Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Nu kører bilerne på halm
Nu kan bilisterne tanke op med dansk halm. Statoil har introduceret sin såkaldte Bio95 2G-benzin, hvor 2G står for anden generation. Hidtil har biobenzin været førstegenerations-brændstof lavet af fødevareafgrøder som sukkerrør. Den ny benzin består af 5 procent bioætanol, som er produceret på halm fra danske landmænd.
Det er ved hjælp af danskudviklede enzymer fra Novozymes og Danisco samt teknologi fra det Dong Energy-selskabet Inbicon i Kalundborg, at halmen kan omdannes til biobrændstof.
Statoil har opkøbt de første fem millioner liter andengenerations-bioætanol, som Inbicon har fremstillet, og det svarer til det første års produktion fra selskabet.
Bio95 2G sælges foreløbig fra 98 benzinstationer, og benzinen koster 14 øre ekstra pr. liter sammenlignet med traditionel, fossilt baseret benzin.
Kilde: Publikum Kommunikation
29. oktober 2010, 10:18 0 Kommentarer · 2782 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Nu kører bilerne på halm:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.