Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Også børnene har et klimatopmøde
Verdens børn har ret til at blive hørt i den internationale klimadebat, for det er deres fremtid, der er på spil. Det er tanken bag det internationale børneklimatopmøde, som Københavns Kommune og UNICEF Danmark afholder fra 28. november til 4. december.
Børn fra cirka 40 lande vil mødes til Children’s Climate Forum Copenhagen 2009 og tale om, hvad de globale klimaforandringer betyder for dem og diskutere, hvordan fremtiden kan blive mere klimavenlig. Børnene skal skrive et slutdokument med deres anbefalinger, der skal inspirere verdens ledere, som mødes til FN’s klimatopmøde og diskuterer samme emne i den efterfølgende uge.
Deltagerne er i alderen 14 til17 år,og hver delegation består af to til fem klimainteresserede børn, der er blevet valgt til at repræsentere deres hjemland. 22 skoler i Københavns kommune har meldt sig som værter for de internationale delegationer.
Delegaterne og tusindvis af andre klimainteresserede børn og unge kan kommunikere om topmødet og om klimaforandringer på webplatformen www.uniteforclimate.org.
Kilde: Publikum Kommunikation
26. november 2009, 05:37 0 Kommentarer · 2325 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Også børnene har et klimatopmøde:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.