Økonomi

KATEGORI: ØKONOMI
Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.

Hvordan vil klimaændringerne medføre økonomiske skader?

Ud af 54 vejrbetingede ødelæggelser med over 1 millard dollar skader i USA gennem 23 år, skete 45 i 15-årsperioden 1988-2002, med samlede skader på ca. 200 milliarder dollars Link. Vejrbetingede tab er steget med ca. 10 gange gennem de sidste 40 år, når der er taget højde for prisudviklingen. En del skyldes klima, og en del skyldes socioøkonomiske forhold . (3654 s.63). Disse tab vurderes til i 1990'erne at have været 3-6% af bruttonationalbudgettet i Kina, ca. 0,3% af bruttonationalproduktet i Nordamerika og ca. 0,1% i Afrika (hvor tabene ikke opgøres i samme omfang). Lokale virkninger kan være meget større. Orkanen Mitch medførte i 1998 tab i Nicaragua og Honduras på henhv. 45% og 70% af disse landes årlige BNP.

KLIMAÆNDRINGER/ØKONOMI

Hvad koster klimaændringerne?

Det afhænger af, hvor lang tidshorisonten er. En pludselig miljøændring vil være dyrere end en klimaændring, som fordeles over mange år. Hvis risikoen for hurtige ændringer over 1-2 årtier medtages i overvejelserne, vil det betyde en meget større omkostning.

KLIMAÆNDRING/ØKONOMI/DANMARK/OPVARMNING

Hvor meget vil Danmark spare i mindre energiforbrug til rumopvarmning ved en klimaændring?

I Danmark vil en temperaturstigning på ca. 4°C i sig selv betyde en reduktion i behovet for rumopvarmning på ca. 25% (3626 s.119). Det forudsætter at der ikke indføres airkonditionering for at køle temperaturen (3626 s.119). I det meste af Sydeuropa vil netop behovet for at afkøle luften stige, enkelte steder op til 60% (3626 s.119).

CO2/BEGRÆNSNING/ØKONOMI

Hvad vil det koste at stabilisere drivhusgasniveauet ved 550 ppm CO2 (en fordobling)?

Man har udregnet at det vil betyde at verdens bruttonationalprodukt vil falde 0,6% (3626 s.86). Det lille tal skyldes, at energisektoren og andre aktiviteter med et ledsagende drivhusgasudslip kun udgør en lille del af landenes økonomi - f.eks. udgør energisektoren kun 3-4% af bruttonationalproduktet (3626 s.89). Der er ikke som under oliekrisen tale om en chokvirkning (3626 s.89).

KLIMAÆNDRINGER/LANDE/BETYDNING

Hvem bliver vinderne og hvem bliver taberne ved klimaændringer?

Afrika bliver taber. Der er meget lav tilpasningsevne på grund af stærk afhængighed af naturressourcer, svagt sundhedssystem, manglende penge og teknologi (3626 s.123). Dets landbrug er afhængig af regn (3626 s.123). Det vil være udsat for hyppig forekomst af tørker og oversvømmelser (3626 s.123). Sundhedsrisikoen i Afrika er høj (3626 s.123). Kystområder i Afrika er truet af havstigning (3626 s.123).
Asien bliver taber. For mange udviklingslande i Asien minder situationen om Afrika (3626 s.123). Der er afhængighed af vand, skov, græsning og fiskeri, som vil blive belastet af klimaændringer (3626 s.123). Tropiske cykloner kan frembringe vandstandsstigninger, som driver millioner af mennesker væk (3626 s.123).
Små østater bliver tabere. Det skyldes den stigende vandstand i havene (3626 s.123). Det belaster vandforsyningen og økosystemerne (3626 s.123). Hvis koralrevene går tilbage, går det ud over fiskeriet. Turismen kan gå tilbage, når strandene forringes (3626 s.123).
Australien og New Zealand bliver måske ikke vindere, men de menneskeskabte systemers tilpasningsevne er god. Den oprindelige befolkning i Australien kan nogle steder være sårbar. Nogle isolerede økosystemer er truede. Kraftig nedbør, oversvømmelser og tropestorme kan give problemer (3626 s.123).
Europa bliver vinder i nogle landområder, taber i andre, men tilpasningsevnen er generelt god. Vegetationsgrænserne vil forskydes mod nord, og op ad bjergene. Gletschere vil smelte hurtigere (3626 s.123). I det allernordligste af Europa vil permafrostjorde smelte (3626 s.123). Nordeuropas landbrug vil være en vinder (3626 s.124). Landbrugsvirkningen vil derimod være negativ i Sydeuropa (3626 s.124). Turistindustrien vil forskydes mod nord, sne bliver der mindre af, og det kan blive for varmt sydpå.
Latinamerika bliver en taber. Landbruget vil gå tilbage (3626 s.124). Der vil komme flere ødelæggende cykloner. Insektbårne sygdomme vil spredes (3626 s.124).
Nordamerika bliver en vinder i nogle landområder, en taber i andre områder. Landbruget forøges samlet set, men således at det vil gå tilbage i USA's prærieområder, men frem i Canada (3626 s.124). Enkelte sjældne og følsomme økosystemer vil blive truet og evt. forsvinde (3626 s.124).
Polarområderne vil generelt være en vinder hvad angår sejlads, turisme og måske fiskeri. Men de naturlige økosystemer er her yderst sårbare for klimaændringer, som netop bliver størst her (3626 s.124).

Grønland var i 2008 blevet ca. 1,5 grader varmere på 30 år, hvilket er dobbelt så meget som verden i gennemsnit. For Grønland er der positive virkninger ved klimaforandringerne: Diskobugten har ikke vinteris, som de havde midt i 1990'erne. Man kan i Sydgrønland dyrke egne grøntsager, så man vil kunne undgå at skulle flyve dem til Grønland. Man kan f.eks. dyrke salat og kinakål udendørs. Man kan opnå bedre kvalitet og få en bedre pris for grøntsagerne. Rensdyravl og fåreavl bliver lettere. Det bliver lettere at finde og bryde mineraler, som har en samlet værdi på måske 200 milliarder dollar for Grønland. (TV-uds. 6.jan.2008 kl. 21.30).

FREMTID/VEDVARENDE ENERGI

Hvor meget energi eksporterer Danmark?

Den danske eksport af olie, vindmøller og andre energiteknologier satte rekord i 2007, hvor Danmark eksporterede olie, vindmøller og andre energiteknologier for 45,6 milliarder kroner, hvilket var 8,7 milliarder kroner mere end i 2006.

Danmark eksporterede olie for 22,2 milliarder kroner (i eksportoverskud). Den højere indtægt skyldtes stigende priser på energi.

Den danske eksport af vindmøller går frem. Møllerne er den næstvigtigste danske energi-vare og stod for 13 milliarder kroner af eksporten i 2006.

I 1998 var den danske energieksport på beskedne 4,7 milliarder. Ifølge Energistyrelsen har DK været selvforsynende med olie og gas siden 1991, og selvforsynende med energi siden 1997.

Foruden overskudet på handelsbalancen lægger olie og gas produktionen rigtig mange dejlige afgiftskroner ned i statskassen, i 2005 blev det til 24 milliarder kr.

Danmark kan vente endnu flere eksport-kroner i kassen oven på den energiplan, som forpligter de 27 medlemslande i EU til en kraftig udbygning af vedvarende energi.

Ifølge IDA's energirapport, kan eksporten runde 130 milliarder kroner i 2030, hvis Danmark selv satser massivt på vedvarende energi.
(link).

Vil der være job til alle?

FN's klimamøder omfatter ikke befolkningstilvæksten. I Indonesien (som var vært for Bali-mødet i 2007) er befolkningstallet i 2007 nu 240 millioner. Det er præcis fire gange så mange som i 1945, og det vokser med fire millioner om året. De skal bruge landbrugsjord og vil have samme levestandard som vi.

Resultatet vil være manglende job, for i udviklingslande er landbruget den største leverandør af job. Mennesker må have job for at kunne købe fødevarer. Klimaændring, der medfører ændret landbrug, vil få folk til at flytte, og med stigende befolkninger vil dette blive vanskeligere. I kombination med andet pres på miljøet vil ressourceknapheden forværres i U-landene - med risiko for at frembringe miljøflygtninge og sociale konflikter, der spredes til andre lande (3654 s.167) (3654 s.186). I 2050 forventes det, at 150 mill.mennesker(3 mill. pr. år i gennemsnit) har måttet flytte, heraf 100 millioner på grund af havstigninger og oversvømmelser langs kyster, og 50 millioner på grund af flytning af landbrugsproduktionen, især på grund af tørke (3654 s.187).

Påvirker klimaændringerne antallet af job i u-landene?

Landbrugsproduktionen i mange U-lande vil falde, selv om stor befolkningstilvækst øger behovet for fødevarer.

Resultatet vil være manglende job, for i udviklingslande er landbruget den største leverandør af job. Mennesker må have job for at kunne købe fødevarer. Klimaændring, der medfører ændret landbrug, vil få folk til at flytte, og med stigende befolkninger vil dette blive vanskeligere. I kombination med andet pres på miljøet vil ressourceknapheden forværres i U-landene - med risiko for at frembringe miljøflygtninge og sociale konflikter, der spredes til andre lande (3654 s.167) (3654 s.186). I 2050 forventes det, at 150 mill.mennesker(3 mill. pr. år i gennemsnit) har måttet flytte, heraf 100 millioner på grund af havstigninger og oversvømmelser langs kyster, og 50 millioner på grund af flytning af landbrugsproduktionen, især på grund af tørke (3654 s.187),

Afrika vil opleve markante nedgange i landbrugsproduktionen og 60 millioner mennesker eller endnu flere risikerer at sulte på grund af klimaændringerne (3654 s.168).