Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Nordmænd: Mennesket skyld i klimaforandringer
To ud af tre nordmænd mener, at klimaforandringerne er menneskeskabte, viser en undersøgelse foretaget af analysevirksomheden Sentio for Norsk Telegram Bureau, NTB.
Det glæder klimaforskere, NTB har været i kontakt med.
"Dette er gode nyheder. Det viser, at det er sunket ind i befolkningen, at mennesket spiller en væsentlig rolle i klimaudviklingen, og det giver håb om, at vi kan få gjort noget ved problemet," siger forskningsdirektør Knut H. Alfsen fra Cicero, Senter for Klimaforskning.
Tre ud af syv nordmænd er dog stadig i tvivl, og det er ifølge Knut H. Sørensen fra Norges Teknisk-Naturvidenskabelig Universitet politikernes skyld.
"Mange siger, at hvis klimaproblemet havde været så alvorligt, som det forskere og medierne hævder, så ville politikerne have sat omfattende tiltag i værk. Siden politikerne ikke gør noget væsentligt ved udslippene af klimagasser, tænker folk, at det ikke kan være så alvorligt," siger han til NTB.
Kilde: NTB
Kilde: Publikum Kommunikation
28. juli 2008, 11:56 0 Kommentarer · 2699 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Nordmænd: Mennesket skyld i klimaforandringer:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.