Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Mere CO2 vil ødelægge havets fødekæde
Massiv fiskedød truer. I løber af få årtier vil havets fødekæder blive ødelagt, hvis vi fortsætter med at lede enorme mængder CO2 ud. Det sagde Carol Turley, havforsker fra Storbritanniens Plymouth Marine Laboratory, på Climate Change-konferencen i København i denne uge.
Havene optager den kuldioxid, som atmosfæren bliver fyldt med. På den måde forsures oceanerne, især i polarområderne, hvilket skaber problemer for kalkbærende dyr som koraller, småsnegle, krebs og visse planktonarter, skriver berlingske.dk.
De mindre, kalkbærende dyr ligger allerførst i fødekæden. Hvis disse dyr forsvinder, bliver fødekæden revet over, hvilket kan føre til den frygtede massedød i havene.
En anden videnskabsmand på konferencen, den australske klima- og havforsker Ben McNeil, de at hvis atmosfærens indhold af CO2 overstiger 450 ppm (milliontedele af luften), vil skaderne på havmiljøet være uoprettelige i århundreder, måske årtusinder. I dag er koncentrationen på cirka 385 ppm, og den stiger årligt med omkring 2 ppm.
Kilde: Berlingske.dk
Kilde: Publikum Kommunikation
13. marts 2009, 06:50 0 Kommentarer · 3052 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Mere CO2 vil ødelægge havets fødekæde:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.