Politikernes fejlslutning

Af Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketank

Mens den ene voldsomme klimaforandring efter den anden i 2010 fejede over skærmen, sendte millioner af mennesker på flugt og ifølge analyser fra Deutsche Bank var med til at sende priserne på både olie, kul og mad eksplosivt i vejret, fik Danmark et nyt politisk fyord: Klima. Efter COP 15 er der blevet forbløffende tavst blandt danske politikere om klimaforandringerne, man tør nærmest ikke hviske ordet længere. I stedet satses på økonomien og forsyningssikkerheden som de vigtigste argumenter. Går man politikerne på klingen i mere private sammenhænge, er argumentationen da også ærlig: Vi ved da godt, at problemet ikke er forsvundet, men klimaet er ikke længere nogen politisk vindersag, så vi må finde på andre argumenter for det fossilfrie samfund.

Det er efter min bedste overbevisning en fejlslutning, også selvom den sker i den bedste mening. Måling efter måling viser, at danskerne stadig interesserer sig for klimaet, og udviklingen i verdens klima viser samtidig, at det haster mere end nogensinde med handling på området. Den kan man kun få det politiske mandat til fra vælgerne, hvis man tør nævne problemet. Og ligeså vigtigt: Man kan kun ændre forbrugernes adfærd, hvis de ved, der er et problem, som de kan være med til at løse. Det største problem ved politikernes tavshed er således, at deres fordom om borgernes manglende interesse risikerer at blive til en selvopfyldende profeti. Fra andre undersøgelser ved vi nemlig, at det betyder uendeligt meget for borgernes holdninger, hvad politikerne vælge at prioritere.

Det ville være et historisk svigt af dimensioner, hvis politikerne ikke tør fortælle borgerne, hvordan det faktisk står til med klimaet: At det er alvor. At der skal handles, og at der kan handles. Nu.