Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Russere vil lave "dansk" klimakampagne
Den danske klimakampagne "1 ton mindre" spreder sig nu til Rusland, skriver kampagnens hjemmeside. I Sankt Petersborg er det kommunale vand- og energiselskab Vodokanal i fuldt sving med at forberede en kampagne inspireret af den danske model.
Kampagnen i den russiske millionby skydes i gang 10. oktober på 150-årsdagen for Vodokanal.
I slutningen af maj er danske repræsentanter fra blandt andet Energistyrelsen og nogle af udviklerne bag den danske kampagne samlet med russerne til et 2-dages seminar. På seminaret, der foregår i Sankt Petersborg, vil de danske kampagnefolk dele ud af deres erfaringer fra klimakampagnen, som har haft god gennemslagskraft i Danmark.
"Hidtil har der ikke været så stort fokus på klima i Rusland. Men nu ønsker Vodokanal at være de første, der laver en egentlig klimakampagne. På seminaret, som er arrangeret af Vodokanal, får vi god mulighed for at dele ud af vores know-how," fortæller Jens Worning Sørensen, der har fungeret som dansk rådgiver for russerne.
På seminaret deltager også lærere fra nogle af Sankt Petersborg-områdets 700 skoler. Vodokanal har en lang tradition for at undervise skoleelever om ressourceforbrug, og skolerne vil komme til at spille en væsentlig rolle i forbindelse med den russiske klimakampagne, oplyser Jens Worning Sørensen.
Kilde: Publikum Kommunikation
23. maj 2008, 21:46 0 Kommentarer · 2255 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Russere vil lave "dansk" klimakampagne:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.