Husk mig
▼ Indhold

Opvarmning skyld i mere kviksølv og DDT

Den globale opvarmning har uforudsete konsekvenser i det arktiske område, viser en undersøgelse foretaget i Mackenzie-floden i det nordvestlige Canada. Fisk i floden, der er verdens tiendestørste, har 1,6 gange så meget af tungmetallet kviksølv og plantegiftene PCB og DDT i kødet som i midten af 90’erne.

Årsagen er, at de højere temperaturer sætter gang i plantevæksten i floden, og derved sendes der større mængder af de uønskede stoffer ind i fødekæden. Fiskene ligger i toppen af flere fødekæder, og derfor ender stofferne her. Det forklarer seniorforsker Gary Stern, som indgår i en gruppe forskere fra University of Manitoba og Geological Survey of Canada – ifølge det canadiske nyhedsmedie Globe and Mail.

Kviksølv, DDT, PCB og en række andre forurenende stoffer, som ender i fødekæderne, stammer ikke fra det arktiske område, hvor floden ligger. De er ført nordpå fra industrialiserede områder med vinden. Kviksølvet for eksempel stammer fra afbrænding af blandt andet kul. Både DDT og PCB har været forbudt i flere årtier, men endnu findes der store rester deponeret i de arktiske områder.

Fiskearter fra Mackenzie-floden anses som delikatesser og havner ofte på tallerkenen i canadiske hjem. Derved øges risikoen for kviksølvsrelaterede sygdomme, for eksempel hæmmet hjerneudvikling hos børn.

Kilde: Globe and Mail


Kilde: Publikum Kommunikation




11. februar 2010, 07:39 0 Kommentarer · 2091 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Opvarmning skyld i mere kviksølv og DDT:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Isen stopper spredningen af kviksølv24-01-2011 05:18
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik