktion i CO2-udledningen. Vi har ganske enkelt ikke teknologien til det.

Sol- og vindenergi er alt for ustabile og alt for dyre. A-kraft ønkser vi af politiske- og sikkerhedsmæssige årsager ikke at bruge. Bioenergi er det ikke nok af. Kun i et lille (og mere eller mindre ubetydeligt) land som Danmark, kan man erstatte fossiltenergi med bioenergi. Reelt er det vi gør her i landet, jo ikke meget andet end et stort forsøg.

Hvis man på verdensplan eksempelvis udtog store landbrugsarelaer til prodiktion af bionergi, vil fødevarepriserne stige voldsomt. Resultatet vil blive, at sultproblemerne i verdens fattige lande vil stige voldsomt med katastrofale følger.

På baggrund af de ubeskriveligt store okostninger, der er ved en reduktion i CO2-udledningen, er det efterhånden åbenlyst for enhver, at der er et markant misforhold imellem omkostningerne og fordelene ved en bekæmpelse af CO2-udledningen.

Kun hvis man tror på at, AGW vil forårsage en flodbølge og/eller en tsunami, kan man forsvare de omkostninger, som der er ved bekæmpelsen af CO2-udledningen.

At tale om bekæmpelse af CO2-udeldningen uden at tale om økonomi, er kort og godt under lavmålet.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Med sanserne skal klimaindsatsen stimuleres:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik