Artiklen er en del af bogen
Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.
Af Niels I. MeyerOprettelse af et energiministerium i 1979
I 1979 oprettede regeringen under socialdemokratisk ledelse det første danske energiministerium med Poul Nielson som den første danske energiminister. Poul Nielson var overbevist a-krafttilhænger og havde ikke meget tiltro til vedvarende energi. Det kom også til at præge hans energiplan fra 1981 (se næste afsnit).
Ud over a-kraft var Poul Nielson en stor tilhænger af naturgas og sørgede for, at der kom gang i investeringerne i et dansk naturgasnet, samtidig med at produktionen af naturgas i Nordsøen begyndte at komme ud af starthullerne. Desværre var Poul Nielson og hans rådgivende embedsmænd også årsag til, at det danske naturgasprojekt fik en skæv start. Det skyldes både økonomiske og tekniske fejlvurderinger.
På det økonomiske område fejlvurderede Nielson prisudviklingen for fossile brændsler og efterlod naturgasprojektet med kolossale gældsforpligtelser, som projektet aldrig kunne have overvundet uden ”kunstigt åndedræt”. Det fik projektet så også i form af store indirekte tilskud (fx fritagelse for energiafgift). Denne særbehandling er blevet opretholdt i de forløbne snart tyve år, hvor man også har haft regler, som holdt VE (
biogas) ude fra naturgasområderne. Senere er regnskabets time så for alvor kommet med EU-direktivet fra 1996 om
liberalisering af elmarkedet og den planlagte liberalisering af gasmarkedet.
På det tekniske område valgte Nielson at bringe naturgasnettet helt ud til den enkelte husholdning, så naturgassen kunne fyres af under varmtvandskedlerne. Dette til trods for, at man får meget mere ud af højkvalitetskilder som naturgas ved kombineret produktion af el og varme (kraftvarme). Men ministre har ikke altid en dybere forståelse af termodynamikkens grundsætninger. Samtidig betød den uheldige økonomiske situation for naturgasprojektet, at det var fristende for investorerne at brede nettet helt ud til de tyndere befolkede områder. Det blev hæmmende for udviklingen af VE i disse områder.
I første omgang var det således ikke lykken for VE at have fået en energiminister – snarere tværtimod. Heldigvis fik man senere i Jens Bilgrav-Nielsen og Svend Auken nogle handlekraftige energiministre med større forståelse for betydningen af at skabe en bæredygtig energiudvikling.