Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Risø producerer brint billigere end olie
Overskudsstrømmen fra vindmøller kan bruges til at producere brint til en pris, der ligger langt under prisen på råolie, dokumenterer forskere i en rapport fra Risø.
Forskerne har udviklet en katalysator, som ved elektrolyse spalter vand og CO2 til brint, ilt og kulilte - nærmest en omvendt brændselscelle. Energien til processen stammer vindmøllers overskudsstrøm, der skabes, når det blæser så kraftigt, at elnettet ikke kan aftage møllernes produktion, skriver ing.dk.
Allerede ved en råoliepris på 150 kroner pr. tønde kan man med Risø-forskernes metode ligeså godt fremstille brint ved spaltning af vand. Med de seneste års voldsomme prisstigning på olie ligger en tønde olie i dag i cirka 600 kroner.
Egentlig kommerciel drift ligger dog nogle år ud i fremtiden, beretter en af forskerne, Mogens Mogensen til Ing.dk. Herhjemme er firmaet Haldor Topsøe i gang med at bygge omvendte brændselsceller til brintspaltning, og et franske selskab er i færd med at opbygge et demonstrationsprojekt. Men Mogens Mogensen forventer, at der går 4-5 år, før produkterne fungerer stabilt nok til kommerciel lancering.
Kilde: ing.dk
Kilde: Publikum Kommunikation
13. august 2008, 10:23 0 Kommentarer · 2825 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Risø producerer brint billigere end olie:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.