Metoder til vurdering af vareforbrug

Af Rose Maria Laden Holdt
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2009.

< CO2-beregneren: Forventninger, metodisk omfang, planproces og virkemidler

Indholdsfortegnelse

Skjult CO2-udledning fra vareforbrug >

Del 2: CO2 og vareforbrug

7 Metoder til vurdering af vareforbrug
Rapportens Del 2 præsenterer viden om og holdninger til emissioner fra vareforbrug i en dansk og en international sammenhæng.

7.1 Undersøgelsesspørgsmål

Del 1 pegede på, at 1) emissioner fra vareforbrug efterspørges som et udviklingspotentiale for CO2- beregneren, at 2) værktøjet med fordel kunne indeholde flere adfærdsmæssige virkemidler rettet mod den brede befolkning. Med baggrund heri samt 3) indledningens argumentation for nødvendigheden af en forstærket indsats, stilles følgende tre undersøgelsesspørgsmål:

Opgørelsesprincipper 1. Hvilke betydninger har det, i henhold til det internationale klimaregime, hvordan emissioner fra vareforbrug opgøres? Vareforbrug og global økonomi 2. Hvordan er emissioner fra vareforbrug forbundet til den globale økonomi? Rationalers konsekvenser 3. Hvilke konsekvenser har rationaler i international klimaforhandling for klimaplanlægning på kommunalt niveau?

I det følgende beskrives metoderne hvorved disse tre spørgsmål er søgt besvaret. I forhold til Del 1, er Del 2 mere argumenterende og bygger udelukkende på litteraturstudier og argumentation. Figur 8 viser på hvilken baggrund de tre undersøgelsesspørgsmål vil blive besvaret.



Figur 8: Analysernes bidrag til de tre undersøgelsesspørgsmål samt analysernes datagrundlag

Del 2 består af tre kapitler, hvoraf det sidste er en samlet vurdering. I det følgende beskrives indhold og metodiske opbygning af de enkelte kapitler.

7.2 Kapiteloversigt

I Kapitel 8 præsenteres et aktuelt benyttet og et alternativt princip til opgørelse af drivhusgasemissioner på nationalt niveau med et særligt fokus på komplikationerne ved opgørelse af emissioner fra vareforbrug i et globalt marked. Eksisterende viden på området samles, herunder resultaterne af studier for skjulte emissioner i forskellige lande. Endvidere præsenteres et flig af den internationale klimadebat omhandlende disse opgørelsesprincipper. Analysen fungerer samtidig som forståelsesramme for efterfølgende kapitler.

I Kapitel 9 præsenteres to rationaler; et med fokus på nationale CO2-opgørelser, og et med fokus på handling i lokalmiljøet. Rationalerne kobles henholdsvis til et naturvidenskabeligt videnskabsteoretisk paradigme og et mere samfundsfagligt, casebaseret paradigme. Med formulering af rationalerne foreslås hvorfor det kan være svært, at overføre principper fra FNniveau til kommuneniveau. Formuleringen af rationalerne bygger på en forståelse opnået gennem projektet.

Præsentationen af de videnskabelige paradigmer baseres på Guba og Lincoln (1989). Analysen af rationalerne for klimaindsats, som forskellige videnskabsteorier kan give anledning til, bærer mere præg af at være en refleksion sat i ind i en kontekst end en egentlig analyse. Denne refleksion findes relevant med henblik på senere at vurdere CO2-beregnerens forudsætninger og karakteristik.

Det kan diskuteres, hvorvidt metoderne bør støttes af en kilde tilbage fra 1989, men kilden er benyttet fordi den stadig findes anvendelig, og fordi den videnskabsteoretiske diskussion om et alternativ til den dominerende naturvidenskabelige tilgang stadig er aktuel.

Rationaler for klimaindsats kunne have genereret et helt projekt i sig selv, og lægger op til en enorm tekstanalyse, men det har været for krævende at gå yderligere i dybden med her.

I Kapitel 10 foretages en samlet vurdering på baggrund af de to foregående kapitler, hvorved de tre undersøgelsesspørgsmål besvares.

< CO2-beregneren: Forventninger, metodisk omfang, planproces og virkemidler

Indholdsfortegnelse

Skjult CO2-udledning fra vareforbrug >