Skydannelse

Skyer dannes, når en luftmængde indeholdende vanddamp, nedkøles til en temperatur som ligger under luftens dugpunkt. Herved fortættes vanddampen til flydende vand i form af de utallige mikroskopiske dråber, som skyerne består af. For at disse dråber kan dannes, må de have noget at fortættes omkring. Det drejer sig især om små partikler bestående af salt, sulfat og støvkorn. Før skyerne kan dannes, forudsættes altså en række processer, som hver kan bidrage med disse partikler til atmosfæren. Vulkanudbrud, støvstorme og forurening hører til blandt disse processer. Skydannelsen er således påvirket af menneskeskabte fænomener, såsom skovafbrænding i Sydamerika eller støvstorme fra Den Arabiske Halvø eller generel forurening. Skyer er utrolig vigtige for Jordens klima. Nogle skyer har en tendens til at opvarme atmosfæren, mens andre til tendens at nedkøle atmosfæren.

Man taler normalt om fire forskellige former for skydannelse:
Konvektion: Varm luft på jorden stiger opad, mens den kolde luft i atmosfæren synker, da varm luft har lavere tæthed end kold luft. Når den varme luft bliver afkølet af den ovenfra kommende kolde luft, skabes der kondens i form af de føromtalte dråber.
Topografi: Skyer kan også dannes som følge af Jordens topografi. Hvis luften bliver tvunget opad af bjergkamme eller klippeformationer, nedkøles luften, og der dannes skyer.
Fronter: Det er ikke kun bjerge og klipper, der kan tvinge luften opad. Når varm luft møder en koldere luftmasse, tvinges den til at stige højere op i atmosfæren, hvorved der dannes skyer. Der hvor den varme og kolde luft mødes, taler man om fronter.
Horisontal bevægelse: Når varm og fugtig luft bevæger sig ind over en koldere flade, afkøles luften, og derved dannes der skyer.
Disse årsager til skydannelse arbejder selvfølgelig ikke altid alene, men ofte sammen.

Eksterne links/kilder:
PhysicalGeography.net: Cloud Formation Processes
ESPERE: Skyer & Partikler
Danmarks Rumcenter: Jordens klima
500 svar om klima: Skyer

Kilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.