Af Catharina Magdalena Merle Toft
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.2.2. Opgavens afgrænsning
For at kunne besvare problemformuleringen,
Er klimadebatten forsøgt sikkerhedsliggjort i UNFCCC-regi, og i så fald hvordan?, vil specialet se nærmere på aktørerne i UNFCCCs forsøg på sikkerhedsliggørelse af klimadebatten. Det undlades således at tage stilling til, hvorvidt klimadebatten er sikkerhedsliggjort eller ej. Aktørernes interesse for at sikkerhedsliggøre klimadebatten vil ligeledes ikke blive undersøgt, til gengæld vil talehandlingerne, som vil forsvare et forsøg på sikkerhedsliggørelse indenfor de eksisterende diskursive rammer, give et indblik i begrundelsen for at placere klimadebatten i en sikkerhedsdagsorden.
I den sammenhæng er det relevant at operationalisere, hvad UNFCCC og hvad klimadebatten er. Det er også relevant at se nærmere på, hvilket empirisk casemateriale der er udvalgt til at belyse et eventuelt forsøg på sikkerhedsliggørelse, hvilket vil være et emne under metodeafsnittet. Hvad der forstås under et forsøg på sikkerhedsliggørelse, vil der blive set nærmere på i teoriafsnittet.
2.2.1. Hvad er UNFCCC?
UNFCCC er en rettere kompleks aktør under FN
14 – bestående af forskellige organer og med 195 medlemslande.
FN har adskillige organer og underorganer med interesse for klimaet, og med sine partnerskaber med forskellige interesseorganisationer med fokus på klimadebatten bliver resultatet en ganske stor gruppe:
Figur 1: FN-organer samt partnere med interesse for klimaet15Men da FN er en verdensorganisation bestående af medlemslandene, er det medlemslandenes beslutninger, der er afgørende. Derfor er det relevant at se på medlemslandenes fælles beslutninger vedrørende klimadebatten.
Medlemslandene mødes i den sammenhæng hvert år siden 1995 til en COP
16 under UNFCCC, og forsøger at nå til enighed om nogle tiltag og bindende aftaler ift. de klimaforandringer, som af uafhængige og frivillige forskere fra IPCC spås for fremtiden.
2.2.2. Hvad er klimadebatten?
Sikkerhedsliggørelse betyder, at en enheds eksistens præsenteres som truet. Hvilken enhed er der her tale om? Klima er et bredt begreb, hvorfor også så mange organisationer og organer har interesse i det.
Som Buzan udtrykker det:
Klimasikkerhed ”concerns the maintenance of the local and the planetary biosphere as the essential support system on which all other human enterprises depend”.17
Aktørerne i UNFCCC sikkerhedsliggør således ikke blot klima – tværtimod må klima ses som et paraplybegreb, der rummer en masse forskellige elementer, herunder biodiversiteten, fødevareforsyning, verdensøkonomien etc.
Figur 2: Referenceobjekterne i forbindelse med sikkerhedsliggørelse af klimaLigeledes er truslen for klimaet, som ofte bliver identificeret som menneskeskabt CO2-udledning, et paraplybegreb for en masse følgevirkninger, såsom vandstandsstigning, ekstreme vejrforhold, globale sikkerhedstrusler, territoriale stridigheder, migration og ressourcestridigheder, der truer referenceobjekterne. Nogle flere eksempler kan ses på følgende figur.
Figur 3: Trusler i forbindelse med sikkerhedsliggørelsen af klimaNår nu klimadebatten er så bred
18, på hvilke parametre kan man så undersøge, om klimaforandringer har skabt et sikkerhedsproblem? Svaret herpå er ikke enkelt.
Derfor vil specialet ikke tage højde for, om klimaforandringer er en sikkerhedstrussel eller ej. Opgaven vil derimod undersøge, om de forskellige elementer under paraplybegrebet klima fremstilles som truede, og om elementerne under paraplybegrebet CO2-udledning fremstilles som trusler.
Klimadebattens historik vil blive beskrevet nedenfor, men eftersom UNFCCC er etableret i 1992, er den tidsmæssige afgrænsning for analysen følgeligt også perioden fra 1992 til og med den seneste COP, der blev afholdt i Cancun i Mexico i 2010.