Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Mennesket medvirkede til den lille istid
Den lille istid hærgede i 1600-tallet. Temperaturen faldt, produktionen af afgrøder svigtede, selv Themsen frøs til. Nu mener forskere, at den kolde periode delvis skyldes spaniernes udryddelse af inka- og azteker-imperierne i Sydamerika.
Spanierne bekrigede ikke blot de sydamerikanske imperier. De medbragte også sygdomme som kopper og gul feber, hvilket førte til at 90 procent af den oprindelige befolkning døde, skriver Discovery News.
Konsekvensen var, at store landbrugsområder igen sprang i skov, og skovenes fotosyntese støvsugede atmosfæren for kultveilte, så CO2-indholdet – modsat nu – faldt voldsomt. Sådan lyder teorien fra Richard Nevle og Dennis Bird, forskere på det amerikanske Stanford University.
På verdensplan faldt temperaturen med 0,1 grad, men i Nordeuropa sank temperaturen betydelig mere. De to forskere mener ikke, at den øgede skovmængde i Sydamerika er den eneste forklaring, men vurderer det som en medvirkende årsag til temperaturfaldet sammen med vulkanudbrud og lav solaktivitet.
Kilde: Discovery News
Kilde: Publikum Kommunikation
12. januar 2009, 10:52 1 Kommentarer · 6726 Fremvisninger ·
Kommentarer
Niels Olsen 3. juli 2017, 10:14
Har på TV hørt, at Aztekerne allerede lå for døden som kultur, da Cortez ankom. Årsagen var angiveligt klimaforandringer, der ødelagde landbruget. Også Maya kulturens undergang omkring år 800 kunne tilskrives klima forandring. Tilsyneladende er klimaforandringer noget evindeligt pågående. |
Deltag aktivt i debatten om nyheden Mennesket medvirkede til den lille istid:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.