Husk mig
▼ Indhold

Rationaler i international klimaforhandling

Af Rose Maria Laden Holdt
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2009.


< Skjult CO2-udledning fra vareforbrugIndholdsfortegnelseKonsekvenser ved opgørelsesprincipperne >


9 Rationaler i international klimaforhandling
Kapitel 8 pegede på vigtigheden af at have øje for de skjulte emissioner fra vareforbrug, når der skal foretages en indsats for at nedbringe udslippet af drivhusgasser globalt. Analysen af CO2-beregnerens virkemiddelkatalog, Kapitel 5, pegede desuden på, at kataloget har tendens til at nedprioritere adfærdsændringer og virkemidler med involvering af den brede befolkning. Dette kapitel sætter disse forhold ind i en kontekst ved at formulere rationaler for hvordan klimaudfordringen tilgås.

9.1 To verdener mødes

I Kyoto Protokollens forhandlinger blev der opnået konsensus om, at opgørelse skal ske efter produktionsperspektivet. Dette er accepteret som en grundsten i systemet med at reducere globale udledninger af drivhusgasser, til trods for den åbenlyse carbon leakage ved forbrug af varer fra ulande i Annex B-landene. På internationalt forhandlingsniveau er det en selvfølgelighed, at varer ikke opgøres efter forbrug, dels fordi der slet ikke tænkes i disse baner, dels fordi det må opfattes som en succes, at så mange lande har accepteret en fælles opgørelsesmetode, heriblandt produktionsprincippet.

Derimod er der ikke nødvendigvis forståelse for dette rationale på lokalniveau. Et eksempel fra Københavns Kommune illustrerer dette. Københavns Kommunes klimaplan var i offentlig høring mellem 14. april og 15. maj 2009. Et høringssvar pointerer, at det kan virke ulogisk for borgerne, at positive tiltag iværksat af Københavns Kommune uden for kommunegrænsen, for eksempel opsættelse af vindmøller, tæller med i CO2-regnskabet, mens negative påvirkninger, som skjulte emissioner fra vareforbrug, der ligeledes foregår uden for kommunegrænsen, er undladt fra regnskabet (Studiekreds om Københavns Kommunes klimaplan 2009).

Høringssvaret udtrykker en anden form for rationale, end rationalet på forhandlingsniveau. Det giver simpelthen ikke mening for lokalbefolkningen, at Københavns Kommune afgrænser på denne måde. Dette kan siges at være udtryk for, at to verdener mødes – to verdener med forskellige rationaler i baghovedet, som illustreret i Figur 11.



Figur 11: Rationalet fra den internationale klimaforhandlingsverden møder rationalet for handling på lokalniveau

I tillæg til høringssvaret er kommunerne Thisted og Frederikshavn også eksempler, der kan illustrere det lokale, handlingsorienterede rationale. Disse kommuner udtrykker gennem interviewene et stort fokus på det lovgivningsmæssige og økonomiske barrierer for at gennemføre tiltag, for eksempel opvarmning med biogas eller ved geotermi. Disse barrierer fylder meget i kommunernes klimaplanlægning. For Frederikshavn er opgørelsen ikke en prioritering i forhold til handling, idet en opgørelse på baggrund af CO2-bereneren endnu ikke er foretaget, til trods for, at kommunen har deltaget i udviklingen af den.

En af grundene til, at der i de internationale forhandlinger er et stærkt fokus på detaljeret og målbar opgørelse er givetvis, at de enkelte landes statslige myndigheder forpligter sig juridisk til at opnå et bestemt reduktionsmål. Det er derfor nødvendigt i detaljer at have styr på, om landene lever op til disse forpligtelser. Kommunerne derimod, forpligter sig ikke juridisk over for staten. Det kan derfor stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt en CO2-opgørelse af samme nøjagtighed er en hensigtsmæssig måde at bruge kommunernes ressourcer på. I kommunerne er der fokus på handling, og denne forståelse af, hvad der konkret kan gøres i samfundet, ligger langt fra iskerneboringer og vandstandsmålinger i naturen. Værktøjet CO2-beregneren, som gerne skulle binde rationalerne fra de to verdener sammen, bør derfor ikke domineres af det rationale, der kommer fra forhandlingsverdenen.

Rationalerne adskiller sig ikke kun ved fokus på henholdsvis opgørelse og handling. Der kan argumenteres for, at de også adskiller sig i forhold til videnskabelige paradigmer inden for forskningsverdenen.

Således kan rationalet om opgørelse siges at være påvirket af en naturvidenskabelig tankegang, mens rationalet om handling, tager udgangspunkt i en lokal situation i samfundet. I det følgende vil to videnskabelige paradigmer derfor blive introduceret, hvorefter de diskuteres i forhold til rationalerne.

9.2 Videnskabelige paradigmer

Ved et videnskabeligt paradigme forstås blandt andet måden at opfatte verden på, måden at opfatte viden på, og måden at gennemføre videnskabelig forskning på. Skoler inden for humaniora og samfundsvidenskab er i udgangspunktet formuleret som alternativ til den naturvidenskabelige skole og adskiller sig mere markant fra denne, end fra hinanden (Botin 2008).

Guba og Lincoln (1989) formulerer det konstruktivistiske paradigme som en case-baseret tilgang til forskning, hvor fortolkende og hermeneutiske metoder benyttes samt det konventionelle paradigme, som er et naturvidenskabeligt paradigme. Det konventionelle paradigme kritiseres for overafhængighed af kvantitative data og for at fornægte konteksten, hvori et videnskabeligt studie foretages. Desuden kritiseres det for at tro, at videnskabelig forskning er uafhængig af forskerens og aktørernes værdiers betydning for resultatet af en undersøgelse (Guba og Lincoln 1989). Det konstruktivistiske paradigme formulerer en markant anderledes epistemologi end det konventionelle paradigme. Også forståelsen af virkeligheden og det at eksistere adskiller sig ved de to paradigmer. Det konventionelle paradigme foreskriver eksistensen af en objektiv realitet (Guba og Lincoln 1989): At verden eksisterer uanset hvad vi mennesker ved om den, og dermed også, at videnskab er universel og kan generaliseres. Denne ontologi fornægtes i det konstruktivistiske paradigme. Her eksisterer der lige så mange konstruerede virkeligheder, som individer, selvom mange af disse konstruerede virkeligheder er delte (Guba og Lincoln 1989). Se oversigt i Tabel 6.



 Konventionelt paradigmeKonstruktivistisk paradigme
OntologiVirkeligheden eksisterer uanset hvad vi ved om den.Virkeligheden er socialt konstrueret, men mange har de samme opfattelser af den.
EpistemologiViden er universel og generaliserbar.Viden er kontekstspecifik og giver mening i en konkret situation.
SandhedDer eksisterer en sandhed og den kan findes ved brug af korrekte videnskabelige metoder.Sandhed er det, der kan opnås konsensus om.
MetoderEmpirisk indsamling af kvantitative data. Test af hypoteser, forklaring af fænomener og formulering af universelle teorier.Forståelse af kontekst, magt og værdier. Kvalitative og kvantitative data. Aktøranalyseog inddragelse. Casestudier.

Tabel 6: Forskelle på det konventionelle og det konstruktivistiske paradigme. Inspireret af Botin (2008), Guba og Lincoln (1989)

Ud fra Tabel 6 er det nærliggende at sammenkoble det konventionelle paradigme med rationalet om opgørelse fra de internationale klimaforhandlinger, samtidig med, at det konstruktivistiske paradigme kobles til handlingsrationalet. Det naturvidenskabelige paradigmes ontologi, sandhedsforståelse og metoder er helt i tråd med alt, hvad IPCC står for. På samme måde er det konstruktivistiske paradigmes epistemologi om situationsbestemt viden og casebaserede metoder helt i tråd med lokal handling på klimaområdet. Denne sammenkobling vil i det følgende blive uddybet.

9.3 Videnskabsparadigmernes indflydelse på klimapolitikken

Flere forhold indikerer, at naturvidenskab dominerer opgørelse og virkemidler til handling på klimaområdet. En nyligt afholdt konference (april 2009) på Københavns Universitet, Science Studies Meet Climate Change, konkluderer, at naturvidenskabelige argumenter præger politiske politikker og beslutninger, og at samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning fremover bør foretages i større omfang og være med til at præge debatten. En optælling af videnskabelige artikler præsenteret på konferencen bekræfter, at naturvidenskabelige studier er dominerende i førende videnskabelige tidsskrifter, når der søges på “klimaforandringer” og “global opvarmning” (Grundmann 2009).

Det er ikke blot en generel dominans af naturvidenskabelig forskning, der ses inden for klimaområdet. Forskningen, som præger de internationale klimaforhandlinger, er ligeledes domineret af naturvidenskabelig forskning. Fortrinsvist rådspørges IPCC, når ambitionsniveauet for handling skal fastsættes. IPCC samler og vurderer naturvidenskabelig forskning om klimaforandringer, hvorfor IPCC’s retningslinjer siger mere om opgørelse end om virkemidler.

Den naturvidenskabelige forskning er helt essentiel for at kunne forholde sig til klimaudfordringen og forstå nødvendigheden af handling, hvortil opgørelse af drivhusgasemissioner er et redskab. Men spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt, når udfordringen skal imødegås. Ville de handlingsmuligheder, staten og kommunerne diskuterer, havde været anderledes, hvis international klimapolitik i stedet rådspurgte et organ domineret af humaniora? Det er tilsyneladende i høj grad overladt til civilsamfundet at bringe de etiske overvejelser ind i klimadebatten, hvoraf der udspringer handlemuligheder som mere bæredygtige livsformer, byøkologi og mentalitet. Heraf kan nævnes livsstilen Voluntary Simplicity og bevægelsen Cittaslow, som er flydende begreber for mindre stressfyldte hverdagsliv, ofte koblet til ønsker om et liv med brug af færre ressourcer.

< Skjult CO2-udledning fra vareforbrugIndholdsfortegnelseKonsekvenser ved opgørelsesprincipperne >






 0 kommentar(er) · 2758 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Rationaler i international klimaforhandling:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Om klimaforhandlingerne
Mens klimaforhandlingerne finder sted ... (Vincentz' Klumme, december 2011)
NyhederDato
Klimatopmøde i Poznan og EU-klimaforhandlinger i Bruxelles12-12-2008 00:52
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik