REDD alert!

Af Rose Maria Laden Holdt, Generation K

Wauw. En uges klimatopmøde er gået. Og jeg er helt færdig. En uge med officielle forhandlinger, strategimøder, briefinger, events, fester, nye og gamle venner. Hele molevitten er blandet sammen, formelt og uformelt, det kommer bare væltende. Jeg ved godt, at jeg umuligt kan nå det hele. Men det er jo så spændende alt sammen, og det er nu, det gælder.

Hvad har vi opnået i denne uge? Har vi gjort en forskel? Som individer har vores indsats nok ikke givet den store effekt. Men sammen har vi gjort en stor forskel; vi har trykket på forhandlernes ømme punkter, når teksten var for svag, vi har lavet store events for at belyse uretfærdighed, og helt enkelt: vi har været til stede.

Ungdommen viste ved Young and Future Generations Day på topmødet, at vi er massivt til stede, og er godt inde i forhandlingsgangen. Alle unge bar en knald-orange t-shirt med teksten: "How old will you be in 2050?" Samtidig bar de forhandlere, der støtter op om, at alle folkeslag har ret til at overleve klimaforandringerne, et orange halstørklæde, også inde i plenumsalen. Stor visuel effekt.

Vi har i ugens løb deltaget i en del events omkring reglerne for opgørelse af emissioner fra skov og arealanvendelse (LULUCF – land use, land use change and forestry, en sektor under Kyoto Protokollen). Visse lande blokerede for en samlet EU-position på dette område. Hvis smuthullerne i dette regelsæt ikke lukkes, vil det undergrave det reduktionsmål, som de rige lande sætter. For eksempel må de rige lande i dag selv bestemme, om de vil tælle emissioner fra industriel skovhugst med i CO2-regnskabet. Det betyder for nogle EU-lande, at et reduktionsmål på 20 % i virkeligheden kun er 8 %! For at sætte disse smuthuller på dagsordenen, delte vi flyers ud til de EU-delegerede forud for et internt møde om netop disse regler. På flyeren var der en tegning af et smuthul, udformet som en galge, og teksten: "Europe – Don't hang us all in the loophole".

Det kan synes lidt dramatisk at tegne en galge – men det ER også dramatisk. Skovreglerne er nemlig én af tre betydelige faktorer, der undergraver reduktionerne. De tre faktorer er:
- Smuthullerne i skovreglerne.
- Problemet med "varm luft"-kvoter (CO2-papirer, som ikke har genereret reduktioner).
- Udeladelse af emissioner fra international skibs- og luftfart fra CO2-regnskaberne.

Det betyder, at reduktionen af drivhusgasser på 19 % (fra 1990 til 2020), som de rige lande pt. har spillet ud med, bliver "spist op" af disse smuthuller, så det reelt set kun er en reduktion på 1 %. Som vi husker, skal de rige lande reducere med 25-40 % i 2020 ifølge IPCC, så der er lang vej igen!

Hvis de uklare og hullede regler fra de rige landes skovsektor ikke bliver lappet, hvordan forestiller man sig så, at en mekanisme som REDD kan blive konsistent? REDD er et forslag, som blev introduceret til forhandlingerne for to år siden, og handler om: Reducing emissions from deforestation and degradation in developing countries.

Der er mange problemer i dette forslag. For det første siger dens definition af skov, at plantager også er skov. Her tages der ikke hensyn til, at plantageskov holder på mindre kulstof end oprindelig skov, at plantageskov indeholder meget mindre biodiversitet, og at oprindelige folkeslag faktisk bor i, lever af, og beskytter oprindelige skove mange steder. Frygten er altså, at REDD kreerer et perverst økonomisk incitament, som vil føre til mistet biodiversitet, folkeslag drevet væk, en øget CO2-udledning og en billig måde for rige lande at offsette deres fossile emissioner på. Mekanismen drives via carbon-markedet, og en bevaret skov (eller en fældet skov med plantage på) kan generere CO2-kreditter til offsetting af de forpligtede landes udledninger.

Desuden havner pengene hos projektudvikleren og hos korrupte regeringer – ikke hos de folkeslag, der lever i skoven. Satellitovervågning viser ellers, at i de områder, hvor disse folk bor, er skoven bevaret. Dette betegnes som Sustainable management of forests. Til gengæld går industriel afskovning under betegnelsen Sustainable forest management. Så det er med at holde tungen lige i munden, når teksten forhandles.

En morgen rendte vi rundt inde i Bella Center, klædt ud som CO2-molekylder, der var blevet væk (fordi vi ikke var talt med i CO2-regnskabet). Det fik ret stor opmærksomhed. Vi har også delt flyers ud med ungdommens position, samtidig med, at vi formede en port, som forhandlerne skulle igennem for at komme ind til et møde om REDD. Når de gik igennem porten, lød det fra de unge: REDD alert!