Husk mig
▼ Indhold

Skovbrande øger mængden af lattergas

En af de stærkeste drivhusgasser er lattergas – drivhuseffekten er 300 gange større end ved CO2. Nye studier fra Northern Arizona University i USA viser, at der efter skovbrande frigøres store mængder lattergas, fordi der skabes gunstige forhold for en særlig type bakterier.

Det er bakterier, som omdanner nitrat til kvælstof og lattergas. Faktisk skyldes hovedparten af atmosfærens indhold af lattergas – også kaldet nitrogenoxid – disse bakterier.

Det er ikke nyt, at der frigives lattergas efter en naturbrand, men forskernes forsøg har vist, at effekten på bakteriernes trivsel var langt større end forventet, og samtidig varede den forhøjede udledning af lattergas længere end forventet. Op til fire år efter en brand, forklarer professor Bruce Hungate til Loe.org.

Det er usikkert, om der allerede er flere skovbrande i dag end tidligere, men de fleste klimaeksperter forventer en stigning i antallet af brande i naturen i takt med, at klimaet bliver varmere.

Derved opstår der en feedback-effekt, hvor brandene, som er udløst af drivhuseffekten, fører til yderligere udledning af en særdeles potent drivhusgas – oven i den CO2, som frigøres, når træet brænder. Det vil forstærke drivhuseffekten og føre til endnu flere brande, som igen vil forøge udslippet, påpeger professoren.


Kilde: Publikum Kommunikation




18. juni 2011, 16:29 0 Kommentarer · 2350 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden Skovbrande øger mængden af lattergas:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Skovbrande er et symptom på klimaforandringen29-09-2010 21:11
Greenpeace: Nye skovbrande skyldes klimaforandring13-08-2009 23:07
Australske skovbrande og global opvarmning15-02-2009 18:23
Røg fra skovbrande kan dæmpe varmen i Arktis23-07-2008 09:21
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik