Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Opvarmningen kan flytte jordens rotationsakse
Den menneskeskabte opvarmning af havene kan flytte jordens rotationsakse med op til 1,5 meter ved udgangen af dette århundrede. Det er den forbavsende konklusion fra en undersøgelse foretaget af det californiske Jet Propulsion Lab i Californien.
Jordens rotation om sin egen akse er ikke helt stabil. Den påvirkes især en lille smule af ændringer luftens og havenes cirkulationsmønstre, hvilket er ikke er nyt. Men nu har forskerne opdaget, at den udvidelse af havets volumen, som de højere temperaturer skaber, også kan påvirke rotationen, og at den i sidste ende kan får de magnetiske poler til at flytte sig.
Årsagen til, at havets udvidelse påvirker rotationen er, at kontinentalpladerne bliver flyttet en smule af det dybere hav. Forskydningen for nordpolens vedkommende sker i retning mod Alaska, viser forskernes data.
Afsmeltningen af Grønlands indlandsis har dog 10 gange større effekt på jordens rotation end havenes udvidelse, fastslår forskerne. Den store iskappe på Grønland er meget tung, og hvis den forsvinder vil det have en betydelig effekt på, hvor jordens rotationsakse befinder sig.
Kilde: Discoverynews.com
Kilde: Publikum Kommunikation
27. august 2009, 12:01 0 Kommentarer · 2018 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Opvarmningen kan flytte jordens rotationsakse:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.