Af Julie-Kirstine Skak, Generation KHer til aften havde jeg den ære at være inviteret til et sideevent faciliteret af Røde Kors og afholdt i deres
Zusammen-café.
Deltagerne var foruden mig, Mrs. Madeleen Helmer, leder af International Røde Kors og af Røde Kors og af deres klima afdeling, Jacob Dall, en kendt fotograf og klimaentusiast samt Mogens Buch-Hansen fra Roskilde University, assisterende professor ved departementet for Sociologi og Globalisering.
Diskussionen var til for at lade det civile samfund få et indblik i NGO'ernes rolle ved COP15 og give dem et indblik i, hvem vi er som organisationer og privatpersoner, og hvilket arbejde vi udfører før, under og efter COP15.
Jeg må indrømme, at jeg var en lille smule spændt før starten af diskussionen, da det trods ikke helt er hverdag for mig at stille mig op foran en stor gruppe af mennesker og lade dem høre, hvad Generation K og jeg mener. Jeg kunne dog godt havde sparet mig min nervøsitet, for aftenen udviklede sig rigtig godt, og på trods af min manglende erfaring blev jeg ikke tromlet ned af de andre debatører.
Den mest spændende del af diskussionen bød på spørgsmålet "hvordan får vi den brede befolkning og politikerne til at lytte til vores bekymring og gøre noget ved problemet?".
Den første spændende del af dette spørgsmål er, at det overhovedet bliver stillet. At man er opmærksom på begge disse grupper, og at den ene ikke kan bruges, hvis ikke den anden er med.
Svaret er jo så den næste meget spændende del af spørgsmålet. For hvordan får vi dem til at lytte?
I panelet kunne vi mere eller mindre blive enige om dette:
Klimaets situation er utrolig kompleks og intet land kan løse den forrest - det er et fuldstændigt globalt problem. Et andet problem er, at vi endnu ikke har set de værste følger af vores udledning af
CO2, men at vi først vil opleve dem, når det er for sent – hvilket gør det utrolig svært at motivere visse mennesker til at indføre øjeblikkelige ændringer. Politikerne som kan tage beslutningen for os er nogle af dem, der står bedst stillet i forhold til klimaforandringerne. De er for rige og elitære til, at truslen kan skræmme dem. De mennesker som bliver og vil blive ramt hårdest først, er de fattige mennesker i u-landene og den generation, som er børn nu - den generation, som vil komme efter vores.
Det, der er brug for, er derfor, at vi hver især erkender det ansvar, vi har over for os selv og hinanden og revurderer vores måde at tænke på. Der er brug for en stærk, samlet bevægelse fra det civile samfund, der kan få industrien og politikerne til at agere nu. Lige så snart at den folkelige vilje til forandring er der, vil de to andre grupper slet ikke have noget valg, da det er os, de afhænger af. Vi kan ikke lade vores fremtid afhænge af en gruppe af gamle mænd - vi bliver nødt til selv at afgøre vores skæbne.
Hvis du har lyst til at høre anden og sidste del af paneldiskussionen, bliver den afholdt næste torsdag d. 17.12 kl. 19. Hovedspørgsmålet bliver "Did we save the planet?" - Hvilken rolle har NGO'erne spillet under klimatopmødet? Har de haft nogen indflydelse på de beslutninger, der er blevet taget? Igen vil repræsentanter fra forskellige NGO'er diskutere fremtiden efter COP15. Fra Generation K bliver det Eline, der kommer til at deltage.
Hvis du har lyst til at se nogle af Jacob Dalls fantastiske billeder, kan du finde dem i udstillingsperioden 8.-21. december.
Begge dele vil foregå i Cafe Zusammen på H.C. Ørstedsvej 47, Frederiksberg C.