Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Milde vintre giver plads til dræbergoplen
Den nordamerikanske dræbergople har etableret sig i Danmark, blandt andet i Limfjorden, hvor den har støvsuget farvandet for zoologisk plankton til skade for fiskeriet. Klimaforandringer er en af årsagerne.
I første omgang er det dog skibsfarten, der bærer skylden. Dræbergoplen er nemlig kommet hertil som
invasiv art med skibenes ballasttanke, som jævnligt tømmes på åbent hav, skriver jp.dk.
Goplen tåler dog ikke havtemperaturer under 2 grader, men da isvintrenes tid synes at være forbi, er de danske farvande tilstrækkelig varme til, at den uvelkomne gæst kan overleve og formere sig. Resultatet kan blive, at vigtige fiskevande som Østersøen kan blive støvsuget for goplens yndlingsspise, fiskeyngel, og at fiskeriet af for eksempel torsk bliver helt ødelagt.
Kilde: jp.dk
Kilde: Publikum Kommunikation
15. december 2008, 11:13 0 Kommentarer · 2395 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Milde vintre giver plads til dræbergoplen:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.