Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Prins Charles: Klimaet er den egentlige krise
Det globale finanssammenbrud går over igen, men effekterne af "klimasammenbruddet" er uafvendelige. Det sagde den britiske tronarving, kronprins Charles, i denne uge i en tale under sin rundrejse i Japan.
Prinsen er kendt for sit brændende miljøengagement, og han undlod da heller ikke at male konsekvenserne af den globale opvarmning tydeligt op. Han citerede FN's forudsigelse, at den globale gennemsnitstemperatur kan stige med 6 grader i 2100, hvis ikke der gøres noget for at forhindre den udvikling. Og han kaldte det et "niveau uden fortilfælde i den menneskelige erfaring".
Havet vil stige og true kystbyer som Tokyo, London og især New York. Afsmeltningen af Himalayas sne vil først føre til oversvømmelser og siden vandmangel, hvilket vil ramme 3 milliarder mennesker langs Asiens store floder Ganges, Den Gule Flod og Yangtze, slog han fast, og han argumenterede, at en fuld overgang til et samfund, der ikke er baseret på fossile brændstoffer, er nødvendig.
Charles sagde, at rige lande som Storbritannien og Japan må skære deres CO2-udslip ned med mellem 70 og 80 procent inden 2050.
Kilde: Terra Daily
Kilde: Publikum Kommunikation
29. oktober 2008, 20:07 0 Kommentarer · 2415 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Prins Charles: Klimaet er den egentlige krise:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.