Økologi og klima

Per Kølster, formand, Økologisk Landsforening

Af Per Kølster

At nedbringe udledningen af drivhusgasser er i dag en vigtig del af hverdagen for økologiske landmænd. Det er således en målsætning, at økologisk fødevareproduktion skal foregå ved størst mulig CO2-binding i jord og biomasse samt uden brug af fossil energi. Ser man tilbage på økologiens første 30 år, så har der været andre, presserende udfordringer at overkomme. Vi har først og fremmest skullet lære at dyrke jorden uden pesticider og kunstgødning, passe dyr under så naturlige forhold som muligt og derved undgå unødig brug af antibiotika og meget andet. Men i dag er klimaet og CO2-udledningen et centralt fokusområde i den økologiske branche.

Klimaet og vores CO2-udledning er vor tids største fælles udfordring. En stor del af vores klimabelastning stammer direkte eller indirekte fra den mad, vi spiser og producerer. Økologisk landbrug er mindre energikrævende og udleder mindre CO2 pr. hektar landbrugsjord end konventionelt landbrug. Det skyldes blandt andet, at økologer ikke anvender pesticider og kunstgødning, som kræver meget energi at producere. Til gengæld producerer økologien i vores del af verden typisk mindre mad pr. hektar for en række afgrøder, og derfor tipper klimaregnskabet ofte til det konventionelles fordel, når man opgør klimabelastningen pr. kg færdig fødevare.

En af de udfordringer, vi står med i økologien, er derfor at øge vores udbytter uden samtidig at øge klimabelastningen pr. hektar. Det økologiske sædskifte (skiftende afgrøder på markerne fra år til år) er et af de værktøjer, som den økologiske landmand anvender for at sikre en frugtbar jord med et højt humus- og kulstofindhold. Jo mere kulstof, der er i jorden, jo mere frugtbar og vandholdende er den, og samtidig betyder kulstofbinding i jorden, at det ikke frigives som klimaskadelig CO2. Økologisk biogas er et andet af de værktøjer, som i de kommende år vil være med til at øge de økologiske udbytter. Et økologisk biogasanlæg omsætter overskydende plantemateriale og husdyrgødning til lugtfri og effektiv plantegødning og vedvarende energi. Gødningen giver højere udbytter på marken, og energiproduktionen reducerer gårdens afhængighed af fossil energi og mindsker metanudledningen og klimabelastningen.

CO2-neutralt økolandbrug
I de senere år har en lang række økologiske landmænd lagt konkrete klimahandlingsplaner for deres gårde. Erfaringerne viser, at et husdyrbrug kan reducere sin klimabelastning med op mod en femtedel alene gennem et klimaoptimeret sædskifte, flere træer i læbælter og fokus på energibesparelser i den daglige drift. Enkelte økologiske husdyrbrug er i dag helt CO2-neutrale takket være gårdbiogasanlæg og/eller gårdvindmøller. De er i dag frontløbere og enkelttilfælde, men vi vil komme til at se en udvikling over de kommende 10-15 år, hvor det i stigende grad bliver normen.

De danske økologer vedtog i 2009 en ambitiøs klimastrategi, som sigter mod klimaneutralitet og udfasning af fossil energi. Det har resulteret i en række klimatiltag i det økologiske landbrug i praksis. På regelområdet halter det imidlertid bagefter, hvorfor vi i de danske økologiorganisationer har arbejdet for, at der indarbejdes konkrete klimakrav i EU’s økologiregler, som også ligger bag det røde Ø-mærke. Det er en langsommelig proces, og kravene ser desværre ikke ud til at komme med i den aktuelle revision af økologireglerne. Men det kommer en dag, for økologi skal være et godt klimavalg for forbrugerne. I mellemtiden arbejder vi for, at Danmark går foran og indarbejder klimakrav i reguleringen af det økologiske landbrug.

Økoforbrugere går foran
Når vi diskuterer klima i relation til vores fødevarer, er vi også nødt til at tage kødet med ind i snakken. Danmark er verdens mest kødspisende nation. Det udgør dels et direkte klimaproblem, fordi drøvtyggere som fx malkekøer prutter og bøvser klimagasser, men det udgør også et indirekte klimaproblem, fordi kødproduktion er enormt energikrævende. Der sker et stort energitab, fra kornet vokser på marken, til bøffen ligger på tallerkenen. Energitabet er så stort, at dansk landbrug teoretisk set ville kunne producere mad nok til næsten seks gange så mange mennesker, hvis vi kun lavede vegetabilske fødevarer. Med andre ord betyder mere brød og mindre kød på tallerkenen, at vores fødevarekæde fra jord til bord bliver mindre ressourcekrævende og langt mere klimavenlig.

Og i den henseende er der en stadig voksende gruppe af danske forbrugere, som går foran. De forbrugere, der køber mest økologi, spiser også markant mindre kød og i stedet flere grøntsager. Det er ikke alene godt for klimaet, men også for den enkeltes sundhed.

Det økologiske landbrug er mindre husdyrintensivt end det konventionelle. Så hvis vi forestiller os en større økologisk omstilling af landbruget, samtidig med en øget fremtidig efterspørgsel fra økobevidste forbrugere, vil det altså resultere i færre dyr, mindre kød og flere hektar landbrugsjord frigjort til produktion af klimavenlige, vegetabilske fødevarer. Men husdyr er også en del af et bæredygtigt og alsidigt landbrug for at sikre jordens frugtbarhed og kulstofskiftet. At køer udskiller metan og lattergas opvejes, så længe der er tale om et balanceret husdyrhold, af deres mange positive effekter for jordbruget. Køer, grise, høns og får er således også at finde på morgendagens bæredygtige bondegård.

God appetit, og husk at spise brød til.