Husk mig
▼ Indhold

Per Wimmer: Den grønne boble



Forlagets beskrivelse:
Vores energiforbrug stiger og stiger og imens råber miljøet på hjælp. "Den grønne boble" handler om, hvordan vi med grønne energikilder, bør forsøge at undgå at belaste vores miljø.

Per Wimmer står bag "Den grønne boble", der tager fat i en af de vigtige problemstillinger hele verden står overfor. Han forudser at der kan komme til at ske et voldsomt krak i både økonomien og miljøet, hvis ikke gode og grønne energikilder snart får en oprejsning.

Bogen er interessant for alle, men især politisk- eller miljøinteresserede. Det er en bog, der lægger op til debat og som forsøger at tage regeringen i ørerne og høre efter.

Vi er håbløst afhængige af energi. Verdens energiforbrug stiger konstant, fordi energi holder sammen på verden, som vi kender den, og uden ville vores tilværelse være utænkelig. Vi har brug for energi til at skaffe mad, tøj og husly, til lys, varme, telefoner, computere, transport osv. Der er behov for nye energikilder, og de skal helst være grønne, hvis vi skal undgå en truende miljøkatastrofe. Derfor hylder regeringer og miljøforkæmpere de nye, grønne teknologier, og på verdensplan er der pumpet mange milliarder skattekroner i støtte til vedvarende energi. Men en stor del af støtten går til projekter, der aldrig vil blive rentable. Forbrugerne betaler regningen, men hvem tjener egentlig på det – miljøet eller investorerne? Og hvad sker der med de stærkt forgældede projekter, når renten stiger? Eller når politikerne reducerer statsstøtten? Et sammenbrud inden for grøn energi kan sende nye chokbølger igennem verdensøkonomien og forsinke overgangen til bæredygtig forsyning med mange år. Den grønne boble giver os et indblik i hvordan energisektoren hænger sammen: Hvilke forskellige energityper findes der? Hvad koster de, Hvor bæredygtige er de? Hvordan agerer investorer, regeringer og miljøforkæmpere i dette marked? Det er nu, vi skal fortælle vores politikere, hvad de skal gøre for at garantere vores fremtidige energi. Grøn, bæredygtig energi er for Wimmer ensbetydende med, at det er private virksomheder, der producerer den. Virksomheder, der efter en begrænset periode kan stå på egne ben uden et hav af tilskud, skattefordele og indirekte backup-omkostninger. Derfor skal vi se den grønne boble i øjnene, så vi kan tage luften ud af boblen, før den brister.

Udgivet 21-10-2014
Gyldendal
227 sider


> Køb bogen



Anmeldelser
Denne bog er endnu ikke anmeldt.

Deltag aktivt i debatten og anmeld bogen Per Wimmer: Den grønne boble:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik