Husk mig
▼ Indhold

Metode og analysestrategi

Af Catharina Magdalena Merle Toft
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.


< TalehandlingsteoriIndholdsfortegnelseDe faciliterende omstændigheder >


2.5. Metode og analysestrategi
Efter i dette indledende kapitel at have set nærmere på fravalg og afgrænsninger ift. opgaven og dens problemformulering, klimadebattens historik og opgavens teoretiske udgangspunkt, vil denne sidste del inden analysen se nærmere på den anvendte metode og analysestrategi.

Operationaliseringen af, hvad klimadebatten er, og hvad UNFCCC er, er foretaget under afsnittet om opgavens afgrænsning. Dataindsamlingen og overvejelserne i forbindelse hermed vil blive nærmere beskrevet under afsnittet om den empiriske afgrænsning sidst i kapitlet.

2.5.1. Forskningsstrategien

Forskningsstrategien er guidende for hele opgaven. Det er i den sammenhæng relevant at se nærmere på, om opgaven tager udgangspunkt i kvantitativ eller kvalitativ forskning, om opgaven vil forsøge at teste eller udvikle teori, og om forholdet mellem teori og forskning er deduktivt eller induktivt.

Et andet vigtigt aspekt er de epistemologiske og ontologiske overvejelser i forbindelse med opgaven. Finder de epistemologiske spørgsmål svar hos positivismen og naturvidenskaben eller hos interpretivismen og dermed hermeneutikken? Og hvilken indflydelse har opgavens ontologi på opgavens udformning? Er opgavens ontologi objektivistisk eller konstruktivistisk?

Eftersom disse elementer og spørgsmål er afgørende for forskningsstrategien, vil det følgende afsnit forsøge at give svar herpå.

2.5.1.1. Opgavens deduktive og induktive tilgang

Med problemformuleringen ”Er klimadebatten forsøgt sikkerhedsliggjort i UNFCCC-regi, og i så fald hvordan?” tager nærværende opgave udgangspunkt i en deduktiv tilgang til casen – hvilket er den mest almindelig tilgang til forholdet mellem teori og samfundsforskning. En deduktiv tilgang er kendetegnet ved at teorierne – i dette tilfælde grand theories85 - guider analysen og indsamlingen af data, hvilket også vil være tilfældet i den følgende analyse, eftersom sikkerhedsliggørelsesteorien allerede i problemformuleringen lægger op til at guide opgavens analysestrategi.



Figur 21: Forholdet mellem teori og observationer i en deduktiv forskningstilgang

Deduktiv forskning indebærer mere specifikt, at forskeren på baggrund af, hvad der vides indenfor et bestemt domæne, og hvilke teoretiske overvejelser, der eksisterer i relation hertil, udleder en hypotese/hypoteser, som efterfølgende bliver analyseret empirisk. Indlejret i en sådan hypotese vil der være begreber, som skal operationaliseres for at kunne blive anvendt som forskningsenheder. Forskeren skal i denne proces finde frem til hvorledes data kan indsamles og analyseres, således at det stemmer overens med hypotesen.

Sikkerhedsliggørelsesteori og en konstruktivistisk tilgang muliggør ikke en ren deduktivistisk tilgang. Ligeledes er der ikke opstillet konkrete hypoteser i forbindelse med problemformuleringen. Denne bygger dog på en antagelse om, at UNFCCC har spillet en rolle i sikkerhedsliggørelsen af klimadebatten.86

Der eksisterer ofte i deduktiv forskning et ønske om, at man efterfølgende vil kunne bidrage med resultaterne til udvikling af teorien. Dette forhold mellem observationer og teorien, hvor forskningen udvikler teorien, kaldes for en induktiv tilgang. Den induktive tilgang ser teori som noget, der opstår som resultat af indsamlingen og analysen af data. Og det er denne tilgang, som nærværende opgave forhåbentligt vil munde ud i, idet opgavens resultater ud fra sikkerhedsliggørelsesteoriens anvendelse på en empirisk case kan tilføje et praktisk element til teorien.


Figur 22: Forholdet mellem teori og observationer i en induktiv forskningstilgang

2.5.1.2. Opgavens epistemologiske overvejelser

Epistemologien87 beskæftiger sig med, hvad der er, eller hvad der burde være acceptabel viden. Et centralt spørgsmål i denne sammenhæng er, hvorvidt den sociale verden bør undersøges efter de samme principper, som naturvidenskaberne. Positivisterne er her i en epistemologisk position, der i høj grad er kendt for at efterligne naturvidenskaberne.88 Denne holdning deles dog ikke af, de af positivistiske metodologier fremprovokerede, post-positivister, som konstruktivismen er indlejret i. Konstruktivisterne hævder, ligesom andre post-positivister, at der ikke eksisterer en social verden udenfor den menneskelige opfattelse. Det er i denne optik, at konstruktivisterne er en del af den interpretive epistemologi, der ser mennesker og deres institutioner som genstandsfelt for de sociale videnskaber og hævder, at det medfører, at disse er markant forskellige fra naturvidenskaberne og kræver en anden metode, der afspejler menneskets særpræg.89

Interpretivisme er en kritik af en videnskabelig model i studiet af den sociale verden, og er istedet mere hermeneutisk præget, idet den, ligesom nærværende opgave, beskæftiger sig med teorien og metoden for interpretationen af menneskelig interaktion – symbolic interactionism - dækkende over forståelsen af, at mennesker handler overfor ting ud fra den opfattelse, disse ting giver dem90, og den mening, som disse ting giver mennesket er affødt af social interaktion og modificeret igennem interpretation.91

Københavnerskolens sikkerhedsliggørelsesteori ser også sikkerhed som noget, der opstår igennem social interaktion og herpå bliver modificeret ud fra publikums opfattelse af sikkerhedsliggørelsen. Det er således opgavens epistemologiske position, at der ikke eksisterer sikker viden indenfor den sociale verden, men at den sociale interaktion må være genstand for fortolkning, hvilket også er tilfældet, idet analysens redskaber er diskurs- og talehandlingsanalyse.

2.5.1.3. Opgavens ontologiske overvejelser

Ontologien beskæftiger sig med sociale enheders karakter – med det væsentlige spørgsmål, hvorvidt sociale enheder kan betragtes som objektive enheder og dermed har en virkelighed udenfor de sociale aktører, eller om sociale enheder bør betragtes som konstruktioner/diskurser bygget op omkring de sociale aktørers opfattelser og handlinger. Det er den sidstnævnte tilgang, den konstruktivistiske, der tydeligt genfindes i nærværende opgaves interesse for at undersøge UNFCCCs forsøg på at sikkerhedsliggøre klimadebatten – og dermed UNFCCCs indflydelse på diskursen omkring klimaet.92 Denne position udfordrer forslaget om, at sociale enheder som organisationer og kultur er givet på forhånd som eksterne realiteter for de sociale aktører, uden at disse har nogen rolle i at forme/udforme dem.

2.5.1.4. Opgavens kvalitative forskningsstrategi

Eftersom nærværende opgave sigter mod at undersøge UNFCCCs medlemmers opfattelse af klimadebatten og deres handling herpå, er en kvalitativ forskningsstrategi, der er følsom overfor, hvordan deltagerne fortolker verden, mest effektiv.93 En kvalitativ forskningsstrategi består i regelen af et induktivt forhold mellem teori og forskning, en interpretativ epistemologisk orientering og en konstruktivistisk ontologisk orientering, der sammen former forskningsstrategien og orienteringen i social forskning.



Figur 23: Klassisk kvalitativ forskningstilgang

Nærværende opgave opfylder således jf. gennemgangen i dette afsnit alle aspekter af en kvalitativ forskningsstrategi, udover forholdet mellem teori og forskning, hvor kvalitativ forskning sigter at generere teori, hvorimod nærværende opgave sigter at blive guidet af teorien. Der er dog en forhåbning om, at opgavens resultater vil kunne bidrage med et praktisk aspekt til teorien.

Det er med andre ord regelen, at deduktiv forskning er forbundet med kvantitativ forskning. Alligevel kan der argumenteres for, at opgaven udgør kvalitativ forskning, eftersom kvalitativ forskning kan karakteriseres som en forskningsstrategi, der lægger vægt på ord fremfor en kvantitativ indsamling af data. Sikkerhedsliggørelsesteoriens konstruktivistiske baggrund og opgavens udgangspunkt i diskurs- og talehandlingsanalyse gør nemlig, at den ontologiske94 tilgang i opgaven er klar konstruktivistisk med en interpretiv epistemologi, og forskningstilgangen er således kvalitativ. Ligeledes findes der eksempler på kvalitativ forskning, der har været anvendt til at teste teori fremfor at generere teori.95



Figur 24: Denne opgaves kvalitative forskningsstrategi

Opgaven vil følge den etnometodologiske tradition indenfor kvalitativ forskning, der søger at forstå, hvordan social orden skabes gennem tale og interaktion og har en naturalistisk orientering96. Opgaven vil følgeligt have en sprogbaseret tilgang til indsamling af data, og dermed en tekst- og dokumentbaseret analyse ud fra diskurs- og talehandlingsanalysen.97

Normalt har kvalitativ forskning med en induktiv forskningstilgang følgende struktur, hvor det begrebsmæssige og teoretiske arbejde opstår sidst i opgaven som følge af analysen af data.



Figur 25: De klassiske trin i kvalitativ forskning

I denne sammenhæng, hvor opgaven har en deduktiv/induktiv forskningstilgang, er det derimod nedenstående struktur der gælder for opgaven, hvor teori deduktivt leder valget af empiri og indsamlingen af data, og hvor opgavens diskussion induktivt forsøger at bidrage med noget til teorien.



Figur 26: Trin i denne opgaves kvalitative forskning

2.5.2. Forskningsdesign

I det følgende vil forskningsdesignet blive gennemgået, således at opgaven er kopierbar og forståelig for andre.98

Et forskningsdesign etablerer en ramme for indsamlingen og analysen af data. Et valg af forskningsdesign afspejler beslutninger om prioriteringer i forskningsprocessen.

En forskningsmetode er en teknik eller et instrument, hvorved man indsamler data.

2.5.2.1. Problemformuleringen

Problemformuleringens udformning er afgørende for opgaven, da den guider litteratursøgningen, guider beslutningerne vedr. forskningens design, leder beslutningerne om hvilke data der skal indsamles, guider analysen af data, guider konklusionerne ud fra data og forhindrer unødvendige tangenter.99 Der er således grænser for, hvordan en problemformulering må udformes. Den skal være forståelig; være undersøgbar; være forbundet med etableret teori og forskning; ved flere problemformuleringer, skal disse være forbundet med hverandre; have potentiale for at bidrage med viden og være hverken for bred eller for smal.

Med problemformuleringen ”Er klimadebatten forsøgt sikkerhedsliggjort i UNFCCC-regi, og i så fald hvordan?”, er alle disse elementer opfyldt.

Som regel starter enhver forskning med et forskningsområde af interesse for forskeren. Dette kan være personlig interesse, erfaring, teori, forskningslitteratur, modstridende synspunkter, nye samfundsudviklinger eller sociale problemer.100 Interessen for nærværende opgave er taget ud fra det sociale problem: Klima.

Problemformuleringens udformning bestemmer herpå, at undersøgelsen vil blive udformet som et casestudie af UNFCCC. Det grundlæggende casestudie indebærer en detaljeret og intensiv analyse af en enkelt case og dennes unikke egenskaber – en idiografisk tilgang – der indgår i en teoretisk analyse. Casestudieforskning beskæftiger sig med den komplekse og særlige karakter af en bestemt case .

En kvalitativ forskningsstrategi med et casestudie som forskningsdesign finder som regel sted i form af en intensiv undersøgelse – etnografi eller kvalitativ interview – af en enkelt case, såsom en organisation.



Figur 27: Et casestudies og en kvalitativ forskningsstrategis typiske form

I denne opgave er undersøgelsesformen istedet dokument- og sproganalyse i form af diskurs- og talehandlingsanalyse.



Figur 28: Denne opgaves form på et casestudie og en kvalitativ forskningsstrategi

2.5.2.2. Diskurs- og talehandlingsanalyse

Der er i nærværende opgave gjort brug af både diskurs- og talehandlingsanalyse - den gren af kvalitativ forskning, der beskæftiger sig med sproget. Talehandlingsanalysen er en gren, der endvidere springer ud af diskursanalysen. Sprog er således interessepunktet for disse metoder101, fremfor en ressource.102

Diskurs- og talehandlingsanalyse er metoder til analysen af sprog anvendt i tekster103, men de er i denne sammenhæng uddybet under teoriafsnittet, da deres konstruktivistiske baggrund hænger stærkt sammen med teorien, der ligger til grund for opgaven.

Et kritikpunkt af Københavnerskolens teori er, at megen sikkerhedsliggørelse i dag sker via tv104, men eftersom dette speciale beskæftiger sig med dokumenter er det legitimt at begrænse sig til diskurs- og talehandlingsteori.

2.5.3. Empirisk afgrænsning

Til udvælgelsen af casematerialet er der truffet en vigtig afgrænsning, idet casematerialet kun vil bestå af skreven tekst, mere specifikt officielle dokumenter, idet det drejer sig om de afsluttende rapporter og eventuelt trufne aftaler blandt landene. Dette inkluderer klimakonventionen, Kyoto-Protokollen, Copenhagen Accord og lignende dokumenter. Denne afgrænsning er fortaget med formålet at foretage en teoridreven udvælgelse af specialets empiri.

Dokumenterne indeholder såvel resumeer af taler, rapportmateriale og aftaler. En antagelse i den sammenhæng er, at de sikkerhedsliggørende talehandlinger hovedsageligt vil forekomme i de forskellige aktørers taler, samt at det hovedsageligt vil være i aftaler og konventioner, hvor diskurser etableres.

En risiko ved afgrænsningen er, at casematerialet består af juridisk gældende dokumenter, der er udformet på en måde, hvor det kan være svært at finde og analysere talehandlinger og diskurser. Derudover indebærer en sådan afgræsning, at det ikke vil være muligt at sige noget om de talehandlinger, diskurser og sikkerhedsliggørelser, der ikke nævnes. Til gengæld sikres, at casematerialet består af de emner, der har domineret konferencerne, og at aftalerne er truffet ud fra de præmisser, som medlemslandene kunne enes om. En sådan analyse vil således være mere generaliserbar ift. subjektivt udvalgte statements.

Ligeledes opfyldes John C. Scotts (1990) ægtheds-, repræsentativitets-, betydnings- og troværdighedskriterie, idet dokumenterne er de officielle COP-dokumenter og dermed af ubestridelig oprindelse, unikke, fejlfrie, uforvrængede og forståelige.105 Ved at anvende disse som empirisk materiale tilsigtes således en analyse af umedieret politisk retorik.106

Disse kriteriers relevans afhænger af dokumentets afsender107, og det er tvetydigt, om COP-dokumenterne tilhører kategorien af statslige offentlige dokumenter eller af offentlige dokumenter fra en privat afsender. Der kan argumenteres for, at de falder i kategorien statslige offentlige dokumenter, da de indgåede aftaler er bindende for de forskellige medlemslande – ergo stater. Ligeledes har de holdninger, der kommer til udtryk i dokumenterne, til dels statslige afsendere. På den anden side er UNFCCC, som en del af FN, en verdensorganisation, hvor stater er medlemmer - ligesom andre organisationer, og dermed private enheder, har medlemmer.

Statslige offentlige dokumenter opfylder selvsagt Scotts kriterier, hvorimod det for organisationer ikke er samme selvfølge. I organisationer kan der således, hvilket også er tilfældet i dokumenterne fra UNFCCC, være forskellige grupperinger af medlemmer, der udtrykker bestemte perspektiver, der afspejler deres position i organisationen, og hvorfor dokumenterne ikke nødvendigvis er fejlfrie, objektive og uforvrængede.108 Dette giver mulighed for at undersøge de enkelte grupperinger og subkulturer indenfor UNFCCC og disses forskellige syn på klimadebatten, hvilket dog af pladsmæssige årsager ikke vil blive en del af nærværende opgave, hvor UNFCCCs samlede stemme vil blive undersøgt – med den undtagelse, at der i tilfælde af reference til bestemte medlemmer, vil blive nævnt, hvem der har udtalt et bestemt citat samt på vegne af hvilken gruppering.

Tidsmæssigt er empirien afgrænset til perioden 1992–2010, hvor UNFCCC indtil videre har eksisteret.

Indkredsningen af den empiriske periode resulterer i undersøgelsen af klimakonventionen og 16 COPs. Casematerialet består af 1606 sider, fordelt på 33 rapporter. Denne datamængde er typisk for kvalitativ forskning, hvilket også er et af de generelle kritikpunkter.109 Mængden af data vil dog ikke være et problem i analysen, der er guidet af en deduktiv problemformulering og dermed af teorien.

< TalehandlingsteoriIndholdsfortegnelseDe faciliterende omstændigheder >






 0 kommentar(er) · 51178 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Metode og analysestrategi:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Forskningsdesign og metode
Metode og videnskabsteori
Metodiske overvejelser
Metodekritik
DebatterSvarSeneste indlæg
Når klima argumentet ligger i ændringen af data, datavalg og metode6601-09-2016 12:00
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik