Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Opvarmning kan svække den indiske monsun
Flere hundrede millioner indere vil blive ramt af fødevaremangel og tørke som følge af den globale opvarmning. For de højere temperaturer kan ændre vindmønstrene i monsunen og sende noget af sommerregnen uden om subkontinentet syd for Himalaya-bjergene, viser ny undersøgelse.
Det er klimamodeller udviklet af forskere ved det amerikanske Purdue University, der påpeger, at sommermonsunen vil starte senere, og at der vil være større ophold i den, end tilfældet er i dag, skriver Usatoday.com. Problemerne vil ikke kun ramme Indien. Hele Sydøstasien vil blive påvirket af den svækkede sommernedbør. Bangladesh, som i forvejen døjer med jævnlige oversvømmelser, vil som et af de få områder ifølge forskerne få endnu mere nedbør.
”Næsten halvdelen af verden befolkning bor i områder, der påvirkes af denne monsun, og selv små afvigelser fra det normale monsunmønster kan have stor effekt,” siger professor Noah Diffenbaugh fra forskergruppen.
Kilde: Usatoday.com
Kilde: Publikum Kommunikation
6. marts 2009, 07:27 0 Kommentarer · 2676 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Opvarmning kan svække den indiske monsun:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.