Klimadebat.dk Dansk forum om klima og energi
Schwarzenegger: De lokale må føre an
Når verdens stater ikke kan blive enige om en aftale, der reducerer udslippet af drivhusgasser, må lokale og regionale ledere tage over. Det fastslår Californiens afgående guvernør Arnold Schwarzenegger i en tale forud for en klimakonference på Californiens Universitet i denne uge.
”Vi ønsker at de nationale regeringer fortsætter med forhandlingerne og gør fremskridt. Men jeg mener, at alle store bevægelser begynder på græsrodsniveau, så jeg synes, vi skal starte på lokalt niveau, på regionalt niveau og bevæge os opad og lægge pres på, så nationale regeringer får gjort arbejdet,” siger han ifølge Pe.com.
De lokale og regionale indsatser på globalt plan samles af en organisation, der kalder sig R20, som deltager i konferencen, og som har hovedsæde i Geneve.
Talen kan også ses som en kommentar til den kongresfraktion i Schwarzeneggers eget parti, Republikanerne, som efter stor valgfremgang for nylig vil forhindre en amerikanske indsats over for klimaforandringerne, og som stiller spørgsmålstegn ved klimavidenskaben. For at komme uden om obstruktionen fra de konservative kræfter planlægger præsident Obama i højere grad at lægge klimaindsatsen ud til de enkelte amerikanske delstater.
Kilde: Publikum Kommunikation
18. november 2010, 10:33 0 Kommentarer · 2493 Fremvisninger ·
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Schwarzenegger: De lokale må føre an:
Lignende indhold
▲ Til toppen
Afstemning
Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.