Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Nu er der biodiesel i lastbilerne
Vi har i flere år haft tilsætning af klimavenlig biobrændstof til bilbenzin, men nu kan man også tanke biodiesel. Det nye brændstof bliver fremover standard-diesel til vejtransport i Danmark. 7 procent af indholdet i den nye danske diesel fremstilles af vegetabilsk olie, typisk rapsolie.
Iblandingen sker for at leve op til loven om bæredygtige brændstoffer, som Folketinget vedtog i 2009 og som skal sætte Danmark i stand til at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med reduktion af drivhusgassen CO2. Myndighedernes mål er, at bæredygtige biobrændstoffer skal udgøre mindst 5,75 procent af det samlede årlige salg af benzin og diesel senest i 2012, skriver Transportnyhederne.dk.
Alle biler, busser og lastvogne med dieselmotorer skulle problemfrit kunne køre med den nye diesel. Den opfylder nemlig EU's EN590 standard for biodiesel.
Kilde: Publikum Kommunikation
1. juni 2011, 10:20 0 Kommentarer · 2100 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Nu er der biodiesel i lastbilerne:
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.