Af Rose Maria Laden Holdt
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2009.12 Metodeudvikling for emissioner fra kommuners vareforbrugI Del 2 er problemet med de skjulte emissioner fra vareforbrug beskrevet, og hvilke studier, der findes, som estimerer disse emissioner. Det er også diskuteret hvorfor disse emissioner ikke er med i drivhusgasopgørelsen på kommuneniveau. På baggrund af den opnåede viden, vil der i dette kapitel blive påbegyndt en metodeudvikling til opgørelse af emissioner fra vareforbrug på kommuneniveau ved at skabe et beregningseksempel for Københavns Kommune. Kapitlet er derfor et løsningsorienteret og giver et bud på, hvordan kommuner kan gribe opgaven an med at vurdere udledninger fra vareforbruget. Hensigten er, at der på denne baggrund kan opstilles generelle anbefalinger til kommunerne herom.
12.1 Forskellen på produktions- og forbrugsperspektivet for varer
For at vurdere hvordan der på kommuneniveau kan anlægges et forbrugsperspektiv i forhold til opgørelse af emissioner fra vareforbrug, er det nødvendigt først at foretage en undersøgelse af forskellen på emissioner opgjort ud fra et produktions- og et forbrugsperspektiv for varer. Denne undersøgelse foretages på nationalt niveau, idet oplysninger om Danmarks produktion, import og eksport af varer kan indhentes fra Danmarks Statistikbank.
Undersøgelsen af de to opgørelsesprincipper foretages for året 2005 for privat forbrug af alle fysiske varer undtagen fødevarer. Med fysiske varer menes producerede varer, dvs. ikke tjenester og finansielle ydelser. Undersøgelsen foretages for drivhusgasserne kuldioxid, metan og lattergas. En detaljeret beskrivelse af datakilder, udregninger, antagelser og andre overvejelser fremgår af Appendiks 2.
12.1.1 Resultat, fortolkning og følsomhedsvurdering
Forbrugsperspektivet vil sige, at Danmarks skjulte udledninger fra importerede varer regnes med i udledningerne fra fysiske varer, og at andre landes efterspørgsel på danske varer trækkes fra, jf. Figur 9. Sammenligningen mellem produktions- og forbrugsperspektivet viste jf. Appendiks 2, at opgørelsen for Danmark ved forbrugsperspektivet bliver 35 % større end ved produktionsperspektivet.
For at finde ud af, om det er rimeligt at gå videre med resultatet på de 35 %, når skjulte emissioner fra vareforbrug skal overføres til kommuneniveau, foretages en følsomhedsvurdering af resultatet. Dette gøres ved at foretage en tilsvarende udregning for en række andre årstal, se Appendiks 2. Det vurderes, at forskellen mellem perspektiverne svinger fra år til år, og at forskellen mellem dem var mindre i de andre år, end den var i 2005. De 35 % er altså i den høje ende, men er ikke en stærkt afvigende forskel, sammenlignet med de andre år.
12.1.2 Perspektivering til andre undersøgelsesresultater
Resultatet med de 35 % højere drivhusgasser ved forbrugsperspektivet i Danmark i 2005 vurderes i det følgende i forhold til de andre lignende undersøgelser, som blev præsenteret i Kapitel 8.
WWF’s resultater viste, at Danmarks udledning ville være 22 % højere i 2001 (Frese, Bang og Nordbo 2008), hvis der blev opgjort efter forbrugsperspektivet. WWF medregnede kun gassen CO2 og vurderer desuden alle typer forbrug, hvor det i nærværende sammenligning ikke har været mulig at foretage for andet end fysiske varer, og derfor kan der ikke sammenlignes direkte.
Til sammenligning var Sveriges samlede udslip mindst 25 % højere i 2003 (Naturvårdsverket 2008) for forbrugsprincippet i sammenligning med produktionsprincippet. Den tilsvarende undersøgelse for OECD-landene viste, at for disse lande var emissionerne samlet set mindst 5 % højere i 1995, opgjort efter forbrugsperspektivet (Wyckoff og Ahmad 2003).
I lyset af resultaterne fra lignende undersøgelser af forskellen mellem produktions- og forbrugsperspektivet, vurderes der ikke at være grundlag for at forkaste resultatet med de 35 % højere emissioner ved forbrugsprincippet i 2005 for Danmarks vareforbrug, og derfor tages dette resultat videre til overførsel på kommuneniveau.
12.2 Forbrugsperspektiv på kommuneniveau
Undersøgelsen med fysiske varers skjulte udledninger ønskes overført til kommuneniveau. Formålet med beregningseksemplet er at få skabt et overordnet billede af, hvor meget vareforbrug fylder i det samlede kommunale CO2-regnskab, til brug i kommunikationsøjemed. Det skal understreges, at der ønskes en indikation, mere end en præcis beregning i samme detaljeringsgrad som CO2- beregnerens udregninger på andre sektorer end vareforbrug.
Til beregningseksemplet vælges Københavns Kommune fordi den (1) er i besiddelse af et detaljeret CO2-regnskab, (2) er hovedstadskommune, (3) fordi kommunen som myndighed er positivt stemt for at lede efter indsatsområder angående vareforbrug (pers. komm. Drejer Nielsen 13.03.09), og endelig (4) fordi, det i den offentlige høring af klimaplanen fremgår, at der er efterspørgsel på handling i forhold til skjulte emissioner fra vareforbrug (Studiekreds om Københavns Kommunes klimaplan 2009).
12.2.1 Supplerende CO2-opgørelser for København
Aspektet med skjulte emissioner fra vareforbrug bliver endnu mere komplekst på kommuneniveau, end på nationalt niveau. For det første fordi forholdet mellem Danmarks produktion og forbrug i forhold til andre lande også gælder for kommunen. For det andet på grund af Københavns Kommunes produktion og forbrug i forhold til andre danske kommuner – idet København har den selv samme rolle i forhold til landets andre kommuner, som Danmark har i forhold til andre lande, hvor forbrugsperspektivet giver flere emissioner end produktionsperspektivet. Der foregår ingen landbrug, og kun lidt industriel produktion i København (COWI 2008c), men københavnerne forbruger sandsynligvis ikke færre varer end andre danskere af den grund. På denne baggrund kan der opstilles flere alternative opgørelsesmodeller til Københavns Kommunes nuværende opgørelse, alt efter hvor stort et ansvar, Københavns Kommune vil tage for varer produceret i andre danske kommuner og i udlandet.
Nærværende projekt opstiller beregningseksempler på CO2-opgørelse, hvor der tages højde for kommunens emissioner fra vareforbrug, og vil i det følgende blive præsenteret ud fra to forskellige tilgange. Den første tilgang tager udgangspunkt i Københavns Kommunes CO2-regnskab fra 2005 (COWI 2008c), som tilstræber en lokal afspejling af emissionerne. Den anden tilgang tager udgangspunkt i DMU’s årlige, officielle rapportering af Danmarks emissioner under UNFCCC (DMU 2008), som er nedskaleret til Københavns Kommune på baggrund af indbyggertal for 2005. Se oversigt over de forskellige opgørelsesmodeller i Tabel 7.
| Produktionsperspektiv | Forbrugsperspektiv |
Lokale data fra CO2- regnskab | a1) nuværende opgørelse a2) synliggørelse af vareforbrug i nuværende opgørelse | b) 35 % højere emissioner applikeret på nuværende opgørelse (a) = mere ansvar for udenlandske emissioner som følge af dansk forbrug |
Nationale data fra DMU samt indbyggertal | c) landstal allokeret efter indbyggertal i Københavns Kommune = mere ansvar for varer produceret i andre danske kommuner | d) 35 % højere emissioner applikeret på c) = mere ansvar for varer produceret i andre danske kommuner OG udenlandske emissioner som følge af dansk forbrug |
Tabel 7: CO2-opgørelsesmodeller for Københavns Kommune efter forskellig ansvarstagen for emissioner fra dansk og udenlands produktion Grunden til, at der tilligemed udføres beregningseksempler på baggrund af nationale data, tilpasset til København efter indbyggertal er, at københavnerne herved tager mere ansvar for deres forbrug af danske varer produceret i andre danske kommuner. I det følgende vil resultaterne for de forskellige opgørelsesmodeller blive præsenteret og diskuteret. Alle opgørelseseksemplerne er for 2005.
12.2.2 Københavns nuværende CO2-opgørelse (a)
For senere at kunne vurdere alternative opgørelser, vises først Københavns Kommunes nuværende opgørelse ud fra den kommunale CO2-beregner, som er offentliggjort i Københavns Kommunes klimaplan (dog vist som cirkeldiagram i klimaplanen). Se Figur 13.
Figur 13: Opgørelse ved gældende metode, hvor industrisektorens emissioner er opgjort efter produktionsperspektivet I Figur 13 er det ikke synliggjort hvilke emissioner, der stammer fra vareforbrug, selvom de er med i opgørelsen efter et produktionsperspektiv. Emissioner fra vareforbrug gemmer sig eksempelvis under “el til industri”. Et første skridt på vejen til at opgøre emissioner fra vareforbrug kan tages ved at kategorisere de allerede opgjorte emissioner fra vareforbrug for sig. Dette vises i Figur 14, hvor den eneste forskel fra foregående figur er, at udslip fra vareforbrug er synliggjort. For en definition af hvilke emissioner, der kategoriseres som “vareforbrug”, henvises til regnearket Appendiks H.
Figur 14: Den nuværende opgørelse, blot med kategorisering af emissioner fra vareforbrug for sig Der er i Figur 14 ingen ændrede tal for emissioner i forhold til forrige figur, det er blot vurderet hvor meget af det udledte, der kan tilskrives vareforbrug i den gældende opgørelse. Dette kan altså være en start for at få øjnene op for emissionerne fra vareforbrug, når en opgørelse skal offentliggøres i en klimaplan. Ved den nuværende opgørelsesmetode står vareforbruget for et udslip på 108.203 t CO2-e. Det svarer til 4 % af Københavns Kommunes emissioner. Det skal gøres opmærksom på, at København stadig i denne visning ingen ansvar tager for emissioner fra forbrug af fødevarer.
12.2.3 Skjulte emissioner fra vareforbrug i nuværende opgørelse (b)
Som alternativ til den nuværende opgørelse beregnes Københavns udslip ved et forbrugsperspektiv, hvor den relative forskel mellem produktions- og forbrugsperspektiv tilføjes.
Når et forbrugsperspektiv på varer i følgende eksempel skal anlægges med udgangspunkt i opgørelse via den kommunale CO2-beregner, forhøjes emissioner fra kommunens industri samt energi til industri med de 35 %, som var den relative forskel på produktions- og forbrugsperspektiv i 2005 for CO2-e på nationalt niveau. Se Figur 15.
Figur 15: Et vareforbrug, som er 35 % højere. Herved tages ansvar for skjulte emissioner fra importerede varer I Figur 15 er den eneste forskel fra forrige figur, at vareforbruget er forhøjet med 35 %, som var forskellen på emissioner mellem et produktions- og forbrugsperspektiv. Herved bliver emissionerne fra vareforbrug 146.074 t CO2-e. Det svarer til 6 % af Københavns Kommunes emissioner.
Selvom Figur 15 viser en opgørelse ud fra et forbrugsperspektiv, siger den mere om de skjulte emissioner, som foregår i udlandet som følge af dansk produktion, end om de skjulte emissioner, københavnerne har, når de “importerer” varer fra andre kommuner. Dette forsøges taget højde for i de to følgende opgørelseseksempler.
12.2.4 Opgørelse med større ansvar for emissioner fra dansk produktion (c)
Alternativt til de to foregående eksempler, tages der i dette eksempel som nævnt udgangspunkt i Danmarks samlede emissioner for vareforbrug, tilpasset til Københavns Kommune efter indbyggertallet i 2005. Dette gøres for at tildele københavnerne et større ansvar for de varer, der er produceret i det øvrige Danmark. På den måde fås en “gennemsnitskommune” inden for produktionssektoren. Emissionerne fra vareforbrug bliver væsentligt højere herved, hvilket fremgår af Figur 16.
Figur 16: Opgørelse parallel til a2, men hvor emissioner fra “vareforbrug” i København er baseret på landstal I Figur 16 ses, at emissioner fra vareforbrug ved denne opgørelsesmetode udgør 762.027 t CO2-e, altså betydeligt mere, end de foregående opgørelser. Det svarer nu til 24 % af Københavns Kommunes emissioner. Der henvises til Appendiks H for yderligere information om sammenligningen mellem det lokale CO2-regnskab for København og DMU’s landstal.
12.2.5 Opgørelse med større ansvar for emissioner for dansk og udenlandsk produktion
Som det sidste alternativ anlægges forbrugsperspektivet på forrige eksempel, som bygger på landstal. Dette gøres ved at forhøje forrige opgørelseseksempel med 35 % for vareforbrug. Dette er den eneste forskel i Figur 17.
Figur 17: Forbrugerperspektivet med et større ansvar for dansk og udenlandsk producerede varer som følge af københavnsk efterspørgsel Af Figur 17 ses, at emissionerne fra vareforbrug ved denne metode bliver 1.028.737 t CO2-e. Det svarer til 30 % af Københavns Kommunes samlede emissioner. Lægges denne opgørelsesmodel til grund, er det nærliggende, at Københavns Kommunes klimaplan vil og bør sætte ind med en større indsats over for vareforbruget.
I eksempel c) og d) bliver emissioner fra vareforbrug den næststørste bidragyder til det samlede udslip af drivhusgasser, kun overgået af elektricitet, og bør dermed også have en høj prioritet i indsatsen.
12.2.6 Forskellen på lokale og nationale data i et forbrugsperspektiv
Af graferne kan det ses, at emissionerne fra vareforbrug bliver flere, hvis nationale data benyttes, altså hvis københavnerne i højere grad tager ansvar for det forbrug, de har af dansk producerede varer. Det skal igen nævnes, at der i grafernes visning kun er indregnet københavnernes emissioner fra efterspørgsel på fysiske varer undtagen fødevarer. At inkludere fødevarer ville forstærke den skitserede tendens, da der ingen landbrugsproduktion foregår i København.
Opgørelsesresultaterne skal benyttes varsomt, og der er potentiale for en videreudvikling af metoder til opgørelse af emissioner fra vareforbrug. Ovenstående viser dog, hvordan kommuner ved hjælp af forskellige tilgange kan få skabt et billede af udfordringen, så den tages med i en handlingsstrategi ligesom de øvrige sektorer.
I Kapitel 13 ses nærmere på hidtidige danske erfaringer med at sætte miljøpåvirkning ved vareforbrug på dagsordenen, som parallel til de netop præsenterede muligheder for at få et overblik over andelen af emissioner fra vareforbrug i kommuners samlede CO2-regnskab.