Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Ny FN-klimachef vil have alle med
Hvad vil FN’s nye klimachef, Christiana Figueres, gøre for at få klimaforhandlingerne op i tempo? Først og fremmest vil hun være ”ambitiøs”, men hun vil også arbejde for, at der bliver mere gennemsigtighed i forhandlingerne, og at man ikke som i København holder grupper af lande udenfor.
Det sagde hun ifølge Businessgreen.com i et interview i BBC tirsdag efter udnævnelsen.
Med udtalelsen sigter hun til, at mange ulande følte sig udenfor begivenhedernes gang ved FN-konferencen i Danmark. Netop disse lande skal have lagt pres på for at få en leder af FN’s klimasekretariat, som også kan se begivenhederne fra de små, fattige nationers side. Christiana Figueres kommer fra den lille stat Costa Rica i Mellemamerika.
Hun indrømmede i interviewet, at forhandlingsforløbet i København ikke var ”det mest tilfredsstillende”, men af afviste, at konferencen havde været en fiasko, fordi den tværtimod havde hjulpet med at få klimaforandringerne op på ”toppen på alle politiske dagsordener i hvert eneste land”.
Figueres’ første, offentlige udfordring bliver det internationale klimamøde i Bonn i næste måned.
Kilde: Businessgreen.com
Kilde: Publikum Kommunikation
20. maj 2010, 07:41 0 Kommentarer · 2254 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Ny FN-klimachef vil have alle med:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.