Artiklen er en del af bogen
Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.
Af Finn TobiesenProjektkoordineringsordningenOVE blev tidligt klar over, at hvis en energiforsyning baseret på vedvarende energiressourcer skulle udvikles til et troværdigt alternativ, skulle der arbejdes med en strategi, som byggede på et samarbejde mellem områdets mange aktører.
Udvikling af teknologien var i centrum i 70’ernes VE-bevægelse. Senere viste det sig, at det var nok så vigtigt at belyse de barrierer, der var for gennemførelsen af projekterne. Det bragte universiteter og forskningsinstitutioner på banen i en sådan grad, at der hurtigt viste sig behov for en yderligere koordinering af indsatsen.
Proko
OVE’s Projektkoordinering, i daglig tale PROKO, blev en realitet i 1982, hvor OVE deltog i så mange udvalg og projekter, at der opstod behov for at koordinere organisationens projekter. Hør bare: Energistyrelsens styregruppe for Vester Nebel, Teknologistyrelsens styregruppe for Vedvarende Energi, Koordineringsgruppen for beskæftigelsesprojekter, Nordjyllands Amts landsbyenergiprojekter, Brugerorganisering i forbindelse med fælles vedvarende energianlæg, Folkelig energiplanlægning osv. osv.
De mange nye aktører og projekter skulle koordineres, og det førte til oprettelsen af et sekretariat. Formålet med sekretariatet var at fremme koordinering og udveksling af erfaringer mellem de mange teoretiske og praktiske projekter, der arbejdede for udbredelsen af vedvarende energi. Der blev satset stort fra starten, hvor der gennem en beskæftigelsesordning for arbejdsløse akademikere, blev skabt mulighed for at fuldtidsansætte to i sekretariatet.
Det første møde indkaldes den 14. december 1982, OVE’s formand Preben Maegaard skriver bl.a. i indbydelsen: ‘Vi håber meget at de beslægtede projekter vil blive repræsenteret, sådan at alle gode kræfter for VE kan nyde godt af hinandens arbejde’. Så vedvarende kan det blive: Vindmølle til lys i huset og miljørigtige kabinecykler af mærket ‘Leitra’.
VE og samfundsudvikling
Gennem flere år mødtes græsrødder, forskere, producenter og projektansatte én gang om måneden for at præsentere resultater og problemstillinger. Ofte var vi 30 fra hele landet der mødtes. Bølgerne gik højt, meninger blev afprøvet, men der var en stor åbenhed og et stærkt ønske om at kvalificere projekterne. Engagementet var båret af ønsket om en reel indflydelse på beslutningsprocesserne i den danske energipolitik, en indflydelse der krævede indsigt og viden. Det er min opfattelse at Proko bidrog væsentligt til opbygningen af en tradition, hvor udviklingen af vedvarende energiprojekter blev til meget mere end teknologi, der bare forbrugte en anden type energiressourcer. Der blev ofte talt om, at det at anvende vedvarende energiressourcer og organisere energiforsyningen efter decentrale og demokratiske principper rummede utopien om det fremtidige samfund!
Uanset hvor langt man ville gå i sit syn på det samfundsforandrende i VE, løftede diskussionerne på Proko møderne udsynet, og betydningen af den tværfaglige tilgang blev knæsat. Personligt genopdagede jeg betydningen af at anlægge en bred økonomisk betragtning, hvor også beskæftigelsesmæssige og lokaløkonomiske fordele blev opgjort. Ofte var det jo det, der blev drivkræfterne i den lokale opbakning til nye VE-projekter.
Det er vanskeligt at opgøre de konkrete resultater af Proko initiativet. Det var vigtigt på det tidspunkt, da VE-branchen var ny at skabe et fælles forum. Koordineringen og ikke mindst møderne skabte en oplevelse af at ‘vi var mange’, der arbejdede med vedvarende energi projekter – og ikke blot teknologisk. Det netværk, der blev skabt dengang, var nødvendigt og har vist sig bæredygtigt. Mange samarbejdsrelationer lever fortsat i organisationer, på læreanstalter og i private firmaer. Konkret resulterede projekterne i mange håndbøger, udredninger og rapporter, hvoraf flere blev udgivet fra OVEs Forlag.